fanget i midten...eller

[Mei Yin]

det hele lignede en yderst rolig dag omkring en af de store floder, der lå en tåge over den og området omkring den, og den eneste lyd var fulgene, frøerne og vandets klukken, men så lige pludselig kunne man høre lyden af mange føder, som marcherede et stykke der fra, og man kunne også høre hestehove, og lige pludselig igennem tågen på en vej op ad et højdedrag marcherede en hær på omkring de 7000mand, hvor af at 2000af dem var bevæbnet med musketer og bar nekosi klanens farver, og i spidsen for dem red en skikkelse med et bind for øjnene, og resten af hæren bestod af fodfolk med spyd og buer, disse bag selve kejserens våbenmærke, og ved deres sider red 500 samuraier og ryttere.

[Mihara]

Mihara, sad på en sten i floden, hun havde endnu ikke hørt de mange mænd som kom macherende. Hun kunne heller ikke rigtig se noget for tågen, hun sad bare stille på stenen og nynnede for sig selv, hendes kjole var våd, da hun havde været i vandet, og hendes hår var stadig vådt, og sad ikke som det plejede mere.

[harodin]

Harodin stod På den anden side af floden. Han tog sin langbue, og steg af hesten. Han tog så tre pile op. Han skød dem afsted, selvom hæren var lang væk. Begge tre af pilene var på vej mod personen som red forrest. Han Så bare der over. *dette bliver nået af en kamp. endelig en kamp jeg tjener meget på. jeg tjener jo 300 pr samurai hoved og så lige 10000 for hende som ridder forrest. der må være nået specielt ved hende*

[Mei Yin]

Mei Yin mærkede pilen og stoppede op og de landede et stykke fra hende, hun smilte lidt og råbte så "musketere i linje!" ordren blev hurtigt efter fuldt og bag musketerene stillede resten af hæren sig og pludselig blæste en vind og tågen lettede og på den anden side stod hele 15000 mand under oda klanens farver, mei yin smilte lidt og mumlede "javel Oda, så nu marchere i endelig imod hovedstaden, vidste i ville gøre det før eller siden" hun havde bind for øjnene og hun sagde så "musketere første linje knæler anden og tredje bliver stående" igen blev ordren hurtigt udført.

[Mihara]

Mihara så sig omkring og fik øje på alene de mænd som var samlet her, og så var de alle bevæbnet, hun gispede, ville ønske at hun ikke var gået hen til floden denne dag. Hun så rundt for at finde en smutvej væk fra slagsmålet. Men hun fandt ingen og blev stille siddende på stenen, efter noget tid lagde hun sig ned på stenen og lukkede øjnene, i håb om det hele bare var noget hun havde drømt.

[harodin]

Harodin hoppede op på hesten med lang buen i hånden. Han red så ud af skud linie. Han stod så af igen. Han sagde roligt til sig selv. " buen kan række længerer end jeres våben." Han tog så en pil af gangen. og fyrede dem afsted. Han havde fyret omrking 20 afsted. Der var altid nogen som stod med nye pile klar. Den salve af pile, han havde fyret, indeholdte en gift som almemde kroppen ved berøring.

[Mei Yin]

((vi har et problem her...vi snakker japan...og de japanske buer havde faktisk kortere rækkevide end musketerne)) ingen af pilene ramte nogen og hun sagde så "bueskytter frem ad!" og frem rykkede en masse bueskytter og de spændte hurtigt buerne og skød imod den enlige bueskytte og ca 600pile fløj gennem luften imod denne og oda hæren, Mei yin smilte lidt og red lidt ned bag linjerne og smilte så da hun så hendes nyeste våben blive sat i stilling, 20 erupæriske kanoner og hun smilte lidt og trak sin katana og red atter forean op til musketerene.

[harodin]

(((ved jeg, sry, min karakter bruger den engelske lang bue og så den japanske kort bue, glemte lgie at skrive den detalje ned.)))

[Mihara]

Mihara kunne ikke klare dette, hun ville hellere være alene som hun var van til. *stop det* tænkte hun for sig selv da hun vidste at hun ikke kunne gøre noget. Hun satte sig op og sank en klump, hvorefter hun begyndte at synge, sin forførende melodi, den kunne lokke flere mænd til, og så ville hun kunne flygte.

[harodin]

Harodin kunne høre sangen, Men steg op på sin hest. han lagde sin langbue. Han tog tre kogger fra mædnene. to til at have hængende på hesten holdrer og et på ryggen. Han så kanonerne. Han begyndte så at ride ud mod siden og så over floden. Han tog pile op af koggeret og skød det efter kanonernes fører og så efter musketererne. Han tog så sin kort bue bag på rygen og to sine to et hånds sværd på ryggen. Han råbte så utroligt højt uden frygt "for ære og for Døden" Han galoperede så hen imod hende med ind for øjne, med sværdene trukket.

[Mei Yin]

pilene ramte ikke kanonerne da de stod længere væk en resten af hæren enkelte musketere blev ramt, men mei yin forblev roligt og sagde roligt "læg an" og samtlige musketere lagde an da efter bueskytten kom fjendens kavalari, hun ventede lidt og sagde så "sigt!...FYR!!" ved den sidste ordre hørtes lyden af 1995 musketer som skød og mange fjender faldt der efter begyndte musketerene at lade igen, hun betragtede bare rytteren og smilte lidt og red om bag linjerne og gav spydmændene ordre til at rykke frem ad og det gjorde de så.

[Mihara]

Mihara stoppede med at synge, nu ville hun bare væk, hadede alt hvad krig havde med at gør. Hun så kort rundt før hun rejste sig og begyndte at løbe, væk fra stenen, men hun stoppede op ved breden og så sig om, hvilket hun nok ikke skulle, hun befandt sig midt i det hele, men havde ingen stedsans og kunne heller ikke høre noget, af alle de høje lyde.

[harodin]

"spydene gør mig intet det er dig jeg er efter" sagde han roligt. Ha hoppede af hesten midt i galop, og hesten løb væk. han faldte en smule, men rejste sig op og løb imod spydene. ha så bare på dem med et blik i øjet som sagde døden-frygter-jeg-ej. Han forsatte sit løb imod dem, mens han råbte uden frygt
"For døden vil jeg død, For æren vil jeg lide, for skylden vil jeg tabe,
for døden vil jeg dræbe, for æren vil jeg skade, for skylden vil jeg sejre"
Han løb bare ind i den sande død. Han kunne se sit liv passer revø. Det gjorde ham bare endnu mere aggresiv. Man kunen se direkte på ham, at han vidste at han ville dø. Han sagde til sig selv næsten uhørligt "så ses vi endelig, min ven"

[Mei Yin]

Mei yin smilte kort og red roligt frem ad og steg roligt af hesten og gjorde en kort bevægelse med armen så manden ville falde bag over ramt af en mental bølge og før nogen kunne nå at blinke var hun ude forean linjen og hun gik der efter roligt frem ad og huggede samtlige fjender der kom i vejen ned der efter stoppede hun op lidt fra manden og sagde roligt "tænk at du vil gå i døden for penge" hun stod der bare, med sin katana draget og bindet for øjnene.

[Mihara]

Mihara satte sig ned på jorden og vidste ikke rigtig hvad hun skulle nu. Hun lagde sig ned på jorden og var egentlig ligeglad med hvad der ville ske, hun så op på himlen, den virkede klar i hendes øjne, så lukke hun øjnene og slappede bare af på jorden. Med lukkede øjne kunne hun nu bedre høre, for hun koncentrerede sig mest om det at høre og ikke se mere, for hvad var der at se på en slagmark.