sitting alone

[Mei Yin]

Mei yin satte sig lidt fra breden og sagde roligt "har intet at lave, så tror jeg bliver her...medmindre du har noget imod det" hun lændede sig op ad et træ og 'kikkede' op i luften og sagde ellers ikke noget.

[Miraku Kuran]

Miraku sagde "jeg har bestemt ikke noget imod lidt selskab lige nu..." hun så op på himlen og tænkte på Izumi og hvor ked af hun var ikke at kunne være hos hende lige nu. hun kunne ikke være alt for langt væk fra Mizuki jo og det her var allerede farligt langt væk

[Mei Yin]

Mei yin smilte og sagde så "der er noget som trykker dig ikke sandt, jeg kan mærke det på dig...du behøver selvfølgelig ikke at svare vis du ikke vil" mei yin blev ellers bare sidende og kikkede atter op i luften og lukkede kort øjnene inden under bindet og trak vejret roligt, men man ville kunne se og mærke at hun ikke sov.

[Miraku Kuran]

Miraku sukkede tungt og sagde "det er bare... en jeg elsker skal dø så jeg er trist og ikke altid i godt humør... jeg ville ønske jeg kunne være der lige nu men min position tillader det ikke. jeg burde faktisk ikke være så langt væk fra min herre som jeg er nu..." hun så ned i vandet og følte sig stadig umådeligt trist men samtidig oså skamfuld over at hun ikke var hos Mizuki men også Izumi. hun vidste ikke hvem hun burde være hos for hun elskede dem begge

[Mei Yin]

Mei Yin svarede så roligt "Mizuki-san er draget mod syd med sine tropper og en ad de andre generalers tropper, du er blevet sendt til nordhæren indtil hun vænder tilbage, ordren er her" med disse ord fandt hun et brev frem med mizukis segl og holdt det fremad og imens sagde hun "og izumi-san for det bedre, da yin kan mærke at det endnu ikke er tid til at komme frem, men hun er stadig syg og afkræftet" andet sagde hun ikke og holdt bare brevet frem.

[Miraku Kuran]

Miraku sukkede tungt og tog brevet. hun læste det igennem og sagde "jeg kommer nok ikke til at se Izumi foreløbig..." hun ville dog ikke modsætte sig ordren om at tage til den nordlige hær da det ville være både dumt og vanærende. hun ville dog give næsten alt for at være hos Izumi lige nu

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "nordhæren har lejer mellem hovedstaden og mizukis hus, indtil andre ordre gives" hun smilte lidt og sagde så "og ifølge ordren er du indtil mizuki vender tilbage under min komando, bare så du ved hvem din overordnet er" hun smilte ikke længere men så mere trist ud på en måde.

[Miraku Kuran]

Miraku nikkede og sagde "ser sådan ud" hun var dog glad for at hun ikke var så langt væk fra Izumi igen men hun var jo trods alt stadig en liv vagt så hun fik nok ikke lov til at gå ret langt væk. hun så på Mei og spurgte "hvorfor virker du så trist?"

[Mei Yin]

Mei yin svarede bare roligt "ikke andet end jeg har kendt Mizuki ligesiden hun var spæd, og er ængstelig for hendes sikkerhed, ikke andet" hun smilte der efter dog var der mere men det var ikke noget hun ville tale om.

[Miraku Kuran]

Miraku svarede "jeg er også ængstlig for Mizuki's sikkerhed... jeg er hendes livvagt..." hun sagde dog ikke noget om at der var mere i det end som så og spurgte istedet "der er mere som trykker dig ikke?"

[Mei Yin]

Mei Yin smilte og sagde så "jo der er mere som trykker mig, meget mere" hun foretsatte og sagde så "du elsker mizuki-san ikke sandt, derfor er du ængstlig for hende"

[Miraku Kuran]

Miraku så på Mei og sagde "det føles som om du læser mine tanker men det er ikke kun derfor. jeg er det også som hendes liv vagt" hun ville gerne vide hvad der trykkede Mei ud over det at Mizuki var i fare

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "jeg læser ikke folks tanker...mod deres vilje, ved bare meget mere end man skulle tro af en blind" hun tog en kort pause og foretsatte så "det at du er hendes livvagt, ligger ikke så tungt på dine skuldre som du tror, hun klarede sig fint uden livvagter før, ikke for at provokere eller noget, men mizukui-san har teknisk set ikke brug for livvagter, lige så lidt som jeg har" hun smilte ikke længere men hun var stadig rolig.

[Miraku Kuran]

Miraku svarede "det ved jeg godt... jeg er dog glad for hun overhovedet ville have mig som liv vagt" hun så op på himlen og sukkede ungt inden hun lukkede øjnene og tænkte på om hun mon ville ende med nogensinde at kunne få et fredeligt liv. hun tvivlede dog ret meget på det med den opvækst hun havde fået

[Mei Yin]

Mei yin sad ellers bare og slappede af og var helt stille, spm om hun tænkte over noget, hvilket hun også gjorde.