Sommerdag

[Leizha]

det var en lettere varm sommerdag, og Leizha havde valgt at gå på besøg, steder hun egentlig ikke kendte. Hun var endte på gårdpladsen til en borg, hvis navn hun heller intet anede om, men det tænkte hun ikke over. om hun var velkommen eller ej, strajfede heller ikke hendes tanker, hun var bare glad, og uden bekymringer. Med håret flettet ned af ryggen, mens hun var iklædt en let sommerkjole, gik hun hen til det nærmeste kirsebærtræ, og plukkede et kirsebær og spiste det.

[harodin]

Harodin kom gående ind. Der var nogle personer som styrede ondt på ham. Han vidste godt hvorfor, men han bekymrede sig ikke om dem, Han kig bare videre. Han så ikek Leizha, men det dejlige kirsebær træ. Han tænkte *det vil ikek skade, hvis jeg tog et kirsebær elelr to.*

[Leizha]

Leizha havde allerede guffet nogle flere kirsebær i sig, alle de skulende blikke hun fik, lagde hun ikke engang selv mærke til, faktisk var hun alt for optaget af at nyde de søde bær. hun begyndte roligt at nynne, præcis som når hun var hjemme og samlede frugter ind, eller gik sig en tur i skoven. hun grinte mildt, da hun opdagede at nogle måske ikke var så glade for at hun bare gik der og åd kirsebær. Hun vidste dog godt der var en riciko at løbe, det var altid et problem at have øre og hale, alle ville vide hvor man var fra, præcis som elverne med deres spidse øre, ikke at hun vidste meget om dem, kun hvad hun havde hørt og det var ikke meget.

[harodin]

Harodin så Leizha og sagde med et smil "jeg er vidst ikke dne eneste der kan lide kirsebær." Hna opdagede så hendes hale og øre. Han sgade "du er vel et dyre menneske." Han så også omkring og fandt ud af hvor mange der egenligtgav dem kolde eller onde blikke. Han sagde lavt til sig selv "og menneskerne siger at vi er slemme til at dømme andre, vi behandler jo bare andre som vi selv bliver behandlet."

[Leizha]

"mmhh.. jeg elsker kirsebær" sagde Leizha, der kom til at overhøre det andre, hun var ikke særlig hurtig opfattende, slet ikke når nogen sagde meget inden for kort tid, så fik hun normalt kun det første med.. ikke at hun var dum, hun lyttede, trods hendes store katteøre, ikke så særlig meget og intresseret i alt. hun så op på ham med et glad smil. "du skal ikke tage dig af dem, hvis de ikke ville have os her, havde de forlængst skræmt os væk" sagde hun, tydeligt totalt ubekymret, hun var egentlig ikke bange, bad de hende gå, så gik hun bare.

[harodin]

"de er ike bange for mig, men mere hvad jeg har gjort dem ondt i fortiden." sagde han roligt. Han tog så tre kirsebær og spiste. Han sagde så "de bryder sig ikke så meget om dem der skiller sig ud, men hvad kan man forvente af dem"

[Leizha]

Leizhas hale svingede let til fra den ene side til den anden i en langsomt bevægelse, mens ørene strittede op i luften, og hun nysgerrigt lytted emed til alt omkring sig. "Vi kan forvente at de ville sige til, nå vi skulle gå, i stedet for at se ondt på os?" gættede hun, så på ham ned store gule, små katteagtige, spøgende øjne.

[harodin]

"nej, de gør bare dte modsatte, men mig har de så en god grund til" sagde han roligt. Han så så på hende med hnas blå-grønne øjne. Han lyttede også med på det meste der var omkring ham. Han anede så sin fugl, som sang en blid sang på hans skuldre. Hna strålede også i solens stråler, selvom den var i skyggen, da stårlen gik igennem lige der. Han tog så et kirsebær.

[Leizha]

Leizha så først ud til at opdage fuglen på hans skulder, nu da hun kunne høre den lette sang. hun lyste helt op, og fokuserede langt mere på den end ham. "den er smuk" hviskede hun betaget, som et lille barn der fandt noget ret så interresant.

[harodin]

"tak, den har jeg haft lige siden jeg blev udstødt af elver samfundet, og man kan ikke se den blive ældre. Den har også en utrolig god stemme, og det er et godt bånd vi to har" sagde han mens han snakkede om sin fugl. han tog så endnu kirsebær, men var klar hvis Leizha´s katte instinkter skulle tage over.

[Leizha]

Leizha så op på ham, vidste hvad han tænkte, måske var hun ikke klog, men det var tydeligt at se hvad han tænkte når han sådan skævede til hende. "bare rolig.. jeg angriber ikke nogen der kan synge så smukt" sagde hun med et let nuttet smil til ham. "må jeg røre den?" spurgte hun, så derefter igen på fuglen, betragtede den nysgerrigt, ikke på nogen måde så det virkede som om hun ville angribe den.

[harodin]

"det må du godt, men undskyld med at jeg bedømte dig. " sagde han rolgit til hende. Han så så op på sin fugl igen. Han var måske udstødt af elversamfundet, men han var stadig tæt på at være i et med naturen.

[Leizha]

Leizha smilte henrykt, og løftede så hånden og strøg let fuglen over dens fjer. Hun grinte lidt, smilte derefter glad til Harodin "kan den også lide kirsebær?" spurgte hun nysgerrigt, med hovedet på skrå og med et spørgende blik.

[harodin]

"nej, det kan den ikke, har prøvet at give den det, men den vil ikke spise det. Den spiser sjovt nok det samme som jeg bare most." sagde han roligt. Han kunne se at fuglen kunne lide at blive anet så dejligt

[Leizha]

"det lyder rigtig nok" sagde Leizha med et smil. hun stoppede ikke med at ae fuglen, men ragte ud me den frie hånd og plukkede et kirsebær der hurtigt røg ind i hendes mund. Hun grinte lidt, efter at have spist det, og smilte så igen til Harodin.