sitting alone

[Miraku Kuran]

Miraku sad ude i skoven iført en simpel hvid kimono og stirrede sådan set bare ud i luften. hun var ikke i det bedste humør for tiden men hun havde ikke tænkt sig at lade andre mærke noget itl det. hun så op på himlen som var blå og næsten skyfri

[Mei Yin]

Mei Yin kom roligt gående igennem skoven og havde sin sædvanlige stav i hånden, og bindet for øjnene, hun smilte lidt og lagde for engangs skyld ikke mærke til så meget, især fordi hun ikke brugte sindets øje, denne dag, så hun gik ligesom en rigtig blind og fandt det udfordrende at prøve at gå sådan, men hun klarede sig nu ellers fint.

[Miraku Kuran]

Miraku blev sidende og lyttede ikke rigtig efter om der kom nogen. hun var dog heler ikke direkte uopmærksom men hun gad bare ikke rigtig koncentrere sig om at vide alt hvad der forefgik inden for ti meters afstand af hende. hun sukkede let og lukkede øjnene og lænede sig op af træet hun sad ved

[Mei Yin]

Mei yin foretsatte bare og gik stadig i blinde og hun brugte staven til at finde vej og finde forhindringer da hun ikke ville bruge sin evne lige foreløbig.

[Miraku Kuran]

Miraku blev sidende lænet op af træet med lukkede øjne lidt inden hun rejste sig og gik i et stykke tid hvorefter hun stoppede op ved en sø. hun smed kimonoen men beholdte bandagerne som hun altid havde på inden under på. hun gik ned i vandet og nød den kolde følese mod hendes hud. hun lukkede øjnene og slappede bare af

[Mei Yin]

Mei yin brød ud af krattet i rettning af søen og følte sig stadig frem ad som en blind, med stavn hun stoppede kort op og så sig omkring selvom hun intet kunne se, hun havde en simpel kimono på og bindet om for hendes øjne var ganske normalt, hun foretsatte der efter fram ad men stoppede da staven ramte vandet og hun tønkte sig lidt om og holdt staven i vandet og fulgte breden.

[Miraku Kuran]

Miraku lagde ikke mærke til at der var nogen i nærheden lige med det samme og først da hun åbnede øjnene og så en ud af øjen krogen reagerede hun ved at vende hovedet mod kvinden og sagde venligt "goddag" hun så bindet for øjnene og stokken også hvilket jo gav et tydeligt indtryk af at kvinden vist var blind men på samme tid syntes hun at kvinden virkede bekendt. hun var dog ikke helt sikker på hvorfor men hun ville nok komme på det

[Mei Yin]

Mei yin stoppede op da hun hørte stemmen og prøvede at lokalisere hvor fra den kom og sagde ellers bare ud i luften "goddag" mens hun vændte hovedet i hver retning men opgav så og blev bare stående, og havde 'blikket rettet ud over søen.

[Miraku Kuran]

Miraku så op på kvinden og sagde "jeg sidder nede i vandet lidt til højre for dig" for at hjælpe kvinden på vej. hun tænkte stadig over hvor hun havde set kvinden før og var kommet frem til det nok var i nekosi hæren men hvilken rang vidste hun ikke

[Mei Yin]

Mei yin nikkede bare og sagde så "ok så ved jeg det" dog blev hun stående men rettede på en måde blikket imod kvinden og hun aktiverede atter sit 'sindets syn' og kunne nu se kvinden i sit sind og på grund af dette vil kvinden...som vist hed miraku et eller andet, så vidt mei yin vidste, og miraku ville få en fornemelse af at mei yin så ind i hendes inderste sind, selv om hun ikke gjorde det.

[Miraku Kuran]

Miraku fik en underlig fornemmelse akurat som dengang hun havde snakket med Yin da der var præcis en måned til at ritualet skulle gennemføres og dog var det alligevel ikke helt sådan. hun lod det dog ligge og sagde "hvem er de egentlig hvis jeg må have lov til at få det at vide?" hun var nysgerrig og så på den blinde kvinde bag sig

[Mei Yin]

Mei Yin svarede roligt "mit navn er Mei, og deres er så vidt jeg har hørt Miraku...Kuran, var det vidst" mere sagde hun ikke og hun blev ellers bare hvor hun var og på en måde betragtede miraku, med de øjne som ikke kunne se, hun blev roligt stående.

[Miraku Kuran]

Miraku nikkede og sagde "ja det gør jeg" hun var ligeglad med at Mei kendte hendes navn. hun var også ligeglad med om de indledte en samale for Mei var nu da Miraku endelig huskede det også højere stillet

[Mei Yin]

Mei Yin smilte kun lidt og sagde intet men betragtede bare miraku, og var ellers bare stille som om hun intet havde at sige, dog så hun ud til at vide hvad miraku var nedtrykt over, men hun sagde intet.

[Miraku Kuran]

Miraku blev sidende men spurgte til sidst "vil de bare stå der hele dagen Mei-san?" hun holdte på formerne selvom hun var lige ved at gøre brug af sin gamle vane og sige chan istedet. hun så på Mei og ventede på om hun ville få et svar