Aften tur

[Maja Maria Kudo]

maja gik gennem græset over engen der var nogle trær hist og her og nolge få buske ellers åben område hun hade ikke være her før men hun kunne lig stede dejlig frit og åben der var en smule mere glæde i hendes øjen ind der pleje og et lille smile på læben hun hade sin normale hvide trøje påd er typisk gled ned i den ene side hun kom ned på alle fire og gik lidt sådan godt sjult i det høje græs

[Mizuki Nakayama Nekosi]

lidt der fra hørtes der komando råb og lyden af trampene føder, og nede ved kysten var en styrke af Imagawa tropper gået i land ikke mange men nok til at lave et overaskelses angreb på nogle af byerene som lå tætest på, dog var de blevet opdaget og lidt der fra var Mizuki på vej i spidsen for en styrke Ashigaru fodfolk der var bevæbnet med Yari's(det japanske spyd) og nogle musket bevæbnede tropper hun stoppede op lidt fra fjenden, hun var langt forean sine tropper og havde kun sine personlige livvagter med, hun var klædt i sin mørke rustning og den sorte maske, hun havde ikke set Maja endnu.

[Maja Maria Kudo]

Maja's hovde kom til syne ikke langt fra fjende hun hade hørt nogle råbe og var bleven godt forviret over hvad der skete nogle af fjender så hende maja stire på dem med sine rav gule øjen hende øre tod lige i vejer og halen svinge en smule

[Mizuki Nakayama Nekosi]

kort efter så alle fjenderne hende og en mand på en hest råbte "fang hende det er en spion!" og straks efter red der nogle kavalarister frem imod Maja der var ca 10 af dem, og de var tungt bevæbnet og armeret, lidt der fra så mizuki hvad der skete og bandede sagte og råbte så da hun havde genkendt maja "kom dog væk der fra nu!" maja var ikke langt fra der hvor Mizuki stod og maja ville kunne nå at komme der over før kavalaristerne indhentede hende vis hun skyndte sig, men med hendes råb havde hun afsløret sig selv for fjenden og de genkendte hendes bannere og deres leder gav endnu en ordrer til resten af kavalariet "tag Shikokus drages hoved! mizuki hørte råbet og samlede sin livvagt omkring sig mens fjendens kavalari nærmede sig hende, dog vidste hun at hendes fodfolk ville værer hurtigt fremme.

[Maja Maria Kudo]

Maja så mod Mizuki og tog sig sammen og begyndt at løbe på alle fire da hun var hurtiger på fire ben ind på to hun søgte hen mod et træ og hoppe op i det og håbe at ingen kunne klater hun så mod Mizuki og ønske hun kunne hjælpe men hun var ikke særlig dygtig i kamp og ville bare blive myrde vis hun prøve

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede bare og trak sit sværd og sagde til sine livvagter "vi må holde stand her inden fodfolket kommer, fjenden er dobbelt så mange som os i kavalari, men vis vi kan holde dem her inden fodfolket kommer kan vi vinde" med de ord udstødte hun sit kampråb og hendes livagter gjorde det samme og hun gav tegn til angreb og hendes kavalari dundrede ned af bakken imod det fjendtlige kavalari og de stødte sammen med et drøn og luften fyldtes af stål imod stål hestes vrinsken og smertes skrig, Mizuki var den første til at nå frem og huggede de første ned og holdt sig på hesten med sine livvagter ved sin side, lidt der fra hørte fodfolkene det og satte farten op og lidt efter dukkede de op på bakken og da det skete gav Mizuki sit kavalari ordre til at trække sig tilbage og det gjorde de og de havde ikke lidt store tab, de kom om bag fodfolkene som stilte sig parat til kamp.

[Maja Maria Kudo]

Maja døje med to fra fjedne der hade fået fat i hendes hale og hev til hun fald ned fra grenen hun nåde ikke at reager før det holdt hendes armen hun vred sig "spil mig så din idiot" hvæse hun og prøve at få armen fri så hun kunne flense dem i ansigtg med sin klør men det lykkes ikke og de slæbte hende med tilbage

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki så hvad der skette og bandede sagte og gav fodfolks kaptajnen en ordre og red væk med sit kavalari og red bag om fjenden og dukkede op i de to soldaters retning og huggede dem ned og hev Maja op på sin hest og red så væk mens hun mumlede "du skal lære at forsvare dig selv unge damme" hun havde lige gjort det hun hadede allermest at rede en anden, men denne pige skulle ikke dø eller blive misbrugt af fjenden, lige pludselig lød der en torden fra musketer som affyrede og mizuki red tilbage til bag sine tropper og sagde så til Maja "hop af og bliv her forstået" den fjendtlige komandant havde glemt alt om 'spionen' og konsentrede sig om kampen, og beordrede sit fodfolk fremad imod mizukis linjer, hvor fra der lød en ny musket salve, denne gang fra begge sider og folk faldt på begge sider flest på fjendens side, en kugle snittede mizukis rustning men hun ignorede den.

