Hvem er du?

[Mihara]

mihara, satte sig op da hun hørte tordenen og så lidt rundt i hulen, for når det tordnede plejede hun altid at søge i skjul, men hun fandt hurtigt ud at, at hun var i sikkerhed her og lagde sig ned på sin futon.

[Izumi No Okuni]

Izumi sov sin rolige lette søvn og vågnede ud af imod morgnen og satte sig op og hørte at stormen rassede være end i natten og sukkede, nu var hende og mihara nød til at blive i hulen.

[Mihara]

Mihara vågnede og så rundt i hulen igen, hun så på Izumi, og kunne høre at uvejret udenfor stadig var igang. "er vi nu fanget her inde" sagde hun og lød trist.

[Izumi No Okuni]

Izumi nikkede svagt og sagde så "det vil være farligt at gå ud i det her vejer....vi må vel bare få det bedste ud af det" med de ord smilte hun svagt og rejste sig og gik lidt længere ind i hulen og rodede efter noget, mens hun bare foretsatte lidt der ind, hvor efter der lød et rabalder og der efter izumis stemme "AV!...der var brændet" hun rejste sig og ømmede sig kort og tog en favn fuld brænde og gik ind til mihara igen, stadig mens hun ømmede sig og haltede lidt.

[Mihara]

Hun løb hen til Izumi, og tog noget af hendes brænde. "lad mig hjælpe, og få hvilet din fod" sagde hun og gik hen til bålstedet. "det er jo det jeg er her for" sagde hun og lagde brændet ned ved siden af bålstedet.

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte kort og kom med sin del af brændet og lagde også det ved bålstedet og satte sig så på futonen og sagde så "jeg er bare uheldig lige for tiden...eller er det bare mig" hun grinte lidt og var faktisk i et ok humør.

[Mihara]

Hun smilte lidt og grinte lidt. "ja, det ved jeg ikke" sagde hun smilende og lagde brændet til rette i bålstedet.

[Izumi No Okuni]

Izumi tog sin ene sandal af og pev lidt og fik den helt af og mumlede så "forstuvet fod...et sår der lige har lukket sig...det er bare ikke min dag" hun smilte dog foretsat og stragte sig lidt.

[Mihara]

"det går da ikke så godt" sagde hun og så faktisk med et let bekymret blik på hende.

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "men tror at det værste er ovre" hun betragtede bare mihara kort og der efter sin fod.

[Mihara]

"lad os håbe at det værste er ovre" sagde hun og så kort rundt i hulen. Hun så hen på Izumi igen og smilte lidt.

[Izumi No Okuni]

Izumi stragte sig kort og sagde ellers ikke noget.

[Mihara]

Mihara lagde sig stille ned på ryggen og så op på hullens loft.

[Izumi No Okuni]

Izumi betragtede kort Mihara og rejste sig så og tog sin bue og pile koggert og sagde så "vil lige ud og se mig omkring, man kan jo aldrig vide" med de ord gik hun ned ad gangen imod udgangen og jo tættere hun kom på jo højere kunne stormen høres.

[Mihara]

Hun så efter hende og overvejede lidt at gå efter hende, men var nu ikke helt sikker, men på den anden side så havde hun jo oplevet noget da var værre en stormen, hun havde jo levet i naturen hele sit liv og alligevel elsket det. Hun rejste sig op og fulgte roligt med hende.