fanget i midten...eller

[harodin]

*så dræb mig, eller tør du ikke, Du kender Krigens regl. En af os skal dø for ingen af kan overleve, hvis vi begge overlever. Giv mig freden som jeg har søgt efter så længe.* Tænkte han roligt. Han mærkee sit luft svinde. Han havde næsten intet tilbage. Han gik ikek i panik eller nået lignede. Han trak luften roligt, selvom det var utroligt svært. Han tog så en dyb indånding til sidste. Han så bare på hende

[Mei Yin]

hun sagde roligt "fordi det ligger under min værdihed at dræbe dig, det kan en af mine samuraier klare" med de ord slap hun sit tag i ham og lod flamerne forsvinde og gik over imd sine tropper med rolige skridt.

[Mihara]

Mihara blev i vandet og så bare til, hun betragtede kvinden i et stykke tid, før hun vendte blikket mod manden som lå på jorden, hun gik op af vandet, men blev et stykke fra det hele, da hun ikke villle indblandes i denne kamp.

[harodin]

*Dine samuraier vil ikek kunne dræbe mig lige meget hvad. Dig har jeg set som personen der skal gør det, ingen andre. Har du overhovedet en værdig, giv manden hans fred, er nået som dem med værdig hed ville gøre, for kun du kan sende mig hen til min ven. * tænkte han. Han tog en masse luft og så sværdet op i munden igen. Det var hende der skulel dræbe ham. så Han begyndte at løbe hen mod hende igen. dDet var utroligt at han havde flere kræfter, men Han havde næsten heller ikke flere tilbage. Han kæmpede kun for de tre ting.

[Mei Yin]

Mei yin forsvandt lige pludselig og fik ham væltet omkuld yderst let og sagde så "en man som søger døden for hæder og ære er værdig at dræbe, en som bare søger døden for at dø som dig er det mest uværdige man kan dræbe, når du vil møde mig med et mål for at kæmpe for ære og hæder så vil jeg slå dig ihjel" med de ord fik hun hans sværd væk fra ham ved hjælp af sin evne og smed det langt væk og betragtede ham bare.

[Mihara]

Mihara sad roligt på jorden og så ned i jorden, hun havde godt hørt det, og syntes nu det var underligt at nogen lige frem ville dø, og ikke ville kæmpe, bare ville dræbes så man kunne være sammen med en ven, det forstod hun nu ikke og det ville hun nok aldrig komme til.

[harodin]

"døden er mig en frelse burde du vide, Ære og hæder jeg finder i at dø for at kunne se min ven. Han skulle have levet ikke jeg. Jeg vil dø med Ære og hæder så Jeg kan møde ham. Lejesoldat var den eneste levemåde for mig, ingen gad at tage en forvist elver ind under dem så lejesoldat var det eneste jeg kunen blive, selv ikek slave kunne jeg blive." sagde han roligt. Han kunen næsten ikek bevæge sig, men kunne stå op.

[Mei Yin]

Mei yin sagde så "din ven er død og du for ham aldrig at se igen...der findes ikke noget næste liv med mindre du bliver dæmon eller ånd, og der er ingen ære i at søge døden for at måde en død" med de ord væltede hun ham igen og sagde så "jeg vil ikke dræbe dig, jeg er ikke samurai og jeg er ligeglad med at kæmpe mand mod mand, jeg leder tropper og det er mit job, du er langtfra værdig til at blive dræbt af mig, jeg går kun efter fjender af samme rang" hun gik bare forbi ham og videre frem ad imod sine tropper.

[Mihara]

Mihara rejste sig op og gik mod kvinden, hun vidste egentlig ikke hvorfor, hun mente bare at hun skulle sige noget, men hvad vidste hun endnu ikke. Hun fulgte efter hende, hverken i skjul eller vagtsomt.

[harodin]

Harodin mumlede nogle eder og forbandelser og Mei yin. Han besvimede så. Han havde kæmpet til dte sidste. Hendes ord havde ændret ham på en måde. Han indså kort at han skulle gøre to ting. Tage hævn og hende og så leve livet ofr hans ven skyld. Han havde en nærdøds-oplevelse, hvor han talte med en kunne man høre. En han rigtigt godt kendte. Det var ikek virkeligt, men det var det for ham.

[Mei Yin]

Mei Yin betragtede ham bare kort og mærkede den fremmede kvinde og smilte lidt "nu har du noget at leve for" hun stoppede op og så ud til at kikke ud over flod området og over mod fjendens lejer og så at en af hendes ryttere nærmede sig og ventede bare på at denne kom tættere på.

[Mihara]

Mihara stoppede op og ombestemte sig, så hun gik den anden vej, hun ville ikke snakke med hende alligevel. Hun gik ned til floden og satte sig p ved breden og kiggede bare ud over floden. Hun lukkede øjnene og lyttede bare til flodens strøm.

[harodin]

Harodin rejste sig efter at oplevelsen. Han så sig rundt. Han var svag i kroppen ja, men han tog alligevel sine sværd og gik væk derfra.

[Mei Yin]

Rytteren kom over til hende og hun sagde roligt til ham "lad kanonerne skyde mod fjendens lejer indt til jeg giver anden ordre" rytteren nikkede kort og red væk mens hun kort skævede efter ham, og gik så ned ad imod floden med rolige skridt.

[Mihara]

Mihara kunne høre at der var en som nærmede sig hende, hun rejste sig op og begyndte stille at løbe videre, hun ville ikke snakke med nogen lige nu. Hun løb langs floden, og til sidste ud i floden, hvor hun satte sig på en sten og lukkede øjnene igen.