the forest

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "så så rolig nu og at få min undervisning er ikke gratis og jeg vil også lige sige at den ikke bliver nem for du får helt særlig trænning og endda indsigt i hvordan du bekæmper forskellige fjender som ikke er meneskelige hvis du skulle være så uheldig at møde en"

[Izumi No Okuni]

Izumi betragtede miraku og spurgte så tøvende "hvad..hvad vil du have...for at træne mig?" hun ville ikke give hvad som helst, da hun kun havde spurgt miraku da hun ville finde det pinligt at spørge mizuki, men det var nu hendes nød plan.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "siden min trænning er hård vil jeg sige at du bestemmer prisen men jeg vil dog stadig bestemme om jeg vil acceptere den" hun ville nok træne izumi under alle omstændigheder da hun ikke ville se den kønne unge kvinde blive overfaldet og plyndret samt voldtaget

[Izumi No Okuni]

Izumi tænkte sig om og svarede stille "har ikke noget jeg kan eller vil give...desvære" hun havde faktisk kun sig selv at give, men det ville hun ikke og det ville hun holde på, så hun sagde ikke mere og ventede ellers bare.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "det behøver ikke være fysiske ting Izumi-chan" hun håbede dog ikke Izumi ville tilbyde hende et eller andet helt vildt underligt som ikke var fysisk såsom hendes sjæl men det ville en Miko sandsynligvis aldrig gøre

[Izumi No Okuni]

Izumi svarede bare "har ikke noget at give....hverken fysisk eller physisk...ud over lidt musik" og det var sandt og hun håbede at det måske var nok, og hun ventede bare på svar og bad i sit stille sind at det var nok.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "lad mig høre din musik Izumi-chan jeg kan ikke bestemme mig før det" hun ville virkelig gerne høre Izumi's musik og håbede hun lagde alt hun havde i sin musik

[Izumi No Okuni]

Izumi nikkede og satte fløjten til munden og begyndte at spille en gammel melodi og hun lagde alt sit hjerte i den ene melodi, og håbede bare at det var godt nok.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og lyttede til musikken. hun ville først sige noget når Izumi stoppede med at spille

[Izumi No Okuni]

Izumi foretsatte bare et stykke tid endnu og stoppede først da melodien var slut og ventede bare på miraku kom med sin mening om det, og håbede at det var godtnok.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede glad og sagde "det var en dejlig melodi og du gav den virkelig alt hvad du havde. jeg tager det som betaling og gå min trænning i møde med samme iver som du giver din musik så skal du nok klare den" hun lagde armene om Izumi og krammede hende tæt ind til sig på venskablig vis

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "det vil jeg gøre miraku sensei" hun var faktisk glad for at Miraku havde taget imod sangen som betalling hun glædede sig til at træningen begyndte og kunne næsten ikke vente, da hun jo var ung og ja yderst energisk.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og holdte stadig izumi ind til sig og sagde blidt "lad os nyde denne stund for du får ikke mange af dem det næste stykke tid hvis Mizuki-san giver lov til dette" hun ville dog træne Izumi uanset hvad

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte lidt og sagde så "hun er nok ligeglad, men mizuki-dono syntes at alle hendes tjenestefolk skal kunne forsvare sig selv....har bare ikke haft modet til at fortælle hende at jeg ikke dur til at forsvare mig eller kæmpe" hun smilte lidt og var ligeglad med at miraku holdte om hende.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde ikke noget. hun holdte bare blidt om Izumi og lukkede øjnene da hun som sagt ville have Izumi til at nyde denne stund for hun ville ikke få ret mange fremover