the forest

[Izumi No Okuni]

Izumi nød det bare og var ellers stille, hun lukkede kort øjnene og tænkte *livet er så kort for mange....må vel bare få det bedste ud af det jeg har tilbage af mit* hun åbnede det ene øje og sukkede svagt.

[Miraku Kuran]

Miraku forsatte bare som før og ville helst blive hos Izumi så længe hun kunne og det indtil ritualet skulle udføres. hun var dog ret sikker på at hun ikke ville kunne udholde at miste Izumi men hun kunne intet gøre så hun måtte nøjes med at gøre livet så godt som muligt for hende

[Izumi No Okuni]

Izumi tænkte sig lidt om og kærtegnede blidt mirakus ryg og smilte lidt, hun var ikke glad for mænd, ej heller var hun så glad for mændenes krop, derfor holdt hun sig til kvinder, dog skammede hun sig lidt over at hun bedst kunne li kvinder, når en pige på hendes alder skulle kunne lide mænd, men hun fortrød det ikke, og hun vidste at hun hellere ville være sammen med miraku end ti mænd.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og nussede Izumi blidt og kærligt i håret med en hånd mens hendes anden gled længere ned og kærtegnede ryggen lige så blidt og kærligt

[Izumi No Okuni]

Izumi nød det bare og ville ikke have det til at stoppe lige foreløbig dog trængte en tanke sig på *du må træne lidt mere izumi-san, ellers vil kraften udryde dig før tid, du må lære at styre den* dog lød stemmen i hendes tanker ikke som hendes egen og hun svarede i sine tanker *kan det ikke vente....har det lige så godt* dog fik hun intet svar og gættede på at det betød at hun godt kunne vente, dog mens alt dette skete foretsatte hun sine kærtegn.

[Miraku Kuran]

Miraku kælede videre og hviskede kærligt ind i Izumi's øre "jeg elsker dig virkelig højt Izumi-chan... jeg vil gøre alt for dig" hun kyssede blidt izumi på munden kort så hun kunne få lov til at svare

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte lidt og kikkede så op på miraku og sagde så "det samme her....elsker dig og vil gøre alt for dig....indenfor mine evners grænse" hvad hun mente med dette var ikke til at vide, dog slappede hun helt af og smilte bare lidt og tænkte stille i *med disse evner....kan jeg så transformere mig til alt?* og atter fik hun svar, og svaret lød *det kan du, men det kræver træning* mere fik hun ikke at vide og hun tænkte ej heller mere over det, ville bare nyde dette som skette.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede glad og kyssede Izumi intenst på munden som føleser stærkere end nogen sinde før kom frem i hende. hun elskede Izumi mere end nogen anden før hende. hun elskede alt lige fra hendes krop til hendes personlighed men hendes personlighed var hvad der var det bedste

[Izumi No Okuni]

Izumi nød kysset og gengældte det og smilte i øjnene dog ville hun ikke bryde kysset foreløbig, hun holdt stadig om miraku og lukkede kort øjnene og smilte i sit sind, måske havde hun virkelig fundet sand kærlighed, og hun håbede virkelig på det.

[Miraku Kuran]

Miraku lod sig læne bagover uden at slippe Izumi så de endte med at ligge ned med Izumi øverst. hun elskede virkelig den unge pige mere end noget andet og af hele sit hjerte også. hun vidste at et forhold mellem kvinder ville blive set ned på og kun endnu mere over at izumi var en tjener imens hun selv var en samurai men selv med de ting i baghovedet ville hun ikke være sammen med andre end Izumi

[Izumi No Okuni]

Izumi blev lidt overasket over at miraku lagde sig ned og brød kort kysset, dog kikkede hun ind i mirakus øjne og smilte kærligt til miraku, hun havde intet at sige og følte at ord nok ikke var nødvendige i denne situation, hun tænkte dog ikke over konsekvenserne som ville ske vis de blev opdaget, og var lidt ligeglad med dem når alt kom til alt.

[Miraku Kuran]

Miraku knugede kærligt Izumi tæt ind til sig og ville ikke have at der nogensinde måtte ske hende noget ondt men det var ikke muligt så istedet måtte hun nøjes med at gøre livet så godt for Izumi som muligt mens hun ville holde sit løfte og træne hende i løbet af den tid de havde tilbage

[Izumi No Okuni]

Izumi slappede af i hele kroppen og lukkede kort øjnene igen og ville bare blive liggende sådan her, men hun vidste at det ikke var muligt hun kikkede atter miraku ind i øjnene og fik mumlet "umm....kan vi....kan vi træne...kan vi træne lidt?" hun havde så svært ved at sige ordene fordi hun teknisk set ikke gad træne, men hun måtte komme over det, så hun havde spurgt til sidst.

[Miraku Kuran]

Miraku så på Izumi og kyssede hende kort inden hun svarede "hvis du vil så kan vi sagten min elskede elver Izumi-chan" hun smilede kærligt til hende

[Izumi No Okuni]

Izumi gengældte smilet og sagde så "vil jeg gerne...trænger faktisk til det" hun smilte lidt og kom fri og rejste sig op og kikkede kort op i luften og smilte lidt, hun havde på fornemelsen at hun nok ville være yderst udmattet efter bare kort tids træning, men hun glædede sig lidt, det måtte hun indrømme.