En dejlig dag

[Yuuki Kurosu]

Yuuki var som altid omringet af de lokale børn som beundrede hende og så op til hende på grund af hendes status, hun plejede at tage dem med ud i det vilde for at finde urter og planter der var meget brugt til healing og medicin, de var netop vendt tilbage og sad udenfor under den blå himmel og børnene hørte betagende til Yuuki's historie og forklaring om de forskellige arte og hvad de blev brugt til, hun havde som altid sin kimono på og medbragt sin bue og pil for sikkerhedens skyld

[Mizuki Nakayama Nekosi]

lidt der fra kunne man høre lyden af hove som nærmede sig templet, ikke kun fra en hest men fra seks, syv stykker, og lidt efter drejede den første rytter ind ad templets port, det var Mizuki Nakayama Nekosi, og stoppede et stykke fra forsamlingen af børn som hun betragtede smilende, der efter steg hun af hesten og gjorde tegn til de seks samuraier om at blive på hestene, og hun gik over imod forsamlingen og stoppede lidt bag dem og lyttede med, og hun nød den fredfyldte stemning her.

[Yuuki Kurosu]

børnene lagde hurtigt mærke til hestene og sprang op af nygerighed og hend for at hilse på, Yuuki havde også hørt dem komme og havde rejst sig for at tage imod dem, med et smil vendte hun sig mod Mizuki
"Goddag, hvad bringer jeg hertil"
spurgte hun venligt og en smule nysgerigt da hun godt kunne se hendes følge var samuraier

[Mizuki Nakayama Nekosi]

mizuki svarede venligt "vi kom bare forbi og besluttede at vise os respekt for templet og bede lidt" hun betragtede børnene og smilte endnu mere, samuraierne betragtede børnene og smilte venligt og grinte så lidt og mizuki hørte det og grinte selv lidt og sagde så "det er en interesant forsamling du har her må jeg sige, men vis jeg ikke tager fejl er du Yuuki Kurosu ikke sandt" hun bukkede svagt og rettede sig så op.

[Yuuki Kurosu]

hun grinte selv og havde ingen grund til og frygte noget da det hele virkede harmløst og fredeligt
"det må man sige lige siden jeg blev kendt har børnene strømmet hertil for at lære og jeg lære glædeligt fra mig til den yngre generation, og jo Yuuki Kurosu nuværende delvis præstinde af dette tempel, min far styre det stadig da jeg har en del at lære stadig"

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte og sagde så "javel ja, det er også godt at børnene har noget at give sig til, nu her hvor landet er splittet af krig" hun stragte sig kort og sagde så "og foresten jeg har vidst glemt at præsentere mig selv, navnet er Mizuki Nakayama" hun sagde ikke sit fulde navn da hun syntes at det var noget af en mundfuld.

[Yuuki Kurosu]

hun smilte bare og så over mod børnene med et glædeligt smil
"så længe de ikke frygter for deres fremtid og lever en barndom fuld af glæde og lykke, men i er velkommen til og komme med ind, jeg for nogen til og se efter jeres heste"
hun kaldte nogle unge drenge hend og bad dem se efter deres heste og sørge for dem

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki gav ordrer til samuraierne om at stige af og det gjorde de så og gik over til hende uden at puffe til børnene og stoppede lidt bag hende, og hun svarede "det er sandt, de skal ikke frygte for deres fremtid, og de har ret til at more sig mens de kan" hun smilte lidt og betragtede børnene som samlede sig omkring hende og hendes følge, hun kunne godt lide børn, de var søde, uskyldige og havde hele livet forean sig.

[Yuuki Kurosu]

hun smilte og klappede let i hænderne og med et var børnene henne ved hende hvor hun bad dem samle urterne og lægge dem ind i til alle de andre og havde derefter lov til og fjolle rundt
"mon ikke men det bekymre mig dog en smule at de lever i sådan en uvidshed"

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki svarede "uvished, de fleste børn ved nok der er krig og ufred ude i landet, de fleste børn hers fædre er Ashigaru i hæren" det var sandt og det vidste hun bedre end nogen andre men sagde så "men lad os ikke tale om krig ikke her" hun ville ikke tale om krig i templet eller på dets område.

[Yuuki Kurosu]

hun nikkede bestemt og smilede
"enig vi gør hvad vi kan for at opretholde freden og harmonien for dem der kommer her med uro og bekymringer"
hun var selv meget stolt af og være en del af det templet stod for, og var meget beæret over at se børn have så glade ansigter og give mange andre fornyet håb om en god fremtid

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede og sagde så "men før os til alteret eller hvad det nu er i kalder det" hun var ikke lige den klogeste hvad angik relegion, da hun havde fundet ud af at der var mange af dem, dog holdt hun sig til Shinto, hun kikkede lidt omkring.

[Yuuki Kurosu]

hun nikkede med et let smil
"kom med denne vej"
hun førte dem ind gennem den store hovedport hvor bag der sad andre og bad nede for enden stod der et Shrine(engelsk og betyder alter) udsmykket ret flot og prangende, hun bukkede let og lukkede døren efter dem for at der var ro derinde, og gik derefter over til børnene som havde plukket nogle blomster

*eksempel på et alter*

[Mizuki Nakayama Nekosi]

(ok)
Mizuki og de andre begyndte at bede og stoppede lidt efter og bukkede for alteret og gik så ud ad døren og hun betragtede børnene og yuuki og smilte, det var godt at der fandtes mennesker som hende her i verdenen.

[Yuuki Kurosu]

de havde alle sammen fået lavet en fin krans de tog på hovedet og løb straks hen til Mizuki og hendes følge da de kom ud for at vise dem hvad de havde lavet