Hej igen

[Rai]

Han smilte bare. "jeg behøver slet ikke at komme ind på den borg nu, hvor jeg har dig her" sagde han smilende og så på hende, han rejste sig op. "dejligt at se dig igen, smukke" sagde han men blev hvor han var.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun vendte sig imod ham og smilte og sagde så "længe siden ikke sandt?" hun gik over til ham og stod kun en enkel meter fra ham og smilte faktisk yderst venligt og syntes at han havde fortjent at blive narret, efter sådan at gå ind i hendes have.

[Rai]

"jo" sagde han en smule ligeglad og betragtede hende."ser du altid sådan her ud, når du er hjemme" sagde han og smilte svagt. "Du er i hvert fald god til skuespil, og du har flere ting som du er god til" sagde han og smilte venligt.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun smilte bare og sagde så "ja sådan her går jeg altid her hjemme, selv om jeg er general vil jeg også gerne være kvinde" hun smilte bare yderst venligt og sagde så "mig god til skuespil, jeg kender en som er ti gange bedre end mig til skuespil" hun sagde ellers ikke mere og blev bare stående og betragtede ham.

[Rai]

"nå, men hvem er så det en jeg kender eller?" spurgte han venligt og gik helt hen til hende og tog fat i hendes hage igen. "Du er yderst smuk, når du går her hjemme" sagde han smilende og havde lyst til at kysse hende, men gjorde det ikke.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og nød faktisk dette og sagde så "tror jeg ikke hun er min stuepige, men hun vil gerne være musiker og skuespiler" hun sagde ikke noget og havde selv lyst til at kysse ham, men holdt sig tilbage, men da han sagde det med hendes udseende kunne hun ikke holde sig tilbage og kyssede ham kort på munden og rødmede der efter.

[Rai]

han smilte da hun kyssede ham og trak hende nu helt ind til sig og kyssede hende denne gang dybt. "nej hende kender jeg ikke" sagde han da han brød kysset, han så at hun rødmede "var det det du brugte din vifte til, til at skjule når du rødmede" sagde han drillende og betragtede hende.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun nød kysset og sagde så "ja jeg brugte viften til at skjule min rødmen, det er den et godt redskab til" hun smilte og nød bare dette og vidste ikke hvad dette kunne føre til, men hun var æreholdig og ville ikke gøre noget være end at kysse ham, eller holde om ham.

[Rai]

han smilte lidt og gav hende et kort kys på munden "Nå men hvad så nu? for vi kan jo ikke fortsætte det her, for det vil nok ikke ende godt" sagde han og slap hende, hvor efter han gik lidt tilbage og kiggede op på himlen.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun sukkede da hun vidste at han havde ret og sagde så "desvære, men er det sandt at jeg kysser godt?" hun ville lige vide det, da ingen havde sagt det til hende før, ikke engang miraku.

[Rai]

"ja det er sandt" sagde han og betragtede hende lidt. "Lige så sand som du er smuk" sagde han og gik hen til hende. "Ville gerne kunne blive sammen med dig" sagde han og så ned på hende.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun smilte og sagde så "du kunne også blive sammen med mig...men det kræver betænknings tid sådan noget" hun ville også gerne kunne blive sammen med ham, men hun havde jo også specielle krav til sig selv, da hun jo også var til kvinder så en mand var ikke nok, men det sagde hun nu ikke.

[Rai]

"tror bare ikke det går smukke, vi et for forskellige" sagde han og sukkede svagt ikke tydeligt eller noget, man ville nok ikke lægge mærke til det. Han vendte sig om og begyndte at gå rundt i haven igen.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

hun sukkede, han havde ret, han var dæmon, og hun var dyremenneske, de var for forskelige, men det betød ikke at hun ville opgive, hun fulgte efter ham og tænkte over noget at sige men kunne ikke finde noget at sige foreløbig, hun kunne mærke at hun havde lidt følelser for ham og de blev lidt stærkere jo længere tid de var sammen.

[Rai]

Han fortsatte med at gå rundt i haven og hoppede til sidst op i træet som han havde siddet i fra starten af, han så ned på hende, men vidste ikke hvad han skulle sige til hende, så han forblev tav og kiggede bare op i himlen.