langt hjemme fra

[Izumi No Okuni]

hun stoppede med at spille og kikkede over på manden og sagde så "ja det var mig der spillede, hvorfor?" hun betragtede ham bare helt roligt, hvilket ikke lignede hende da hun var en yderst genert og nervøs pige, men her og nu var hun helt rolig, og ikke spor nervøs...endnu.

[Rai]

"troede først det var en fugl som sang, men da det lød sværere end en fugl ville kunne synge, måtte det jo være en person og den person ville jeg lige finde ud af hvem det var" sagde han med en kold stemme og blev stående lidt fra hende.

[Izumi No Okuni]

Hun nikkede bare og sagde så "men det har du da også ret til sir" hun gav sig at spille videre og sagde ellers ikke mere til ham og ventede faktisk bare for at se hvad han nu ville gøre.

[Rai]

Han satte sig ned på jorden og betragtede hende. "Hvem er du egentlig, for har ikke rigtig set dig før" spurgte han med en kold stemme og smilte koldt til hende.

[Izumi No Okuni]

Izumi stoppede igen og sagde så roligt "kunne spørge om det samme, da jeg heller ikke har set dem før sir" dog huskede hun sine manere og rejste sig og vendte sig imod manden og sagde så "navnet er Izumi No Okuni, mig en glæde at møde dem sir" med de ord bukkede hun som etiketen påbød hende at gøre, og der efter vendte hun sig og gik over til flodbreden og kikkede bare ned i vandet.

[Rai]

Han gik over til hende ved flodbredden. "mit navn er Rai Notsu Angeru, hyggeligt at møde dem Izumi" sagde han smilende og så ned i floden i et stykke tid.

[Izumi No Okuni]

hun smilte bare og sagde så "ok...hvad syntes du egentlig om naturen Angeru-san?" spørgsmålet kom uden at hun havde tænkt over det og det gik først op for hende at hun havde sagt det da det var ude af munden og det fik hende svagt til at rødme og hun sagde hurtigt "du behøver ikke at svare...bare glem hvad jeg sagde" hun kikkede stadig ned i vandet og derved skjulte hun sin flovhed for ham.

[Rai]

Han så på hende. "det gør intet" sagde han og tænkte lidt imens han kiggede op i himlen. "Jeg kan godt lide naturen især når det er varm udenfor og man ikke kan fryse" sagde han med en kold stemme.

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte lidt og sagde så "sommeren er også en god tid, der er der liv overalt både i mark og i eng, fåret er også en fin årstid, efteråret...der hvor meget af sommerens liv forsvinder, og vinteren brrr...er den mest triste tid på året" hun havde nu sagt mere end hun nok skulle, eller sådan tænkte hun nu selv, og hun forblev ellers stille og sagde intet foreløbig.

[Rai]

"ja, men jeg kan holde mig varm uanset hvilken årstid det er, det er nok det bedste ved at være mig" sagde han lidt koldt og så på hende.

[Izumi No Okuni]

hun skævede over til ham og sagde så "men desvære er det ikke alle der kan det Angeru-san" dette var hverken ment ondt eller provokerende, hun satte sig ned ved flodens bred og kikkede ud over landskabet på den anden side af floden...og tænkte faktisk lidt på hvordan hun skulle komme hjem til shikoku igen.

[Rai]

"men hvad laver du egentlig her Izumi" sagde han venligt og kiggede ud over floden, som strømmede ned igen landskabet.

[Izumi No Okuni]

hun tænkte sig lidt om og sagde så "ville se honshu, så her er jeg og vil nu bare tilbage til shikoku" hun smilte lidt og kikkede bare foretsat ud over floden og landskabet omkring den, og hun syntes at der var blevet yderst stille ovre fra slaget og tænkte over om det mon var slut.

[Rai]

"jamen hvorfor går du så ikke bare tilbage" sagde han og undrede sig lidt over her var så stille, han rejste sig op og så hen hvor der havde været et slag igang.

[Izumi No Okuni]

slagmarken var nu kun dækket af lig fra de faldne og enkelte sårede og hærene havde slået lejer et stykke fra hindanden, og hun svarede ham "bare gå tilbage...shikoku er en ø, der kan jeg ikke bare gå tilbage til, skal finde et skib som sejler der til" og det var faktisk ret svært, hun kikkede der over hvor slaget havde stået og betragtede stedet og rejste sig så og gik stille og langsomt der over imod.