Aften tur

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki steg til hest og bad dem om at hugge hovederne af de faldne fjender og stille samuraiernes hoveder op forean hende, hun red der over til hvor maja lå og steg af hesten og satte sig på hug og ruskede blidt i hende og sagde så blidt, "det er slut nu, fjenden er drevet på flugt" hun betragtede bare maja med et forstående blik.

[Maja Maria Kudo]

maja slap øren og så op på hende en smule flove over hun var så barnlig men maja hade aldrig fået love at være banlig da hun var lille altid den voksen stor maja hade hun skulle leve op til hun måtte helle ikke græde hade hendes pleje ar sagt det var tegn på svag hed hun blev liggen og så blodt på Mizuki

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki fjernede masken og hjelmen og smilte venligt og ragte hende hånden som for at hjælpe hende op og håbede at maja tog imod den men vis ikke var det bare ærgeligt, man kunne se at maja havde grædt og mizuki smilte forstående.

[Maja Maria Kudo]

maja tog forsektig hendes hånd og kom op af stå hun børste sig kort af og tørte øjen i ærmet og så på hende

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og rejste sig op og sagde så "har du aldrig oplevet et slag før?" hun var sikker på at hun ikke havde oplevet et før hun tog en hånd på majas skulder og gav denne et beroligene klem.

[Maja Maria Kudo]

"Nej" hun så på hende med et neutal ansigt (se på billede) endes øre tod i vejrt og halen vifte lidt ved hendes ben

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte svagt og sagde så "du må bare lære at passe bedre på maja, er det forstået, vi lever i en krigshærget tid og sådane sammenstød som dette er normale, og du kan nemt havne i sådan en situation igen" hun vendte sig imod sine tropper som udstillede de faldne samuraiers hoveder forean hende hun nikkede og smilte til dem og sagde så "godt gået".

[Maja Maria Kudo]

maja nikke blot til hvad hun sage hun så ikke på de af hugge hovder men hun kunne tydelig lugte blodet maja hade en kniv under trøjen og så hade hun sine kløre mere hade hun ikke til at forsvare sig med

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki vendte sig så imod Maja og rystede på hovedet og gik over til sin hoppe og tjekkede den for skader, selv ignorerede hun sin skade i siden selvom den blødte lidt kraftigt, men det var jo kun et strejf fra en katana og rustningen havde taget det meste af slaget, og hun haltede svagt på grund af skudsåret i benet og bandede i sit sind over de infernalske musketer og deres drablighed.

[Maja Maria Kudo]

maja så godt hun bløde men kunne ikke rigtig gøre noget hun blev ståden hår hun var hendes hale snoge sig om hendes ben som en slange

[Mizuki Nakayama Nekosi]

da hun havde tjekket sin hoppe vendte hun tilbage til maja og spurgte så "er du kommet til skade?" hun spurgte mest fordi hun fandt det nødvendigt og fordi hun bekymrede sig lidt for denne pige som var blevet slave, og nok tævet til absolut lydighed.

[Maja Maria Kudo]

"nej jeg har ingen skrammer" hun så ned af sig selv og kunne ikke se noget

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede svagt og og sagde så "du ser mig stadig udsultet ud...stakkels pige" med de ord vendte hun sig om og råbte til en soldat "bring mig noget at spise og lidt at drikke og det hurtigt" soldaten bukkede og forsvandt for at adlyde ordren, der var ved at blive mørkt og de mennige ashigaru havde begravet de faldne fjender, og hist og her dukkede der lejer bål op.

[Maja Maria Kudo]

"jeg har altid være en tynd pige dove ikke så tynd som nu" Maja satte sig i grysset og trak ben op under trøjen

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede så og syntes at maja sagde mere siden deres sidste møde og sagde så "du må til at få lidt sul på side benene" og mens hun sagde det blev der rejst noglå stofvægge omkring dem med ret lille hul i den ene side som en dør og lidt efter kom soldaten med en portion mad og en flaske sake og et kop og gav det til hende, der efter ragte Mizuki maden til maja og sagde så til soldaten "og hvor er min mad...skaf noget" med de ord bukkede manden igen og skyndte sig igen afsted, på samme tid kom en tjener med en stor taske og satte den fra sig og bukkede så, Miozuki gik hen til tasken og fandt en lejer stol frem og slog den ud og satte sig.