Hvem er du?

[Mihara]

Mihara kiggede lidt tilbage, men fik ikke rigtig øje på hende, så hun gik ind i skoven, igennem nogle træer, der var mørkt inde i skoven, men det tog hun nu sig ikke af, da hun kendte denne skov godt.

[Izumi No Okuni]

Izumi holdt bare øje med mihara og fulgte efter hende stadig lydløst og godt skjult hun gjorde faktisk bare dette fordi hun var yderst nysgerrig lige nu og ville lige finde ud af lidt mere om mihara, vis det var muligt.

[Mihara]

Mihara stoppede kort op og så op i et træ, hun sprang op i det, hvor efter hun hoppede op i toppen af træet, der oppe fra kunne hun se hele skoven, med lysningen i midten. Hun så hen på en sti, hun smilte lidt, der kom nogle mænd gående på stien.

[Izumi No Okuni]

Izumi så hvor hun hoppede hen og hørte lyden af folk som var på vej på en sti tæt ved, hun havde jo sin gode hørelse og sit skarpe blik, som elvere jo havde hun skjulte sig kort i krattet og tog en pil på bue strengen og listede tættere på stien, mens falken stadig holdt øje med mihara fra luften og godt skjult der oppe, hun lyttede og ville lige vendte med at gøre noget før mændene kom tættere på så hun kunne se dem.

[Mihara]

Mihara holdt øje med mændene og fandt hurtigt ud af at de var bevæbnet, med sværd, men de var nu kun to mænd, hun sprang ned fra træet og løb mod mændene, i et hurtigt tempo.

[Izumi No Okuni]

Mændene opdagede hende og trak deres sværd og den ene gav et højt råb og det blev besvaret lidt der fra og Izumi kikkede bare på, og hørte så lyden af flere mænd og flere raslende våben, og ud af krattet kom fire mænd mere også med dragede sværd og en bueskytte, izumi genkendte dem straks som eftersøgte forbrydere, hun spændte buen og sigtede på bueskytten men ventede lidt, mens mændene stilte sig ud i en halvmåne form med front imod mihara.

[Mihara]

Mihara gik lidt tilbage, det havde hun nu ikke regnet med, hun ville helst flygte, men kunne ikke, hun var for skræmt. Lige nu ville hun ønske at hun var blevet oppe i træet, hvor der var sikkert.

[Izumi No Okuni]

Mændene smilte og gik tættere på og hævede deres sværd, men deres anføre sagde så "lad os fornøje os med hendes krop før vi gør det af med hende" mændene grinte og kom bare tættere på mihara, men så lød der en lav hvislen og en pil borede sig ind i anførens strube og han faldt død om, og kort efter hvislede endnu en pil og ramte dere bueskytte og frem gik izumi med spændt bue og skød en tredje hvor efter hun smed buen og trak sin katana og stormede imod de sidste tre mænd med råbet "Nekosi!" hvilket var selve Nekosi klanens kamp råb, mændene løb også over imod izumi med hævede sværd.

[Mihara]

Mihara, kunne ikke klare dette og forsvandt ind i skovkanten, for der var mere sikkert end ude på stien. *Tak, Izumi* tænkte hun, ville ikke sige det endnu, ville vente til det hele var overstået. Hun krøb sammen med armene om sig.

[Izumi No Okuni]

Izumi var hurtigere end mændene og fik hurtigt hugget dem ned en efter en, dog blev hun selv ramt af den sidste, som gav hende hård modstand, så da hun fik fældet ham sank hun selv i knæ med et stort blødende sår i siden, hun smilte svagt og fik mumlet "jeg vandt...jeg vandt virkelig" hun var overasket fordi hun ikke duede til kamp med sværd i værtfald ikke så meget.

[Mihara]

Mihara så at hun sank sammen og løb ud til hende, for at hjælpe hende. "tak Izumi" sagde hun og satte sig ned på knæ foran hende. "nu står jeg vist i gæld til dig" sagde hun og hev noget af hende bluse af, for bagefter at dække såret til, så det mindskede blødningen.

[Izumi No Okuni]

izumi smilte og sagde så "det gør du vidst også...men jeg kunne ikke bare stå og se på at de skænnede dig" det var et pænt åbent sår og det blødte stadig bare ikke så meget som før, men stadig meget, og så skete der noget, der samlede sig et svagt lys om såret og det et varmt lys, og blodet stoppede lidt efter lidt.

[Mihara]

hun så undrende ned på såret, men nikke til det hun havde sagt. "hvad sker der her?" spurgte hun da hun aldrig havde set noget lignende før i hendes liv.

[Izumi No Okuni]

Izumi sagde så svagt "hun healer mig" hun sagde ikke mere lige nu og følte sig trættere jo mere såret blev healet og da det var færdigt så hun udmattet ud og fik så sagt "eller rettere hun låner mig sin kraft og så healer jeg mig selv" hun ville ikke forklare dette endnu, det havde hun ikke kræft til.

[Mihara]

hun nikkede kort, men ville ikke spørge mere, da Izumi virkede meget træt. "okay, men kan du gå ud til kanten, så vi ikke er så synlige for folk" sagde hun roligt, men vidste godt at det kunne virke en smule mistænksomt, når der lå flere døde mennesker på stien.