|
|
Post by Izumi No Okuni on May 18, 2008 20:46:56 GMT 1
Izumi foretsatte bare med at spille, og hun blev ikke synerligt mærket af kvindens sang..men hvem vidste om det kunne ske, dog var hun sikker på at kvinden var nymfe, dog skræmte det hende ikke, hun spillede bare videre.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 18, 2008 20:53:16 GMT 1
Mihara sang stille videre og nød melodien fra kvindens fløjte. Hun stoppede med at synge og så hen på kvinden, men et lille smil. hun ville gerne sige noget men vidste ikke hvad, så hun sang bare videre.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 18, 2008 20:55:21 GMT 1
til sidst stoppede Izumi med at spille og sagde så venligt "du har en yderst god sangstemme frøken" hun smilten og sagde ellers ikke mere.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 18, 2008 20:59:35 GMT 1
hun åbnede øjnene og betragtede kvinden. "tak frøken" sagde hun stille og så lidt ned i jorden. "mit navn er Mihara" sagde hun og så på kvinden. Hun stolede nu mere på hende og kunne da godt give hende hendes navn.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 18, 2008 21:02:21 GMT 1
Izumi smilte bare og sagde så "og det er sandheden Mihara-san" der efter sagde hun så "og mit navn er Izumi, mig en glæde at møde dem" hun smilte bare og gjorde ellers ikke andet.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 19, 2008 15:08:22 GMT 1
"også dejligt at møde dem Izumi-san" sagde hun og betragtede kvinde lidt. "men hvad laver de inde i denne skov" spurgte hun og var en smule nysgerrig.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 19, 2008 15:11:00 GMT 1
Izumi smilte og sagde så "jeg bor her på øen og nyder at være i skov områder, derfor er jeg her...men hvad med dig hvad laver du her?" hun smilte venligt og satte sig lidt bedere til rette, hun ville ikke gå tættere på Mihara før denne vidste tegn på at ville lade hende komme tættere på.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 19, 2008 15:15:15 GMT 1
Hun betragtede izumi. "man kan vel sige at jeg bor her" sagde hun stille og så ned i jorden. "der er skam rart her også selvom man ikke skulle tro det, men ensomt er her også" sagde hun lidt trist.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 19, 2008 15:20:19 GMT 1
Izumi nikkede og sagde så "kan du nok have ret i, her er dejligt, men det bliver nok lidt ensomt i længden, medmindre man forstår dyrene" hun smilte bare venligt til Mihara og kikkede så op i luften og udstødte nogle triller og en falk kom ned og landede på hendes lår, der efter strøg hun den over fjerdragten, den falk der var kommet ned havde fulgt hende i et stykke tid, og kom gerne ned til hende.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 19, 2008 15:22:58 GMT 1
Hun betragtede falken lidt, men så så op på hende igen. "ja det er selvfølgelig rigtig" sagde hun og smilte lidt.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 19, 2008 15:24:46 GMT 1
Izumi kikkede på Mihara og spurgte så venligt "hvorfor bor du her så, helt alene?" hun ville gerne vide det, hun strøg blidt falken over fjerdragten, og falken betragtede også mihara, med et blik som så yderst inteligent ud.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 19, 2008 15:26:21 GMT 1
"her boet her hele mit liv" sagde hun og så rundt i lysningen. "denne skov er fuld med minder, men både gode og dårlige" sagde hun og kiggede op i luften, med et trist blik.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 19, 2008 15:30:30 GMT 1
Izumi nikkede kort og sagde så "ok" hun kikkede ned på falken og sagde nogle lyde som lød som falke lyde og falken svarede, ja den sagde faktisk at han ingen fare så i Mihara, og at den pige havde gennemgået meget i sit liv, mizuki nikkede og var lidt overbevidst om at falken var en af dyrenes ånder.
|
|
|
|
Post by Mihara on May 19, 2008 15:33:53 GMT 1
Mihara, hørte godt at de snakkede sammen, men så lidt rundt i lysningen. Hun rejste sig op og gik hen mod kanten af skoven, uden at se sig tilbage.
|
|
|
|
Post by Izumi No Okuni on May 19, 2008 15:36:22 GMT 1
Izumi sendte falken op i luften efter at have sagt noget til den og den cirklede højt over dem og holdt øje, der efter tog hun sine våben og gik lidt over imod lysningens kant og der efter over imod skovkanten, lidt modsat af mihara, dog fulgte hun lydløst efter mihara og skjult af sin evne som skovelver til at falde i et med naturen vis hun ville.
|
|
