Stilheden

[Izumi No Okuni]

Da hun var sikker på at han ikke kunne se hende gik hun op ad vandet og tørede sig med et håndklæde som hun havde haft i sin taske og klædte sig så på og gik frem fra bag busken og over til stenen hvor hendes rustning og våben stod, og hun vendte sig så imod dryaden men sagde intet, men hun så ikke vred ud længere, bare mere nysgerig ud.

[kaman]

Kaman så på hende, "De må meget undskylde min opførsel" sagde han forlegent og gik hen mod hende, "Men det er fordi at der ikke kommer mange mennesker eller andre ting, så derfor er jeg lidt nervøs for at de pludselig skal komme stormene" sagde han til hende.

[Izumi No Okuni]

Hun betragtede ham og sagde så "du tager nu fejl...skov elvere kommer tit her, da vi jo høre til skovens indbyggere, og du burde vide at vi skov elvere ikke vil skade naturen....men det giver dig stadig ingen ret til at bryde frem sådan, når en kvinde bader..men jeg tilgiver dig sir" hun smilte lidt og man kunne se at hun havde tilgivet ham.

[kaman]

Kaman så på hende, "Jeg ved skovelverne vil passe på skoven, men det er nogen gange ikke nok, menneskene træner frem overalt, man kan ikke være nok på vagt. Derudover drives der også illegal jagt, og det er derfor jeg var lidt nervøs, for om det var en lumben fisker. Hov forresten, jeg hedder kaman" sagde han med et smil og slog hænderne sammen og bukkede for hende.

[Izumi No Okuni]

Hun smilte og sagde så "menneskene kommer frem over alt....og der findes ikke anden illegal jagt end det at jage i adlens skovområder desvære, men dem der gør det, gør det fordi de er fattige og sulter" og det var sandt hun gengældte bukket og sagde så "navnet er Izumi" hun smilte lidt og satte sig på stenen og betragtede ham bare.

[kaman]

Kaman så mod hende, "Folket sulter, de rige har travlt med at kæmpe mod hinanden, de fremmede, med deres lyse hår og blege hud, dukker frem overalt. Det kan blive undergangen for hele vores land, hvis der ikke kommer en stærk leder til magten" mumlede han stille for sig selv. Han gik hen mod vandet og satte sig i vandkanten.

[Izumi No Okuni]

Izumi smilte bare og sagde ikke noget men nikkede forstående men var helt stille, hun kikkede lidt op og mærkede så noget bag sig og kikkede over skulderen og så at der stod en hjort lige bag hende hun kikkede på den og gjorde ellers ikke andet og kikkede så over på kaman igen.

[kaman]

Kaman så hen mod hende, "Har De ikke lyst til at bade?" spurgte han hende med et smil. Han sad med fødderne nede i vandet allerede.

[Izumi No Okuni]

hun smilte lidt og sagde så "har da lige badet, og vis jeg skulle gøre det igen...bliver det ikke her hvor du kan se mig nøgen" hun smilte venligt og betragtede ham bare, mens hjorten kom tættere på hende, hvilket hun vidste, hun kikkede bare på ham og sagde ellers ikke mere.

[kaman]

Kaman smilte til hende, "Hvem siger jeg så dig nøgen" spurgte han med et smil til hende. Han sank stille ned i vandet hvor han svømmede lidt rundt.

[Izumi No Okuni]

hun svarede roligt "nej kan godt være du ikke gjorde...men snakker om nu og her" hun smilte også og gik ned til breden og satte sig bare på den men havde hverken føder eller ben i vandet, hun sad bare der og betragtede søen og smilte og følte sig yderst rolig.

[kaman]

Kaman så på hende, "Ja okay så" sagde han med et smil og svømmede hen mod bredden hvor hun sad, han kravlede op på bredden og lagde sig ned for at blive tørret.

[Izumi No Okuni]

hun smilte bare og sagde så "det her sted er så roligt og fred fyldt, du må elske at bo her" hun kikkede over skulderen og så at hjorten nærmede sig hende...ikke søen men hende, og hun forstod det ikke, godt nok forstod hun dyrene og de forstod hende, men det kom nu ud på et.

[kaman]

Kaman så på hende, "Det er det også. Man får bare ikke så meget besøg herude" sagde han trist og så ned.

[Izumi No Okuni]

hun nikkede forstående og sagde så med en drillende og venlig stemme "men tror du ikke at det også har noget at gøre med at du nok skræmer de få folk som kommer væk?" dog kunne man godt høre at hun lavede sjov.