|
|
Post by Miraku Kuran on May 31, 2008 14:37:29 GMT 1
Miraku smilede og satte sig ned ved siden af kvinden og spurgte "hvem er du så?" hun var nysgerrig efter at vide hvem hun talte med. hun stak føderne ned i vandet og nød det kolde vand
|
|
|
|
Post by Mihara on May 31, 2008 16:25:58 GMT 1
"Mit navn er Mihara" sagde hun roligt og kiggede ud over søen igen. "hvad er deres navn så" spurgte hun og kiggede på kvinden lidt før hun så ud over søen igen.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 1, 2008 8:30:00 GMT 1
Miraku smilede venligt og sagde "jeg hedder Miraku, dejligt at møde dig Mihara" hun så på Mihara og smilede venligt til hende
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 1, 2008 16:46:13 GMT 1
Da hun hørte navnet, syntes hun det virkede bare lidt bekendt, men hun kunne ikke komme i tanke om hvorfor, det nu lød bekendt. "tak i lige måde Miraku" sagde hun og smilte venligt.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 1, 2008 20:08:01 GMT 1
Miraku så ud over søen og hendes tanker endte hos izumi hvilket resulterede i at hun sukkede dybt hun ville virkelig savne hende og det meget mere end bare som en ven
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 3, 2008 14:06:37 GMT 1
Mihara hørte hende sukke og så op på hende. "hvorfor sukker De?" spurgte hun venligt og kiggede med et smil på hende.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 3, 2008 14:14:38 GMT 1
Miraku smilede skævt og sagde "fordi en jeg holder meget af er døende..." hun havde svært ved at udtrykke sig helt oprigtigt omkring det
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 3, 2008 14:33:29 GMT 1
Hun så lidt trist op på hende. "det lyder ikke for godt" sagde hun med en trist stemme.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 3, 2008 17:25:26 GMT 1
Hun nikkede og sagde "det er det og der er intet.. intet jeg kan gøre..." hun gemte hovedet i hænderne og amlede sine ben så hun kunne hvile hovedet mod det stadig skjulte hun sit ansigt
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 4, 2008 14:23:07 GMT 1
Hun så hen på hende og ville gerne hjælpe, men vidste bare ikke hvordan, så hun ville ikke bruge, for hvad nu hvis hun kom til at sige noget forkert. Hun så ud over søen og nød vinden som blæste hen over søen og ind mod dem, hendes hår flagrede i vinden.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 4, 2008 14:34:10 GMT 1
Miraku sukkede tungt igen og mumlede "hvorfor skulle det også lige være hende der skulle få den skæbne..." mest til sig selv men hørligt for Mihara
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 4, 2008 15:54:45 GMT 1
Mihara ville ikke blande sig, for hun var nu ikke helt sikker på denne kvinde, hun kunne jo godt lave en facade for at snyde hende. Hun stolede for det meste næsten ikke på nogen, da hun altid havde været selv og bare holdt en stor afstand til folk. Hun så ud over søen og rejste sig op, hun gik roligt ud i vandet.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 4, 2008 16:28:48 GMT 1
Miraku blev sidende og rørte sig ikke men rørte man ved hende kunne man mærke hendes hud ikke var særligt varmt. faktisk var hun rigtig kold
|
|
|
|
Post by Mihara on Jun 4, 2008 16:59:25 GMT 1
Mihara så mod kvinden. "vil De ikke i? Miraku" spurgte hun med et smil. "vandet er altså vidunderligt" sagde hun og så ud over søen med et smil, vandet havde lige den rigtige temperatur.
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Jun 4, 2008 17:29:45 GMT 1
Miraku blev bare sidende og hørte slet ikke efter mere. hun tænkte kun på at Izumi meget snart måtte gennemføre ritualet og så ville hun nok aldrig se Izumi igen
|
|
