træning.

[Mei Yin]

Mei Yin stod i en lysning og havde sin katana i hænderne hun havde bindet for øjnene og hun stod der bare og ligepludselig og hurtigt udførte hun en serie hug i forskelige retninger, og hvergang ramte hun nogle faldne blade som blev kløvet, efter dette stoppede hun og udførte så nogle hug ud i luften.

[Takuya]

Takuya fuglte kvinden med blikket. han havde i kort tid kigget på hende træne, mens han sad godt og sikkert oppe i et træ. Han blev kun og kiggede på, for træernes skyld. En Blind burde ikke kæmpe omkring træerne, uanset hvor dygtig denne var til det, alle kunne begå fejl, og det skulle ikke gå ud over hans træer, derfor var han også klar til at forsvare dem.

[Mei Yin]

Mei Yin foretsatte bare og klarede sig yderst godt og blev hvor hun var og udførte hug som var hurtigere end øjet kunne se(se mine stats for at forstå) og hun stoppede efter et stykke tid og stak katanaen i skeden og gik over til et træ og tog sin stav og gik atter ud på miten og udførte nogle øvelser inden for stav kamp, hun vidste at hun blev overvåget og kunne mærke i hvilken retning det kom fra dog så hun ikke ud til at være generet af det.

[Takuya]

Takuya var ikke synderlig begejstret for hendes hurtighed, men faktisk lagde han knap mærke til at hun var så hurtig, han var ret så ligeglad så længe hun passede på. Da hun lagde katanaen væk, kom Takuya med et lysløst suk, nu kunne hun ikke skade træerne synderlig meget, end ikke med en stav, ikke i hans øjne, selvom at hun var hurtigt, tvivlede han på at hun også kunne være synerlig stærk. *hun er blind, det utroligt nok hun er hurtigt* mindede han hurtigt sig selv om, og lagde sig derefter bedre tilrette på grenen og lukkede øjnene, da han ikke længere var nær så bekymret.

[Mei Yin]

Hun stoppede sine stav øvelser og slappede lidt af og gik over til en væltet træstamme og målte den lidt så det ud til der efter tog hun atter staven og udførte et stød med den med hurtighed og styrke og det sted hun ramte splintredes helt og den væltede stamme gik midt over, der efter tog hun splintrene og nogle grene og gik ud i lysningen og gjorde klar til at lave et bål, og da det var gjort pegede hun bare på det og en flamme brød frem og træet brændte lystigt der efter fandt hun en taske og fandt en kedel frem og byggede der efter et firebenet stativ var fire grene og fik hunget kedlen der på efter hun havde fyldt det op med vand fra sin vandflaske.

[Takuya]

Ved lyden af træ der splintredes, slog Takuya straks øjnene op, men fik sig kun et mindre chok, der var nok til at få "den unge mand", til at vælte ned af grenen. Til hans held, var han ikke langt oppe, og ramte jorden inden han kunne nå at tænke hvad der var sket, men han satte sig også straks op, ligeglad med at være en smule fortumlet, som straks kunne ses på ham, da han så rundt for at finde ud af hvad der var sket. Var det ikke fordi kvinden havde angrebet det væltet træ, men et det endnu stod hvor det skulle stå, ville han havde kastet sig over hende med det samme, noget han også var på sin vej til, da han opdagede at denne kvinde, havde været mindst så ppåpasselig, at angribe et døende træ, som andre alligevel nok var kommet for at hugge brænde af før eller senere. Takuya rystede let på hovedet, for at blive mere klar i tankerne, først derefter ømmede han sig, og så mod kvinden. Først tænkte han på om hun havde set, mindst opdaget ham falde ned, men huskede derefter sig selv på, at kvinden var blind, og nok ikke anede han var røget ned fra sit lille skjulested oppe på grenen.

[Mei Yin]

Mei yin sagde roligt "så vidste du enelig dig selv" hun kikkede over i hans retning selvom hun ikke burde kunne se hun gjorde ellers ikke andet og kikkede så atter over imod bållet, og ventede bare på hans reaktion, og lyttede ellers bare.

