|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 14:11:55 GMT 1
"ikke for pengene vil jeg død, men for min ven. Pengene er bare en hurtig udvej, selvom den ikek har virket." sagde han mens han lå ned. Han prøvede så at rejse sig op,. Det var svært men det lykkedes til sidste. Han tog så begeg sine sværd op. Han så på hende og sagde "endelig en som kan dræbe mig, med min ære i behold" Han så på hende med sine blå-grønne øjne. Hans fugle fløj over ham. Han sagde til fuglen hurtigt "flyv væk, min ven, jeg kommer op til dig, snart." selvom han ssagde det fløj fuglen ikke væk. Den landte bare på hans skuldre. Han smilte rolgit og sagde til fuglen "ja vi er venner og vil altid være sammen, til det sidste." Han så så på hende igen. Han følte sig stærkerer over at hans ven altid ville være ved ham. Selvom hun var meget stærk, have han ikke en eneste ting at frygte. Han stod bare der og kiggede på hende uden nået frygt. Hans mod og vilje var utrolig stærk lige nu.
|
|
|
|
Post by Mei Yin on Jun 6, 2008 14:15:50 GMT 1
Mei yin sagde bare roligt "hvem siger jeg vil dræbe dig?" og med de or var hun pludselig bag ham før han ville nå at reagere(se mine stats for at se hvorfor dette kan ske) hun smilte lidt og hævede ham op i luften ved hjælp af telekinese og smed ham lidt væk fra sig og lavede så en ildcirkel omkring dem, som ingen ville kunne trænge igenem og ventede ellers bare på hvad der ville ske.
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 6, 2008 14:18:57 GMT 1
Mihara satte sig roligt op og så ud over floden, hun var nærmest afskåret fra alt det andet, hun lukkede øjnene og rejste sig op, hvor efter hunn bare gik ud i floden og satte sig på den samme sten igen, hendes øje forblev lukkede, hun nynnede stille for sig selv, og var mere afslappet da hun havde glemt alt hvad der var sket.
|
|
|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 14:23:55 GMT 1
Han rejste sig igen. han så på hende og sagde "fordi ellers vil jeg dræbe dig, selv om det ser umuligt ud vil jeg dræbe dig, vis ikke ud drber mig. Min ven fortjener at se mig igen. Døden burde snart krave sin gæld ind på mig " sade han, mens han angreb hende. Han var forpustet af den mentale bølge, men han klæmpede alle sine hundrede procent ud. Hvert eneste angreb han lavede var for sin hest, sin fugl og sin ven. han bekymrede ikke om sig selv, kunne man se, Han gjorde alt sammen, for de tre. Han havde intet at miste og meget at vinde. Døden var en gave for ham. Alt det strålede nærmest ud a ham. HAlle enhver burde kunne læse det på ham.
|
|
|
|
Post by Mei Yin on Jun 6, 2008 14:28:14 GMT 1
Mei yin unddveg let alle angrebene og brugte atter sine mentale kræfter til at løfte ham op i luften og holdt ham der og sagde så "behøver ikke at dræbe dig for at overleve, skal bare gøre dig ukampdygtig" med disse ord lød der et højt knæk fra begge hans arme, da de brækkede og der efter slap hun sit mentale tag i ham så han dumpede til jorden og sagde så "jeg få ingen ære eller hæder ved at dræbe en usel lejesoldat" hun betragtede ham ellers bare og ventede.
((ved godt at det er godmoding..men styrke mæsigt ville du nok ikke kunne undvige eller parrere dette))
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 6, 2008 14:32:50 GMT 1
Mihara holdt sig for ørerne, da hun hørte noget knække, men vendte ikke blikket da hun hold sig udenfor dette. *hvor blev den fred og ro af, som jeg kender den* tænkte hun og så ned i vandet, men hun åbnede ikke øjnene, hun kunne høre det strome forbi hende og langs floden.
