sitting alone

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så venligt "så gør du det Miraku-san" hun smilte og rejste sig op og støttede sig til staven og kikkede op i luften og mumlede noget, og et gyldent skær samlede sig om hende, og der efter var det som om at vinden hvirvlede om hende og fik hendes tøj til at blafre lidt og det samme med hendes hår.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede venligt og så lidt på Mei Yin imens hun undrede sig over hvad hun mon havde sagt der havde givet den effekt men hun var egentlig ligeglad

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "der er storm på vej, så vil finde læ, vis du vil gøre mig selvskab vil jeg være taknemlig, men det er op til dig selv" og ligesom hun havde sagt dette, begyndte der at samle sig mørke skyer på himlen og langssomt lukkede for solens lys, og der buldrede svagt der oppe.

[Miraku Kuran]

Miraku sagde "jeg vil med glæde holde dig med selskab indtil det er ovre Mei-chan" hun smilede venligt inden hun så op på skyerne og vidste der helt sikkert ikke ville gå lang tid før det regnede

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "så lad os finde læ et eller andet sted, tror der er en hule eller hytte her i nærheden...er ikke helt sikker" med de ord begyndte hun at gå og brugte stadig stokken som en blind men stoppede op lidt efter og lyttede svagt og mens hun gjorde dette faldt den første dråbe fra himlen, og flere fulgte i roligt tempo indtil videre, og det fik hende til at sætte farten lidt op.

[Miraku Kuran]

Mirak smilede og fulgte roligt efter Mei Yin og håbede de idet mindste ikke var alt for våde når de kom frem til et sted med læ og var deres tøj for vådt kunne de jo altid tørre det hvis det var

[Mei Yin]

Mei Yin foretsatte og det stadig hurtigt, dog gik hun stadig som en blind og stoppede kort op og drejede der efter til højre ned ad en næsten usynlig sti, og så begyndte det at regne for alvor, vandet stod ned i stænger og efter kort tid var hun godt gennemblødt men det var ikke noget hun lod sig mærke af, hun foretsatte bare ned ad stien.

[Miraku Kuran]

Miraku fulgte efter Mei hele tiden og tog sig ikke af at hun blev gennemblødt overhovedet da det ikke var noget at blive irriteret over så længe de bare kom i tørvejr før eller siden så ville hun være ligeglad med hvor våde de var til den tid

[Mei Yin]

Mei yin foretsatte og fulgte stien som nu gik til venstre og der efter til højre igen, regnen tog til i styrke og Mei Yin mumlede svagt "kan jeg have taget fejl...nej umuligt" dog fik hun ikke rystet tanken af sig, dog foretsatte hun og vis man kunne se ville man se bjerge rejse sig lidt længere fremme, men da hun ikke brugte sindets øje kunne hun intet se.

[Miraku Kuran]

Miraku fulgte stadig Mei Yin og sagde "vi skal nok finde læ før eller siden" hun så op mod bjergene foran dem kort inden hun igen fulgte Mei yin uden yderligere ord

[Mei Yin]

det begyndte at gå op ad nu og selv Mei Yin kunne mærke det og hun smilte lidt og vidste at de snart burde gå væk fra stien med mindre de ville over bjergene i dette vejer, de kom ud på åben jord og der begyndte at buldre i skyerne og lyn begyndte at knitre, og regnen strømmede ned og gennemblødte hende til skindet, og så lige pludselig uden varsel drejede hun væk fra stien og gik op ad en skråning, mens mørket samlede sig og da et lyn lyste op kunne man se en hule indgang lidt væk fra dem og det var denne hun gik efter.

[Miraku Kuran]

Miraku fulgte stadig Mei Yin stille og roligt mens hun dog håbede på at de kom i tørvejr snart for det ville altså ikke være sjovt at være herude meget længere. hun så hule indgangen og glædede sig til at komme ud af sit våde tøj og få en tør hud igen og muligvis en god snak med Mei Yin også

[Mei Yin]

Mei Yin foretsatte op ad skråningen med lidt besvær men til sidst kom de op til hule ingangen og mei yin gik ind, faktisk pænt langt ind før hun stoppede op og tog atter sindets øje i brug og fik tændt noget lys ved hjælp af magi og med det kikkede hun rundt og smilte lidt, der var rester fra et gammelt ildsted og langs den ene væg stod en kasse af en art hun smilte og vidste hvad de havde fundet, en af skovelvernes 'rejse hytter' hun kikkede sig omkring og fandt noget brænde og lagde det på bål stedet og pegede på dette og træet brød i brand og først der efter gik hun over til kassen og fandt fire tæpper frem.

[Miraku Kuran]

Miraku var lige bag Mei yin og var glad for at de endelig var i tørvejr for hendes tøj klistrede virkelig tæt ind til hendes krop. hun undrede sig over hvor de var kommet til men var bare glad for at der var en ild til stede nu. hun klædte sig helt af og tog to tæpper fra mei Yin så hun ikke skulle bære det hele og bredte det ene ud på grottens gulv. hun grinede lidt og sagde "vi behøver kun tre tæpper højest det her er stort nok til at vi kan ligge ned hvis vi får lyst" hun var ikke sen til at svøbe sig ind i det andet tæppe og lægge sit tøj nær ilden så det kunne tørre

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "kan du vel have ret i Miraku-San" hun klædte sig selv af og lagde sit tø lidt fra ilden og svøbte tæppet omkring sig og smilte lidt der efter tog hun alligevel armen ud og tog bindet væk fra øjnene og istedet for vide som de burde være var de grønne med et lettere rødt skær, der efter stod hun lidt og lyttede til stormen uden for grotten og der var begyndt at blæse kraftigt, og selvom de var langt inde blafrede ilden kort, dog blev hun stående og kikkede ind i mørket.