Denne opgave

[Rai]

Rai betragtede manden og kvinden, som havde retning mod ham. Hun virkede blind, sådan som hun gik og brugte staven, men manden så vist ingenting, han havde vist bare øje på fuglen oppe i luften.

[Mei Yin]

Mei yin stødte lettere hårdt ind i manden så de begge ville få overbalance, hun faldt og tabte staven og kravlede der efter rundt på alle fire som for at finde staven som var rullet lidt væk igen mens hun nervøst sagde "d..d..det må...d..de un...undskylde" hun havde dæmpet sin aura så den kun mærkedes som et helt normalt menneskes.

[harodin]

Harodin skulle til at sige nået til hende, da han faldte på bagen, men sagde så "det gør ikke , nået, Lad mig lige hjælpe dig" *Ja måske bliver det faktisk til nået godt denen her rejse, mod storbyen, måske kan det lykkes mig at vende lykken.* Han rejste sig. Så rundt efter staven. Fandt den, gik over og tog den. Han gav den så til Mei yin

[Rai]

Rai begyndte at grine, de lignede nogle tumper, som lige pludselig faldt på jorden, han sad roligt og betragtede dem, for at se hvad der ville ske. Han skiftede med at se op på himlen og ned på dem.

[Mei Yin]

Mei yin var kommet op og tog imod staven og bukkede kort og sagde så "de må virkelig undskylde at jeg gik ind i dig sir" hun bakkede lidt væk og stod bare der og ventede lidt, hun havde læst hans tanker og vidste kun en ting, han fandt iværtfald ikke lykken på shikoku, ikke efter at han havde kæmpet imod nekosi klanen, vel var han lejesoldat, men klanerne så ikke godt på folk som kæmpede imod dem.

[harodin]

"det ør intet, er alligevel, på vej for at undskylde for hvad jeg har gjort ondt mod nogen, så det gør intet" sagde han roligt. Han bukekde også for hende venligt. Hna så så på sn fugl. *men lidt held, kan alt vel lykkes ikke*

[Rai]

Rai sad roligt oppe i træet og nød bare den lille forestilling som var begyndt nede på jorden, han synes nu det var meget underholdende at se på.