Denne opgave

[Rai]

Rai gik helt roligt på en sti, han lavede egentlig ikke noget der, selvomhan skulle lave noget, da han havde fået tildelt en opgave for et par dage siden, og den skulle være løst imorgen, men han havde nu aldrig taget sig af tiden, for det var nu ikke en svær opgave han havde fået, for det var det jo aldrig. Han gik fredligt og lignede ingen trusel for nogen, bare en svækling som intet kunne.

[Mei Yin]

Mei Yin kom fra modsatte retning og støtede sig lidt til staven hun gik i en normal kimono og hun havde bind for øjnene, hun stoppede op en gang imellem og lyttede ellers bare, da hun lod sin evne 'sindets øje' hvile så hun gik helt lige som en blind.

[harodin]

Harodin kom gående. Han gik uden sin hest, men hans fugl var stadig på hans skuldre. Hans sværd hang stadig i skeden. hans arm var blevet healet. De havde taget meget skade, da han kæmpede mod mei Yin. han så omkring sig.

[Rai]

Rai kiggede lidt rundt og fik godt nok øje på kvinden som var blind, men hun var ikke interessant for ham. Han gik roligt videre, så op på himlen, men der var ikke en sky på himlen og solen stod også højt, så det var en varm dag.

[Mei Yin]

Mei yin mærkede hurtig auraen af en dæmon, en ok stærk en på visse punkter, men ikke en trusel for hende, på samme tid mærkede hun en bekendt aura, og hun smilte lidt, den mand havde været yderst dum, at dukke op på shikoku, nekosi klanens land, dem som han teknisk set var fjender af, hun stoppede op og stilte sig under et træ og ventede ellers bare.

[harodin]

Harodin gik bare viderer. Han havde ikke set nogle af dem. han sagde til sin fugl. "håber de vil tage mine undskyldning for alel dem jeg har slået ihjel. Det er jo på tide at jeg undskylder og søger tilgivelse hos alle dem jeg har gjort ondt, så kan jeg begynde at træne igen. " Han så så op i luften.

[Rai]

Rai så rundt og fik øje på en elver som også var her. *sikke en forsamling* tænkte han og smilte lidt, hvor efter han gik videre på stien. Han så op i himlen, men kiggede ned på stien og gik bare roligt videre.

[Mei Yin]

Mei yin blev hvor hun var og ventede lidt for at se hvad der mon ville ske, hun satte sig op ad træet og ændrede med magi sit udseende uden nogen ville kunne opdage det, og nu lignede hun langt fra sig selv, hun sad der ellers bare og ventede.

[harodin]

Harodin stoppede så op. Han så både Rai og mei yin selvom han ikek kunne eknde hende. Han bukked e høfligt for dem begge og forsatte så. Hans fugl begyndte at synge en sang. MElodien, handlede om hadet kamp, og skæbne.

[Rai]

Rai kiggede lidt på manden som havde bukket, det tog han sig ikke af, han så hen på kvinden og mente at der var noget forandret, men han var ikke sikker på det, så han gik bare roligt videre, han havde jo også noget han skulle nå.

[Mei Yin]

Mei yin blev ellers bare sidende og ventede, ventede på at manden med fuglen kom tættere på og længere væk fraden anden mand, den anden mand kendte hun kun af navn og udseende Rai var hans navn, men ham med fuglen kendte hun kun af udseende.

[harodin]

Harodin gik så forbi Mei Yin selvom han ikke kunne kende hende. Fuglen sang stadig den samme melodi. Harodin gik bare og tænkte. Han virkede bare meget fjern i det. Han fulgte ikke med i nået.

[Rai]

Rai kiggede kort op på himlen, men så så rundt på stien, han gik hen til et træ og sprang op i det, hvor efter han lagde sig på grenen og bare nød solens varme.

[Mei Yin]

Mei yin rejste sig og gik fremad som en blind lige i retning af manden med fuglen, og hun vidste at vis han ikke gjorde noget ville hun gå ind i ham, hun lignede jo en blind og hun brugte også staven som en blind.

[harodin]

Harodin så ikke den Mei yin. Han kiggede på fuglen oppe i luften. Den skiftede nu sangen om tilen glædeful snag, som handlede om alt det gode. Harodin så ikke Rai oppe op på grenen. Han så kun på fulgen.