langt hjemme fra

[Izumi No Okuni]

Hun svarede bare roligt "jaa noget i den stil, men deres ejere har ikke brug for dem længre, så det gør intet" hun vidste at mange bønder plyndrede ligene på slagmarker så hun så intet problem med det hun havde gjort og sagde ellers ikke mere, og der var nu heller ingen lov om at man ikke måtte tage udstyr og våben fra faldne krigere på slagmarker.

[Rai]

"Det er da smart tænkt" sagde han smilende og kiggede lidt rundt, men ellers forblev han tav.

[Izumi No Okuni]

Hun smilte og sagde roligt "men nu må jeg ind til den by, da jeg skal have en trætaske hvori jeg kan have rustningen og katanaen, og ammunitions tasken, og koggert kan nok også være der i, og buen og musketen kan komme i stof poser" hun tog koggert og slyngede det over ryggen og det samme med buen og musketen havde også en skuldre rem så den kom også over skulderen og rustnungen bar hun sammen med katanaen og begyndte at gå.

[Rai]

"jamen held og lykke med dit udstyr" sagde han smilende og gik den anden vej. "jeg skal også videre" sagde han og så kort tilbage på hende.

[Izumi No Okuni]

Hun smilte og sagde så "men vi ses nok igen...men ville være taknemelig vis du kunne følge mig hen til landsbyen...." hvorfor sagde hun ikke, da hun ikke ville sige at hun ikke duede til at forsvare sig selv overhovedet.

[Rai]

Han stoppede op og så hen mod hende. "kan du ikke finde vej eller er der noget andet" sagde han og gik hen til hende. "men kan godt følge med dig" sagde han smilende og ventede på at hun gik videre.

[Izumi No Okuni]

Hun smilte svagt og sagde så "kan godt finde vej...så det er ikke grunden" og da hun hørte at han ville sagde hun så "tusind tak Angeru-san" hun smilte og gik vidre ned ad vejen og var faktisk lettet, og det endda meget lettet.

[Rai]

Han sagde intet fulgte bare lydløs efter hende, imens han så rundt omkring dem. Her var meget fredeligt, men der kunne jo også ligge nogen på lur eller også var der bare slet ingen.

[Izumi No Okuni]

Hun kikkede sig også lidt omkring og var lettere på vagt, men hun håbede at de ville komme uskadt hen til landsbyen, men man kunne aldrig vide, hvad hun ikke vidste var at der var en gruppe Oda ashigaru længere fremme, og det en gruppe på 25 mand, men de var ikke inden for synsvide eller hørevide endnu, og som elver havde hun et skarp hørelse og et skarpt syn når hun ville.

[Rai]

Rai gikk stille efter hende, han så op i himlen og smilte svagt. Der var godt nok stille efter at kampen sluttede oppe på slagmarken, men den ville nok begynde igen.

[Izumi No Okuni]

Izumi stoppede op og kikkede op ad vejen hvor man nu kunne se de 25 ashigarus fra Oda klanen...og en samurai i spidsen for dem hun bakkede lidt og var hurtigt bag rai og hun var yderst nervøs og håbede at gruppen ignorede dem.

[Rai]

Rai kunne ikke rigtig forstå hvorfor hun gemte sig bagved ham. Det gik først op for ham, da han så den gruppe mennesker komme imod dem. Han betragtede dem roligt, men gjorde intet, for det kunne være at de ikke havde set dem endnu.

[Izumi No Okuni]

Lige pludeslig kikkede anføren op og fik øje på dem og grinte lidt og sagde noget og de nærmede sig dem og da de var tæt nok på sagde anføren hendvendt til rai "undskyld mig sir, men kan de forklare hvorfor de ikke er i hæren?" først der kom Izumi i tanke om at alle mænd over 16år skulle være i hæren, og rai var nok meget over de 16år.

[Rai]

"godt spørgsmål, måske fordi jeg ikke har haft lyst til at melde mig ind i en hær" sagde han roligt. "eller har bare ikke kunne finde en hær, som ville have mig, men De har måske et forslag" sagde han venligt og så op på anføren. Som om Han ville gå ind i en hær, manden måtte da være skør, Rai ville ikke have nogen som skulle bestemme over sig.

[Izumi No Okuni]

Izumi gjorde sig så lille som muligt og trak ind i bevoksningen i vej kanten, ubemærket og hun nærmest faldt i et med bevoksningen, anføren sagde så "der er ikke noget som heder vil og ikke vil, loven siger at en hver mand fra og med 16år skal gøre tjeneste i hæren" og det anføren sagde var sandt, izumi skjulte sig stadigt og vidste ikke hvad hun skulle gøre, vis det kom til kamp, og anføren var helt klart en vand dæmon.