Ubekymret...

[Leizha]

Solen stod højt på himlen, der selv var dejlig lyseblå og uden særlig mange skyer. i det hele var det en ret god dag, en af grunende til at Leizha var ude i naturen, i stedet for at sidde indenfor. Leizha snurrede kort rundt, og grinte blidt, inden hun fortsat nynnede den melodi, hun havd enynnet hele dagen. Den lidt lasede kjole, flagrede i vinden når brisen kom, og det samme med hendes hår, der let bølgede i vinden. Hun gik og strøg sig selv over halen, mens hun betragtede træerne hun gik forbi, i det mindre skovareale.

[Mei Yin]

Mei yin kom gående igenem skoven og undgik behendigt træer og lignende ting, hun havde sin stav med sig og gik bare med den, og hun havde også øjenbindet på og hun mumlede "hvorfor valgte jeg også at gå gennem skoven" hun stoppede kort op og gik videre, og hun kom ud gennem skovbrynet og mærkede solen mod sin hud og hun smilte svagt.

[Leizha]

Leizha nynnede højere og højere, hun vidste selv at så længe hun havde en sang på hovedet, ville hun ende med at afslutte den, syngende, og ikke nynnende. Hun skævede kort mod solen, inden hun så på træerne igen. "Yao ni yong yuan shi wo de xiao wu gui" sang hun stille, mens hendes smil bare bredte sig "Mei yi tian..." afsluttede hun let sangen, eller det der var startet som en nynnen. hun sukkede glad, og dumpede derefter ned og sidde op af et træ og skævede mod den dejlige blå himmel. Hun vidste godt sangen var en kærlighedssang, men det generede hende alligevel ikke at synge den.

((Oversættelse: I want you to be my little turtle forever,
Everyday))

[Mei Yin]

Mei yin hørte sangen men blev hvor hun var og foretsatte ellers bare frem ad langs skov brynet og hun smilte bare svagt og var ellers i et lidt bedre humør end før.

[Leizha]

Leizha så sig derefter om, hun var bare gået sig en tur, uden at tænke over hvor hun gik hen, så meget betød det heller ikke, da hun var sikker på nok at skulle finde vej tilbage fra hvor hun kom fra. hun strøg netop nogle hårlokke rom bag øjnene, og fik derefter øje på kvinden der kom gående mod hende. det første hun lagde mærke til, var egentlig at denne kvinde gik med stav.. derefter lagde hun mærke til det bind hun øjensynligt havde om øjnene. Leizha begyndte igen at nynne, denne gang en helt anden sagn, men blikket og hendes fulde nysgerrighed var på den kvinde der nærmede sig.

[Mei Yin]

Mei yin stoppede op og gik ellers bare videre og kom tættere på kvinden, dog gik hun med rolige skridt, og hun så ikke ud til at have lagt mærke til kvinden selvom denne nynnede.

[Leizha]

Leizha sad og legede lidt med sin hale, men uden at tage blikket fra kvinden.. undrede sig ikke videre over at denne ikke så hende, ikke hvis hun da havde bind for øjnene.. så ville ingen jo kunne se noget efter Leizhas mening. hun stoppede sin nynnen, mest fordi hun ikkek unne huske hele sangen alligevel. "Hej" hilste hun langsomt, efter kort at have overvejet om hun over hovedet skulle have sagt noget.

[Mei Yin]

Mei yin stoppede op og vendte hovedet over imod kvinden og gik frem ad med staven som hjælp ligesom en blind og stoppede så op lidt fra kvinden og hun sagde så "goddag frøken" hun lod som om hun kikkede lidt omkring som for at finde kvinden.

[Leizha]

Leizha rejste sig langsomt, støttede sig dovent til træet. "burde de virkelig gå her helt alene?" spurgte hun undrende.. i hendes øjne var det da uansvarligt at lade en blind gå rundt for sig selv, tænk hvis der skete denne noget?. Langsomt slap hun træet og gik nærmere kvinden, betragtede hende en smule, en anelse nysgerrig, normalt så man ikke bare blinde gå rundt sådan.. gjorde man? *eller har jeg nu været lukket inde i min egen lille verden for meget igen uden at opdage noget?* tænkte hun, smilte bare ved det som om det ikke gjorde noget for hende alligevel, at hun kun fik det halve med af hvad der skete.

[Mei Yin]

Mei Yin smilte lidt og sagde så "jeg klare mig fint alene...har gjort det i snart 300-400år" mere sagde hun ikke og ligepludselig var det som om at hun kikkede lige på og igenem kvinden, hun smilte lidt og sagde så "og ja man lader blinde gå rundt alene, så du har nok været for længe i deres drømmeverden frøken" hun havde teknisk set læst kvindens tanker men lod sig ikke mærke af det.

[Leizha]

"400 år?" spurgte Leizha inden kvinden selv fortsatte sine ord. hun gyste, ved det faktum at denne havde vidste hvad hun havde tænkt på, desuden var det ret så uhyggeligt i forvejen, at tænke på de ord med at Kvinden foran hende var.. i hvert fald over hundrede år.. fire hundrede?. "ja, ja det har jeg vist" sagde hun, smilte så lidt igen, lod sig ikke lige slå ud af fatningen.

[Mei Yin]

Mei yin smilte og sagde så "undskyld at jeg læste deres tanker frøken og ja jeg er over de 400år...meget over dem enda" hun smilte ellers bare lidt og satte sig på en sten og betragtede stadig kvinden og der var stadig en følelse af at hun så ind i kvindens inderste væsen, selvom hun var blind.

[Leizha]

Leizha så væk, som om det ville hjælpe på det at kvindens blik var plantet på hende. "det gør ikke noget" sagde hun, løj, med et let skuldertræk. hun satte sig igen, begyndte igen at pille ved sin hale, rettere, styge sig selv over halen. Ørene lå lagt tilbage, mens hun så langs træerne, for ikke at se på kvinden, hvorfor hun ikke ville det, vidste hun ikke helt, men kvinden gjorde hende alligevel utryg.

[Mei Yin]

Mei yin smilte lidt og kikkede så ud over landskabet og sagde så "de føller dem utryg i mit selskab kan jeg mærke" hun smilte lidt og kikkede kort over på kvinden og kikkede der efter atter ud over landskabet.

[Leizha]

Leizha valgte at ryste på hovedet selvom at kvinden igen havde haft ret. "jeg troede bare ikke der kom nogle her.. håbede det ikke.. altså, ikke at det gør noget De er her, slet ikke.." sagde Leizha, der endte med bare at lukke munden og forsøge at holde kæft, at tænke hvad hun ville sige, inden bare at snakke løs og forkludre det hele.