Beautiful day by the lake

[Mihara]

Mihara sagde ikke mere, da kvinden virkede som om hun ikke ville snakke, hun dykkede under vandet og kom ikke op igen, hun svømmede rundt nede på bunden, hun var en meget god svømmer, da det var det hun fik tiden til at med, når hun var alene hvilket hun nu var tit. Hun blev nede på bunden, folk som ikke kendte hende, kunne tro at hun var druknet.

[Miraku Kuran]

Miraku lagde ikke mærke til at Mihara dykkede og rejste sig bare og gik ud på vandet. hun sank ikke da stederne hun trådte på blev forvandlet til is. stederne forsvadt så snart hun ikke var i kontakt med dem længere

[Mihara]

Mihara svømmede stadig rundt nede på bunden, men så en gang op og undrede sig lidt over hvorfor der først var is og bagefter ingenting, hun svømmede op til overfladen og så på kvinden, som stod i vandet, men ikke i vandet, mere ovenpå det, hun kiggede nysgerrigt, da hun aldrig havde set sådan noget før og vidste heller ikke hvad der kunne gøre det.

[Miraku Kuran]

Miraku stoppede op og blev bare stående på isen. hun havde et tomt blik hvis man så ind i hendes øjne og man kunne se at livsglæden var væk

[Mihara]

Mihara kiggede op på Miraku og fik et chok, for det virkede som om hun ingen energi havde tilbage, som om hun bare var en tom krop uden sjæl, det var ikke for godt og det skræmte hende en smule, hun svømmede væk længere ind til midten af søen, hvor hun havde et skræmt ansigt som kiggede rundt i skoven.

[Miraku Kuran]

Miraku begyndte at gå igen men istedet for at gå på vandet blev der skabt en tunnel ned i vandet af ren is og hun stoppede først nede ved bunden hvor hun skabte en gennemsigtig kuppel hvorefter istunnelsen styrtede sammen og forsvandt på få sekunder

[Mihara]

Mihara kunne ikke forstå hvad der skete, men hun var stadig bare lidt nysgerrig og svømmede derfor ned på bunden og betragtede den gennemsigtige kuppel fra en fin afstand.

[Miraku Kuran]

Miraku blev sidende stadig med det tomme blik på bunden af søen i den gennemsigige kuppel der kun var stor nok til at hun kunne side ned i den. hun havde et tyndt is rør som gik op over vandet og sørgede for luft til hende. hun vidste ikke hvor længe hun ville side her men hun ville helst bare være alene med sin sorg lige nu

[Mihara]

mihara måtte flere gange svømme op efter luft, men hun var nysgerrig efter hvad kvinden egentlig lavede dernede så hun svømmede ned igen på bunden af søen.

[Miraku Kuran]

Miraku blev bare sidende i kuplen og holdte om sin mave nærmest som om hun var bange for at miste noget men det var ikke til at sige hvad. hun rørte sig ellers ikke ud af stedet overhovedet

[Mihara]

Mihara kunne ikke forstå kvinden, så hun svømmede helt hen til kuplen, hun svømmede om foran, og kiggede lige på kvinden, hvorfor gjorde hun dette, hun var nysgerrig og blev ved med at være foran hende.

[Miraku Kuran]

Miraku stirrede nærmest tomt frem for sig som om hun ikke så Mihara overhovedet lige nu. hun blev siddende som før uden at rre sig men luft røret blev bredere og større så der nemmere kom luft ind og ud fra kuplen

[Mihara]

Mihara kunne ikke forstå det, hun svømmede op til overfladen froat få mere luft, men hun svømmede ikke ned igen, hun svømmede i stedet hen til røret. "undskyld at jeg forstyrre dig, men hvad laver du dernede" sagde hun stille ned i røret, men hun var nu ikke sikker på at kvinden ville høre hende.

[Miraku Kuran]

Miraku hørte det klart og tydeligt nede i kuplen og svarede trist "prøver at være alene med min sorg..." hun krummede sig sammen og vidste at hendes svar ville lyde lige så ydeligt som hun havde hørt Mihara

[Mihara]

Hun hørte det godt. "ikke fordi jeg er ekspert eller noget, men jeg mener nu at man skal tale med nogen om det der er galt, for hvis man holder det for sig selv, er det bare være, for så er man alene om sorgen, del den med en anden, så man kan forstå hinanden" sagde hun og tog sig for munden for hun kendte hende jo ikke, hun svømemde ind til breden, hvor hun satte sig.