en stille tur på landet..eller

[Mei Yin]

Mei Yin gik roligt ned ad en vej tæt på en skov og hun så helt rolig ud og hun havde sin stav i hånden og gik roligt frem ad, og alle som ikke kendte hende ville bare se hende som en blind kvinde, blind var hun, men hun så mere end mange andre, og det især pågrund af sin evne 'sindets øje' som gjorde hende istand til at se med sindet og de bileder hun fik var lige så klare som en med syn ville få.
hun stoppede kort op og smilte lidt og lyttede og gik så videre frem ad, hun hørte lyden af musketer som skød, og det en masse af dem et pænt stykke der fra, kamp var det ikke, det var bare træning, men mange vil nok se det som kamp, hun drejede i et sving og gik over imod lyden.

[Maja Maria Kudo]

Lidt fra hende sad en pige med sorte øre hun var iført en hvide og lyserrød kimono og et par sandaler hun sad og sang ganske stille hun hade lukke øjen hun sad lidt inde i den lille skov tæt på en varm kilde hun kende det var Maja der var gået en tur hade hade vangt at sætte sig og slappe lidt af før hun gik vider

[Mei Yin]

Mei Yin stoppede op og syntes at hun hørte en sang stemme og gik over imod den i den retning hvor stemmen kom fra og brugte staven til at se hvor hun gik selvom hun sagtens kunne se det, hun havde et bind for øjnene ligesom mange blinde gik med, hun stoppede op lidt fra kvinden, som hun faktisk kendte af udseende, den kvinde hun så måtte være maja, den pige som mizuki havde adopteret, hun blev dog stående hvor hun stod og lyttede bare, hun havde en katana i bæltet.

[Maja Maria Kudo]

maja sang bare vider hun åbne øjen og så op i himlen hun nulle med fingen i skøde hun over veje at tage et bad i den varme kilde hun hade ikke lagt mærket til

[Mei Yin]

Mei yin smilte lidt og gik lidt videre og stillede sig lidt fra maja, og støtede sig til sin stav og lyttede ellers bare og sagde stadig intet endnu, hun kunne stadig høre lyden af musketer og vidste at hun burde se til dem på et eller andet tidspunkt.

[Maja Maria Kudo]

Maja sange vider hun kende ikke til Mei Yin i nu hun var bekymret for izumi der var der hjemme i nu og var syg hun strakte sig efter sangen var slut og så på den varme kilde

[Mei Yin]

da Maja sluttede klappede Mei yin kort og holdt der efter atter om staven og sagde så "de har en køn stemme frøken" hun blev dog stående og en hver som så hende ville nok tro at hun var blind.

[Maja Maria Kudo]

Maja fik et chok for live hun hoppe lidt væk "åh du skræmte mig" hun dumpe ned i græsse igen "og tak" hun smile lidt og kom sig over chokket

[Mei Yin]

Mei yin smilte beroligende og sagde så "de må meget undskylde at jeg forskrækkede dem frøken, det var ikke min mening" der efter smilte hun venligt og hun blev dog stadig stående og betragtede bare maja, og man kunne se at hun så lige på maja selvom hun havde bindet for øjnene.

[Maja Maria Kudo]

"i orden jeg var i min ejen verden" hun så på hende og smile blidt

[Mei Yin]

Mei yin smilte og spurgte så "må jeg sætte mig frøken?" hun gik roligt over imod maja og støtede sig lidt til staven og smilte lidt og kunne nu mærke varmen fra kilden.

[Maja Maria Kudo]

"ja må du gerne" sage maja og smile venligt hun kunne også mærke varmen maja opdage hun sad lige ved kilden hade hun være hoppe længer var hun røgen i

[Mei Yin]

Mei Yin satte sig på en sten lidt fra kilden og betragtede bare maja selvom hun lignede en blind ville det følles som om hun så ind i majas sind.

[Maja Maria Kudo]

Maja så på hende hun trak ben op under sig og så på kvinden

[Mei Yin]

Mei yin betragtede bare maja og smilte og sagde så "kommer de tit her frøken Nekosi...eller Nakayama, det må være noget af dit efter navn..efter at Mizuki-san adopterede dig" hun sagde ikke mere og betragtede bare maja.