[Maja Maria Kudo]

maja lage sig i græsste med hånden for katte øren og halen lå ned i græsset hun var bange og føglte hun hade gjordet noget forkert hun lå blot og håbe det hele snart var over aldrig hade hun set noget ligen hun var fulstendig væk i græsset vid man ikke kunne huske hvor man hade efter lat hende var hun ikke til at finde

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki udstødte en ordre til sine musket tropper som trak sig lidt tilbage og den samme ordrer fik Yari fodfolkene, hun var stadig lige ved siden af maja dog stadig til hest hun blev der for at maja ikke skulle blive trampet ned der lød en salve fra fjenden og denne gang blev hendes ene bannerføre ramt i brystet og faldt af hesten hun bandede sagt og råbte så "mænd vi må holde stand og drive fjenden i havet!" som svar udstødte alle hendes tropper et enstemigt "hai! og fodfolkene borede deres hælde i jorden og fik slået fjendens første angrebs bølge tillbage og gjorde klar til at møde den næste, mens de ventede affyrede begge styrkers musketere deres våben, og mizuki vidste at kamp larmen kunne høres længere væk, og at de nok snart fik hjælp men alligevel sendte hun en af sine samurai livvagter afsted for at hente hjælp.

[Maja Maria Kudo]

Maja ture ikke stike hovde op og kigge hun lå helt stille med lukke øjen og hænden for øren selv om det ikke hjalp så meget men lidt hjalp det da hun så næsten død ud som hun lår der sjult i græsste pluslig kom en dråbe til syne i hende løkke øjen krog en tåre den første tåre hun hade grædt siden hun var lille tåren var tegn på hun var rigtig bange også tegn på hun aldrig hade set noget ligen før og at det skramte hende meget

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki ledte personligt modangrebet for at slå næste fjendtlige angrebs bølge tilbage og blev såret i låret efter et strejf skud hun kom næsten helt hen til fjendens komandant men blev så tvunget tilbage til sin stilling hor hun samlede sine mænd igen og gav ordrer til at affyre musketerne igen og ordren blev adlydt og musketerne bragede og fjenden svare halvhjertet igen, dog faldt der nogle af hendes mænd i denne byge, hun kikkede i retning af der hvor forstærkningerne ville komme fra, vis de kom, da hun så at flere fjender gik i land fra skibene.

[Maja Maria Kudo]

*jeg skulle være bleven i byen* tænkte Maja hele tiden og lå forsate stille urørlig og stille det høje græs nærmste opslugte hende og man kunne selt ikke finde hende i græste længer hun hold sig forsat for øren og halen lå slap hen af jorden

[Mizuki Nakayama Nekosi]

lige pludselig lød der et kamp råb fra bag fjenden og frem kom en masse kavalarister med Mizukis farver og hun grinte højt og gav ordrer til at angribe, og kort efter drønnede styrkerne sammen, og angrebet bagfra og forfra brød de sammen og stak af imod bådene, mizukis personlige vagter og hende selv var de eneste som forfulgte dem plus nogle kavalarister, mizuki indhentede den fjendtlige komandant og steg af hesten og udfordrede ham som det var skik, og han tog imod den og de kæmpede i kort tid men til sidst fik mizuki hugget ham ned og huggede hovedet af ham og løftede det op og råbte sit kampråb som blev svaret af alle tropperne som udbrød det samme.

[Maja Maria Kudo]

maja skikke hovde fram et øje blik men fik det hurtig ned igen og lå forsat stille trak vejer langsomt og stille hun var helt usynlig i græsset hun rørte ikke en muskel hun hade åbne øjen nu hun stire lige i græsset med sin rav gule øjen hun hade ikke hørte at de hade vunde hun hold sig stadig for øren