Ronin encounter: foretsat

[Mizuki Nakayama Nekosi]

((det ved jeg, derfor laver jeg den))
Mizuki sagde så "vi sammenkalder hæren, eller dem som vi kan undvære i markerne, men vi rykker ikke frem før vi har flere underretninger om oprørenes styrke og bevæbning" hun holdt selv om Miraku og vidste hvad hun gjorde og det var hun sikker på at Miraku også vidste at hvad dette med oprøret at gøre vidste mizuki bedst.

[Miraku Kuran]

Miraku nikkede så og sagde "godt. jeg skal nok blive her hos dig men hvis du sender mig afsted for at hjælpe må du vide at jeg nok kommer til at skjule mig en tid da dæmoner så vidt jeg ved stadig ikke er så velanset blandt menesker og andre racer på grund af templerne for jeg vil ikke holde igen og gå fuldt ud imod opørerne" hun holdte stadig bare om Mizuki og nød hendes nærver

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og sagde så "jeg agter skam selv at lede hæren imod oprørene, det er ikke en opgave jeg agter at lade en af mine kommandanter få" hun kyssede miraku på munden og sagde så "vel er dæmoner ikke vellidt, men du skal ikke skjule dig, da folket ikke tør gøre mig noget eller klanen, og du er under Nekosi klanens beskyttelse" hun ville ikke kunne klare vis miraku holdt sig skjult.

[Miraku Kuran]

Miraku nød kysset men svarede bagefter "mente nu ikke for at styre en mindre hær og jeg vil altså ikke kunne holde ud hvis der kom dårlig tale om dig fordi du har en dæmon under din kommando for præsterne vil jo nok forsøge at få folk til at hade dig for det" hun klemte Mizuki tæt ind til sig

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og sagde så "lad præsterne gøre det, men du har fået den helt forkerte opfattelse, templerne hader ikke dæmoner, og det gør præsterne heller ikke" og det var sandt, da selve Nekosi klanen havde flere dæmoner under sig, og Oda klanen var rene dæmoner, og dem gjorde hverken Shinto præsterne noget eller de budhistiske munke noget, hun var glad for at være her med Miraku og sagde så "søde du burde vide at du jo er min livvagt, og elskerinde nu, og dig vil jeg ikke sende fra min side" det med elskerinde var jo nærmest sandt efter det der var sket dagen før.

[Miraku Kuran]

Miraku sukkede tungt og sagde "der er sket meget siden jeg var ung" hun så kærligt på Mizuki da det næste blev sagt og sagde til det "det er jeg glad for at høre Mizuki-chan" og kyssede hende dybt og kærligt på munden

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki gengældte kysset og sagde så "men vi må gå i gang med foreberedelserne til det kommende felttog, der er efterår, og det vil sige at vinteren nærmer sig og ingen hærføre er dum nok til at drage i felten om vinteren, så vi har et pænt stykke tid at gøre os klar" med de ord klemte hun kort miraku ind til sig og hviskede så "og senere vil jeg nok gerne se min elskerinde i sengen" det blev sagt med en drillende stemme, men hun mente det.

[Miraku Kuran]

miraku smilede og sagde "om vinteren er jeg stærkest for der er is overalt som jeg kan bruge med det samme uden at skulle skabe men jeg vil blive hos dig hele vinteren hvis du vil have det" hun smilede kærligt til mizuki og hviskede tilbage "din elskerinde vil helt sikkert være klar til dig" med kærlig stemme

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og sagde så "det er sandt, men som sagt...en klog hærføre rykker ikke frem om vinteren, og selv om der er vinter ville du ikke kunne klare en hær på 6000 mand eller mere" hun smilte og sagde så "uh jeg glæder mig allerede" hvilket var sandt, hun rejste sig op og smilte.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "lad os smide den dystre snak på hylden og lad os få det rart istedet" hun smilede stadig og rejste sig. hun håbede virkelig at de kunne få gjort en lige så stor succes som det gjorde natten før

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og sagde så "så kom her min søde elskerinde" dette sagde hun drillende og ventede lidt på miraku og gik over imod sove værelset med rolige skridt.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og fulgte roligt efter Mizuki ind i soveværelset. hun glædede sig virkelig til det her for det havde været vidunderligt tidligere så det måtte være ihvertfald lige så godt som det havde været der

[Mizuki Nakayama Nekosi]

da de var inde i soveværelset lukkede Mizuki døren og gik over og tog sine arme om Miraku og kyssede hende dybt og inderligt og ville lige vente lidt før de gik igang.

[Miraku Kuran]

Miraku nød kysset og genglædte det. hun ville egentlig gerne igang nu men ventede på at mizuki gik igang da det var spændende om hun havde fået nogen ideer

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki begyndte svagt at afklæde miraku mens hun holdt kysset.