the forest

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "tjek du bare det, jeg ved godt hvad der er bag det" og det var sandt hun klædte sig bare af så hun kun havde en hvid undertrøje på som gik til knæende og der efter gik hun ud i vandet og gik ud til midten og dykkede ned under vandet, stadig med undertrøjen på.

[Miraku Kuran]

Miraku klædte sig af og havde egentlig ikke andet end sine hvide bandager på inden under sin kimono og hun lod dem blive på som hun gik ud i vandet til navnlen og dykkede derefter efter Izumi

[Izumi No Okuni]

Izumi dukkede op til overfladen tæt på vandfaldet og rystede stille hovedet og svømmede roligt hen imod breden og satte sig der efter på den og kikkede ud over vandet, hendes hvide undertrøje nærmest klæbede sig til hendes krop og da den var hvid var den også lettere gennemsigtig.

[Miraku Kuran]

Miraku dukkede op over vandet og svømmede ind til breden og he ntil Izumi. hun smilede og sagde "jeg gider ikke tage ind i grotten alene" hun ville ikke gå nogen steder alene hvis hun kunne undgå det

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte lidt og sagde så "det eneste der er i grotten er mit personlige skjulested når jeg vil være alene" hun havde ikke ville sige det, men var kommet til det, dog fortrød hun det ikke, da hun nok ikke kunne holde det hemmeligt for evigt hun så lidt tænksom ud da hun tænkte over noget.

[Miraku Kuran]

miraku smilede og sagde "så vil jeg lade det være siden det er dit skjulested" hun mente det og så spørgende på Izumi da hun så ud til at tænke på noget. hun ville dog ikke spørge om det

[Izumi No Okuni]

Izumi sukkede så og spurgte så miraku "miraku-sama...tror du at du vil kunne hjælpe mig med noget?" hun kikkede spørgene på miraku og ventede ellers bare på svar, og håbede at miraku ville og kunne hjælpe med dette.

[Miraku Kuran]

Miraku svarede "jeg vil gøre mit bedste Izumi-chan" og mente det. hun var nysgerrig efter at vide hvad det var som Izumi ville have hjælp til

[Izumi No Okuni]

Izumi sank en klump og sagde så "jeg har aldrig været god til at kæmpe eller til at forsvare mig...og har flere gange været tæt på at blive voldtaget eller plyndret, og da du jo er Mizuki-donos samurai....så troede jeg at du nok kunne hjælpe mig med dette" hun kikkede kort på miraku og sagde ellers ikke mere.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "det skal være mig en glæde at forsøge at hjælpe dig til at kunne forsvare dig bedre Izumi-chan" og smilede bare sødt og venligt til hende

[Izumi No Okuni]

Izumi lyste helt op og sagde så "virkelig kan du hjælpe mig? tusind tak miraku-sama...nej sensei" hun holdt sig tilbage for ikke at give miraku et ordentligt kram, og ventede bare på svar, og ville virkelig håbe at hun ikke havde hørt syner.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og gengældte krammet blidt og nærmest moderligt et kort øjeblik før det atter var blidt igen. hun sagde "jeg skal gøre mit bedste for at gøre dig stærk nok til at du kan slå mig" hun mente det faktisk

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "jeg kan aldrig blive stærkere end dig Sensei" hun smilte og sagde så "hvornår begynder vi så?" hun ville lige vide det så hun var parat, hun havde nydt krammet og havde haft på fornemelsen at det havde været næsten moderligt i et kort øjeblik.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "vist kan du da blive det izumi og jeg synes at du faktisk skal overgå mig for så ved jeg at der er en som kan passe på Mizuki-san for mig hvis jeg skulle dø en dag" hun smilede og tilføjede "vi begynder når vi er kommet tilbage til Mizuki-sans hus" hun tog sig ikke af at de faktisk var stort set nøgne og begge havde hvidt på deres kroppe som var blevet rimelig gennemsigtigt af vandet

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "du giver mig håb Miraku Sensei, men hvornår skal vi så vænde næsen hjemad?" hun smilte og det endda meget og det var ikke normalt af hende, men hun var yderst opsat på at begynde sin træning, og helst gerne så hurtig som muligt.