[Takuya]

Da hendes ord havde trængt ind i, hans stadig lige forvirrede hovedet, så han overrasket påhende, og småmåbende. "vent lidt.. hvordan vidste du at jeg var her?" spurgte han undrnede, ikke særlig nysgerrig, bare overrasket og uvidende. Takuya rejste sig hurtigt, skulede hen til hende "du burde ikke kunne se.. det er fysisk umuligt at se når man har noget for øjnene" påpegede han, som om der måtte være en ret så logisk forklaring på at hun kunne se hen på ham, vide hvor han var, når hun nu havde øjnene dækket.

[Mei Yin]

Mei yin smilte lidt "fysisk umuligt siger du....hmmm...tror jeg ikke det er, og lad mig bare sige at jeg mærker dit sind" andet gad hun ikke og sige lige nu men hun smilte dog stadig lidt selvom hun havde ryggen til ham hun lyttede til kedlen hvor vandet begyndte at snurre og hun fandt nogle urter frem og smed dem i kedelen og ventede ellers bare.

[Takuya]

Takuya skulede bare endnu mere, han troede bestemt ikke på hendes ord, det kunne man jo ikke?. han skævede kort mod kedlen, og derefter mod det væltede træ. han mumlede noget utydeligt, noget om at hun i det mindste valgte det rette træ at tage brænder fra, inden han vendte rundt, så han igen stod mod front til det træ han før havde sittet i. han gad ikke diskutere med denne kvinde, men lade hende for sig selv i skoven, ville han heller ikke, kune for træernes velbefindne, ikke hendes. han kravlede let op i træer, noget der ikke tog ham lang tid da det var noget vant.

[Mei Yin]

Hun smilte lidt og sagde så i hans sind "*som sagt, jeg mærkede dit sind, og jeg kan også læse dine tanker, og vis jeg vælter et træ kan du intet gøre, du er ikke stærk nok*" andet gjorde hun ikke og fjernede kedelen fra ilden og fandt også et træ krus frem og hældte teet op i det.

[Takuya]

"måske er jeg ikke stærk nok, men jeg finder mig ikke i at du bare kommer vadende og ødelægger alting!" påpegede han, en smule vredt, for s¨dan var det jo, hun kom jo bare og trænede, med mulighed for at komme til at skade træerne, og derefter tager hun bare brænde til sig uden at tænke om. "jeg skal nok beskytte træerne, lige meget hvad!" sagde han, pegede truende på hende.. han havde ikke lyst til at slås med hende, for at indrømme det i hans stille sind, var han ikke sikker på denne kvinde, da han vidste hun var stærk, men han fandt sig heller ikke i at nogen bare kom og ødelagde alt det godt, det rene og naturlige.

[Mei Yin]

Hun sagde roligt "du kan ikke stoppe ild kan du?, for jeg er en af elementernes ånder, jeg er lige så meget i kontakt med naturen som nogen dryade, men jeg vil ikke ødelægge skoven, medmindre mine fjender gemmer sig i den, for så vil jeg beodre ild angreb, og selv du kan ikke stoppe en stor brand" med de ord tog hun en slurk af sin te.

[Takuya]

"godt nok" sagde han, stadig ikke tryg ved denne kvinde, ikke blot var hun blidt, mærkeligt nok var hun også hurtigt og stærk. men det lettede at høre at hun ikke ville skade naturen, med mindre det blev naturligt, og han vidste at hvis hun blev angrebet, kunne han heller ikke vide sig sikker, hverken fra den ene eller anden modpart.

[Mei Yin]

Hun smilte bare lidt og sagde så "jeg forstår hvorfor du er vagtsom hvad mig angår, og du undre dig over min styrke og hurtighed, til det kan jeg kun sige, at jeg er meget ældre end dig" andet sagde hun ikke og blev bare sidende.