langt hjemme fra

[Rai]

Han fulgte hende mod slagmarken og havde et smil på læben. "Jamen så er det bare et skib du mangler, medmindre du selvfølgelig kan flyve" sagde han drillende.

[Izumi No Okuni]

Hun grinte svagt og sagde så "flyve...tror jeg ikke at jeg kan" hun stoppede op lidt fra slagmarken og mærkede straks lugten af blod og død, og rynkede svagt på næsen og listede sig fremad og satte sig på hug ved et af ligende, som manglede hovedet, og tog dennes rustning af og lagde den ved siden af sig og det samme med dennes armskinder og benskinder, men den soldat hun havde taget det fra var ikke en tilfældig, det havde været en slank en, der efter lå hun rustningen under en busk.

[Rai]

"hvorfor gjorde du det med rustningen, hvorfor ligge den under en busk" han kunne ikke rigtig forstå hvorfor hun gjorde dette. "Nej du kan sikkert ikke flyve, men det er der andre der kan" sagde han smilende.

[Izumi No Okuni]

hun smilte bare og sagde så "den rustning kan jeg bruge, og ja andre kan flyve, dæmoner, ånder og fugle" hun listede lidt videre ud på slagmarken og tog en katana hun fandt på jorden, ved siden af sin ejer, og fra ham tog hun skeden og stak den i, der efter tænkte hun sig om og sad bare der på hug mellem de døde og sårede og kikkede efter omstrejfere som var ude på at dræbe de sårede.

[Rai]

"hvad vil du bruge den til om jeg må spørge" sagde han og blev stående hvor han var, han så rundt på alle den sårede og smilte lidt. *svæklinge, de gav nok ikke meget modstand* tænkte han og smilte lidt.

[Izumi No Okuni]

hun grinte lavt og sagde så "ja det er nu min egen lille hemmelighed" der efter smilte hun stort og gik over til et lig og tog en hel bue fra det, og buen havde ikke en skade, der efter tog hun også pilekoggert og det var fuldt hvilket overaskede hende lidt, hun tog koggert på ryggen og havde buen i sin ene hånd og katanaen i skærfet og gik over til ham og lagde tingene sammen med rustningen og hun smilte svagt.

[Rai]

"noget man ikke må få at vide, gør mig bare mere nysgerrig efter at få det og vide" sagde han og smilte svagt, han skulle nok få det ud af hende på et tidspunkt.

[Izumi No Okuni]

hun smilte svagt og sagde bare "jeg kan bruge de ting, og vis ikke er de penge værd" hun tjekkede hver enkel ting efter for skader og smilte da hun ingen skader fandt og tænkte lidt over hvor hun kunne finde noget mande tøj, som ikke var dækket af blod.

[Rai]

"hvad vil du bruge det til? til at klæde dig ud" sagde han smilende og så rundt på alle ligene. "sikke mange som har mistet livet" sagde han og smilte lidt ved det.

[Izumi No Okuni]

Hun smilte svagt for sig selv og sagde så "ja også det" hun kikkede også ud over slagmarken og sagde så "der er ikke mange faldne endnu, nok kun et par tusinde, og det ser ikke ud til at slaget er slut" med det mente hun de to lejre, hun kikkede lidt ud over slagmarken og hendes øjne fæstede sig på noget yderst sjældent at finde liggende mellem de faldne og gik der hen og løftede en musket op og sagde så "dem plejer man ikke at lade ligge og flyde på slagmarken" der efter bukkede hun sig ned over liget og tog en fuld Ammunitions taske og gik så over til rai igen og lagde musketen og tasken sammen med resten af de ting hun havde taget.

[Rai]

"det virker en smule underligt det hele" sagde han og så rundt på slagmarken. Han var begyndt at kunne lugte stanken fra alle ligene og det irriterede ham en smule. "Er der ingen som har tænkt sig at fjerne alle de lig, for her stinker virkelig ikke godt" han smilte svagt. "Man kunne jo også bare sætte ind til det hele, det ville være nemmere end at skulle begrave alle de mennekser det vil jo tage en evighed" han snakkede mest til sig selv, for han kunne jo let sætte ild til hele marken.

[Izumi No Okuni]

Izumi sagde så "de fjerner dem nok snart, da de ikke vil lade alle de våben og udstyr bare ligge der, det er det hele bare for dyrt til" hun mærkede også stanken og tog de ting hun havde taget og kunne med nød og næppe holde det hele og begyndte at gå væk fra slagmarken så godt som det nu var muligt og sagde ellers ikke mere.

[Rai]

"håber skam også snart de gør noget, ellers gør jeg" sagde han og holdt sig for næsen, da han var dæmon kunne han lugte det bedre end andre væsner og det var ikke lige fedt at have den evne. Han gik efter hende og betragtede hende lidt.

[Izumi No Okuni]

Hun foretsatte ned af vejen og stoppede først op da de var i en lille skov og langt væk fra slagmarken, først der lagde hun tingene fra sig og sukkede svagt og mumlede for sig selv "der burde være en landsby her omkring, med en skræder, og en snedker og begge har jeg brug for nu, burde jeg gå der hen eller ej" først der kom hun i tanke om rai og sagde så til ham "som sagt de er nok i fuld gang med at fjerne ligende nu, eller også gør de det snart" hun smilte venligt og sagde ellers ikke mere.

[Rai]

"sig mig har du tænkt dig at lave den rustning om til din egen og det samme med våbene" sagde han og så lidt på hende. "Eller det skal jeg ikke blande mig i" sagde han og så rundt i skoven.