the forest

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde ikke noget. hun lyttede istedet til tonerne der kom fra fløjten. hun var ikke just ked af at hun havde været sammen med Izumi men havde lovet sig selv at næste gang skulle Izumi selv sige hvis hun ville være sammen med hende og ikke blive forført som hun var blevet før

[Izumi No Okuni]

Izumi spillede bare videre og stoppede så da sangen melodien var slut og hun var nu afslappet og så kort over på miraku var det hun hed, så vidt Izumi huskede, dog rejste hun sig ikke op og blev bare sidende og så afslappet ud.

[Miraku Kuran]

Miraku gik hen til Izumi og satte sig to meter væk fra hende. hun smilede venligt og glad. hun havde ikke rigtig noget at lave lige nu så hun kunne ligeså godt forsøge at se om der var noget at lave her hos Izumi

[Izumi No Okuni]

Izumi kikkede op på miraku og spurgte så "hvad syntes du om vejret idag Miraku-sama? hun kikkede kort over på Miraku og sagde ellers ikke mere.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "vejret er okay selv er jeg dog gladest for vinteren selvom den er kold" hun mente hvad hun sagde og ventede på om Izumi ville komme med en kommentar

[Izumi No Okuni]

Mizuki smilte og sagde så "vinteren er en køn tid på året, men dog også en trist tid, da alle løvtræerne har tabt bladende og skoven bliver nærmest død, af mangel på dyr og grønne planter" man kunne godt se at hun var skovelver og derved elskede hun skoven, men i forhold til sine racefæller var hun ikke en god kriger, men det vidste miraku jo ikke.

[Miraku Kuran]

Miraku nikkede og sagde "ja det er sørgeligt med det manglende dyreliv men til gengæld synes jeg sommeren er alt for varm og bagende og så holder jeg mig helst et køligt sted" hvis man vidste noget om is dæmoner så ville man nok tro at hun var en af dem da de som regel holdte sig så nær deres element og hvor de var stærkest som muligt men hun håbede at izumi ikke gjorde et eller andet som gjorde hun måtte holde hende tilbage

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "sommeren kan være varm og bagende, og det er også ubehageligt, men det er intet som et dejligt bad i en sø kan klare, eller at hvile sig under træerne, men vi er alle forskelige og det er godt" hun lukkede øjnene og nød den blide brisse som kom glidende gennem løvet.

[Miraku Kuran]

Miraku nikkede og smilede imens hun sagde "helst skal søen være i en dejlig tempratur" hun sagde ikke at en dejlig tempratur for hende lå ret lavt egentlig med mindre det var en varm kilde for de var noget af det eneste hun kunne holde ud som var så varmt

[Izumi No Okuni]

izumi smilte bare og sagde så "så længe den ikke er for varm eller for kold er jeg tilfreds med den" hun kikkede lidt op i luften og betragtede fuglenes flugt og lyttede til deres sang i trækronerne og vidste at hun hørte til i skoven, og var det ikke fordi hun tjente mizuki ville hun nok flytte ud i skoven.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "ja det er jeg enig i. skal vi ikke finde en sø og tage en dukkert egentlig?" hun ville gøre det før eller siden ihvertfald og lige nu ville en sø ihvertfald have en tempretur hun ikke ville få det helt skidt af

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde bare "følg mig så Miraku-sama" og med de ord rejste hun sig op og begyndte at gå over imod krattet og vidste ikke om miraku ville følge med, og da hun var skov elver bevægede hun sig helt lydløst.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og rejste sig hvorefter hun fulgte efter Izumi. hun glædede sig allerede til at smutte ned i en sø og bare nyde det dejlige vand mod sin nøgne hud

[Izumi No Okuni]

Izumi gik igennem krattet og vidste miraku hen til en stor skovsø som lå bag krattet og lidt væk fra lysningen, men der var god plads omkring søen, og der var faktisk et vandfald i enden af søen da den lå op til et bjerg og man kunne skimte en mørk siluet bag vandfaldet som lignede en åbning.

[Miraku Kuran]

Miraku fulgte roligt med og smilede ved synet af søen. hun spurgte "skal vi ikke se hvad der er bag vandfaldet?" hun var tydeligt nysgerrig men skulle man gå efter hendes udseende så var det jo nok lidt naturligt men efter hendes alder ville man jo tro det noget nær umiligt at være nysgerrig på den måde