|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 6:41:58 GMT 1
hun nikkede og så stadig ud over haven
"det næsten som en drøm, jeg elsker at sidde her og tømme mit sind og finde fred og ro i min sjæl"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 10:33:50 GMT 1
mizuki smilte og sagde så "at have fred i sjælen, det ville være rart, men jeg vil give alverdens rigdomme for at få en kejser på tronen, og en ny shogun...ikke at jeg tror det vil ske de næste mange år" for vis det skete så ville der være fred i Japan...i værtfald i et stykke tid.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 13:33:02 GMT 1
"jeg finder den bedste måde at håndtere alle de ting der er sket er at bevare roen og ikke lade min sjæl blive splittet på grund af de mange forfærdelige ting der er sket"
hun så derefter hen på hende igen og vidste at det var hendes bedste måde at berolige andre omkring sig som havde brug for det og for at gøre det bør hun være i harmoni med sig selv og have fred i sjælen
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 13:36:59 GMT 1
Mizuki smilte lige pludselig og sagde så "men så længe der er krig kan jeg vinde mig megen ære" hun var jo samurai og jo flere slag hun vandt og jo flere hun fik dræbt jo mere ære og hæder fik hun, sådan var samuraiernes lod, og hun ville også dø en ære fuld død det vidste hun.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 13:47:44 GMT 1
hun nikkede kort fra hovedet og smilte
"det sandt, men lad os håbe krigen ikke vare evigheder"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 13:50:34 GMT 1
Mizuki smilte og sagde så "den ser ikke ud til at slutte foreløbig da ingen af Daimyoerne ser ud til at blive enige om at udpege en shogun" i et kort øjeblik gled en tanke igenem hendes hoved, en tanke med hende som Shogun, dog rystede hun den af sig og vidste at det ikke ville ske, iværtfald ikke i de næste mange år og hun var jo ikke Daimyo.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 13:57:42 GMT 1
hun smilte med et let suk
"tænk at så megen uenighed kan skabe så megen vold og ødelæggelse for ikke at nævne krig"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 14:02:39 GMT 1
Mizuki nikkede og sagde så "vores land har en blodig historie, men vi har haft fred siden 1389 og nu fordi kejseren er død og det samme er shogunen, er landet helt splittet alle daimyoerne ser sig som den næste shogun, og prinsen og prinsessen er splittet på grund af arve spørgsmålet" hun tog sin vifte fra bæltet og folede den ud med et hurtigt svip pg begyndte at vifte sig selv roligt.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 14:07:47 GMT 1
"aha, jeg forstår, men jeg er glad for at jeg er her i templet"
hun smilede stort og så op i himlen
"som så få andre har jeg min familie i behold hvilket jeg sætter stor pris på"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 14:12:31 GMT 1
Mizuki smilte svagt da hun jo ikke havde sin familie i behold, hendes mor var død, så hun havde kun sin lille bror som var 15år så snart blev han myndig, dog svarede hun roligt "ja templet er et rart sted, men det er kun sikker fordi vi beskytter Shikoku" med vi mente hun hende og Nekosi klanen og deres hær, da hun havde hørt at andre steder var templer blevet brændt ned og deres beboere dræbt, og det var for det meste oda klanens værk, de var den rette dæmon klan og ikke sanada.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 14:16:19 GMT 1
hun nikkede og så på hende
"det rigtigt jeg har hørt fra mange at andre templer er blevet brændt ned og familier tvunget på flugt, det så trist at tænke på"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 14:19:30 GMT 1
Mizuki nikkede svagt og sagde så "men indtil videre er krigen ikke tæt på dette sted, de få kampe vi har haft er ude ved kysten, og det er ren held at det ikke er oda klanen som angriber os" det var nok den eneste klan hun frygtede på en måde Oda klanen, de havde fået meget magt i den sidste tid, men så længe Imagawa holdt stand imod Oda, havde de intet at frygte fra den side.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 15:05:10 GMT 1
hun kunne ikke være mere enig det var ren held at de stadig forblev ude for kigszonen
"du har ret"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 17, 2008 15:07:13 GMT 1
Mizuki smilte og spurgte så for at skifte emne "så hvordan går det her i templet?" hun vendte sig om og gik lidt ned imod tempelgården og smilte over hele ansigtet.
|
|
|
|
Post by Yuuki Kurosu on Apr 17, 2008 18:25:42 GMT 1
hun rejste sig og fandt sin vifte frem hvorefter hun let viftede sig selv med den og gik roligt af samme sti som hende
"tja som du kan se er her forholdsvis stille og fredeligt, jeg rejser selv en del for at opdage noget nyt, så det er for det meste børnene jeg tilbringer tid med når jeg er hjemme"
|
|
