Hvem er du?

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte og sagde så "læg du dig bare til at sove" hun sad stadig op og kikkede kort på mihara og smilte lidt og rejste sig og gik lidt over imod udgangen, men ombestemte sig så og lagde sig på sin futon, med sin katana ved siden af sig.

[Mihara]

Hun kiggede lidt på hende, men nikkede så, og lagde sig ned på tutonen, og lukkede svagt øjnene.

[Izumi No Okuni]

Izumi lå bare og lod lyset i loftet gå ud og der efter kikkede hun bare op i mørket og tænkte over en masse ting.

[Mihara]

Mihara havde godt nok øjnene lukket, men noget hun havde lært i naturen, var at sove, men stadig vide hvad der skete rundt omkring hende.

[Izumi No Okuni]

Izumi lukkede øjnene men sov ikke.

[Mihara]

Mihara lå stille og slappede af, hun var godt træt efter at have gået.

[Izumi No Okuni]

Izumi lå ellers bare der og slappede af hun nynnede svagt en gammel melodi som hørte skoven til, og det uden at tænke over det, faktisk var det fra en sang til at mildne skovenes og vandenes ånder.

[Mihara]

Mihara kunne kende melodien, og det gav hende en lyst til at synge, hun begyndte stille at nynne sangen, men kunne ikke lade vær med at synge den, da hun elskede sangen.

[Izumi No Okuni]

Izumi hørte hende synge sangen og smilte lidt, og hun nynnede foretsat videre i et lavt tone leje, og hun lå bare foretsat på sin futon

[Mihara]

Mihara smilte lidt, og sang stille videre, hun elskede at synge, det var nu det bedste for hende, lige for tiden.

[Izumi No Okuni]

Izumi stoppede så sin nynnen og sukkede svagt og følte sig stadig en smule træt, og hun gabte svagt og lukkede øjnene og prøvede på at falde i søvn.

[Mihara]

Mihara så på Izumi, lagde sig stille ned på sin Futon, og sang en stille melodi, som altid hjalp hende med at falde i søvn.

[Izumi No Okuni]

Izumi faldt i søvn kort tid efter, men det en let søvn og hun ville vågne vis der skete det mindste, men sov det gjorde hun og det kunne ses, hendes katana lå ved siden af futonen så hun hurtigt ville kunne få fat i den.

[Mihara]

Mihara, faldt i søvn kort tid efter, hun var også udmatte. Hun lå på ryggen, og holdt svagt fast i sin kjole.

[Izumi No Okuni]

Izumi sov bare og var helt rolig dog som sagt ville hun vågne ved den mindste lyd, selv i sin søvn, dog vågnede hun ikke endnu da der intet truende var, dog vågnede hun i løbet af natten da hun hørte tordenbrag uden for og lyden af regn, og med det lagde hun sig bare til at sove igen med et fredfyldt smil på læben.