|
|
|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 14:36:07 GMT 1
Harodin grædte ikke. Han tog bare sværdet op i tænderne. han havde lært at kæmpe. Han mumlede "Lejemorder af udseendet, men elver inden i som mangler sin ven. Lejemorder er goså bare en hurtigerer vej til at møde mkin ven" han kunne knap nok klare det, men rejste sig igen. Hans arme hang bare. Han begyndte så at slå ud mod hende igen, med sværdet holdt fast i tænderne. Han ville vidste at hun havde ramt et svagt punkt, men vidste det ikek og viste stadig ingen frygt.. *jeg blev kun lejemorder for at hurtigt kunne død, men ingen har kunen besejrer mig, du kan. så dræb mig nu. Jeg har ingen frygt, for døden eller smerterne er for mig godt, så er jeg tætterer på min ven*
|
|
|
|
Post by Mei Yin on Jun 6, 2008 14:40:28 GMT 1
Mei yin var atter bag ham og sparkede ham faktisk i ryggen så han ville falde om og sagde så "så du blev kun lejemorder for at dø hurtigere Ha! jeg må le, og det er ikke sandt at kun jeg kan dræbe dig, jeg kender en tiderligere slave pige som vil kunne dræbe dig og en 17årig elver som også vil kunne dræbe dig, indse det bare, du har været heldig" hun smilte kort og stod og ventede på hans svar.
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 6, 2008 14:44:11 GMT 1
Mihara sprang ned i floden og begyndte at svømme i fred, hun havde lukket alt ude, kunne intet høre mere, hvorfor vidste hun ikke. Mihara blev nede i vandet og der ville hun blive til der endnu engang ville blive fred ved floden.
|
|
|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 14:47:57 GMT 1
"heldig for mig, nu må jeg altså le. Jeg Har levet mit liv på andres bekostningerne, jeg har dræt fordi jeg villle dø med ære og respekt, så jeg kommer op til ham, og du siger at jeg er heldig fordi jeg lever, mens han er død og jeg ville have ønsket at blve dræbt ag nogen under mig, men i en ærlig kamp." sagde han, mens han rejste sig op. Han grinte lidt hånligt. Han så så på hendes igen med sværdet i munden. Han så bare på hende med et rasende blk. Hun havd ramt ham det helt forkerte sted. Han ville have hævn over det hun sagde. Han sagde at han var heldig fordi hans ven var død og han ikek selv var. Han angreb hende igen. med et angreb lige på, men var klar til at svinge bag ud, da han fovntede hendes angreb der.
|
|
|
|
Post by Mei Yin on Jun 6, 2008 14:52:31 GMT 1
Hun undveg roligt og stod atter bag ham bare lidt længere væk en før og sagde så "selv en slave er over dig, i leje soldater er..ja de værste og laveste væsner på jorden" hun brugte atter sin mentale evne og fik ham op i luften og holdte ham der og brygte sin evne til at klemme om hans hals og nærmest hviskede i hans hoved "*hvordan er det at kæmpe med en der kan forudse alle dine angreb og læse dine tanker?*" mens hun foretsat holdete ham oppe i luften om halsen med sin evne.
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 6, 2008 14:54:51 GMT 1
Mihara stod stille i floden og så rundt hun fik for første gang øje på en kvinde, som havde bind for øjnene, hun så lidt op og fik øje på en mand som svævede i luften, nu var hun nysgerrig og svømmede tættere på dem, bare for at se om det var nogen hun kendte eller nogen hun måske kunne komme til at kende.
|
|
|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 14:55:57 GMT 1
*perfect, og ja, jeg er en af de laveste skabningerne på jorden, hvorfor tror du eller jeg valgte det,* tænkte han igen. Han lavede en bevægelse med halsen, mens han begyndte ikka at kunne trække vejret. Han kastede sit sværd over mod Mei yin.
|
|
|
|
Post by Mei Yin on Jun 6, 2008 14:58:55 GMT 1
Mei yin parrerede sværdet med sit eget mens hun stadig holdt ham oppe i luften og kvalte ham med sin e mentale evner og sagde så "ja du er det laveste" teknisk set havde hun intet imod ham, men han prøvede at dræbe hende, og på slagmarken var det dræb eller blive dræbt, slaget ebbede lidt ud omkring dem.
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 6, 2008 15:01:21 GMT 1
Mihara fik et lille chok, da hun først fandt ud af at det var en kamp som der var gang i her, hun kunne tydeligt se at manden oppe i luften ikke havde en chance, og at kvinden godt nok var blind men kæmpede godt. Hun kunne bare ikke rigtig forstå hvad der var som fik hende til at svømme nærmere.
|
|
