vejen!!!!

[riku]

Riku red sammen med seks andre mennesker, seks mænd, de lo smilte snakke, havde det hyggeligt, dog var de alle krigere, alle sammen bar katana'er eller spyd, Riku havde en kappe ud over det andet tøj, hætten var slået op og hendes øjne skjuldt, hendes katana sad på hesten, de var i oda's land, langt fra hjem og by, borg og fjende, men patroljer kunne komme over alt.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki kom fra Kyoto af på heste ryg og med sig havde hun 11 svært bevæbnede samuraier og bag dem 20 Yari ashigaru og 20 musketerer dog var der også en vogn med med tilslørede døre så man ikke kunne se nogen der inde, hun havde selv sin sorte rustning på med tilhørende maske, en af samuraierne havde et flag på ryggen med Nekosi klanens mærke på og en anden havde et baner med hendes mærke på, de var her i diplomatisk ærinde derfor den lille gruppe, hun håbede bare at de ikke blev lokket i en fælde af lord oda.

[riku]

Riku kunne se noget længere fremme, en mindre gruppe, men stor i forhold til hendes egen, hun så sig omkring, der var for frit til at gemme sig i, men kunne de løbe, hun var ikke sikker på at der ikke var musketeer med dem, hun kunne ikke rigtig lide det, og snart så hun banneret, hun vidste der skulle handles hurtigt, hun stoppede, "stop, vær på vakt, en mindre gruppe fra nekosi klanen kommer," hun behøvede ikke engang sige det, de andre havde set det.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki så også den lille gruppe foran sig og gav ordre til holdt og hendes mænd stoppede bag hende og hun sagde roligt "stil i linje der med musketerene i midten" og ordren blev adlydt og de tyve musketerer stilte sig i en dobbelt linje med den første række på knæ, og den anden stående, og Adhigaruerne stilte sig på hver side af musketerene og de elve samuraier stilte sig parat bag disse og Mizuki selv red fremad imod den anden gruppe i et roligt tempo og uden nogle af sine livvagter.

[riku]

Riku så på den andre, sukkede, og red frem, mod den enkle rytter, hendes ene øje lyste næsten mod den fremad ridende, det andet var skjuldt af hætten, men måske lagde den anden ikke mærke til øjet, hun stoppede når de nåede fem meter ind for hinnanden, og derefter travede hun indtil det var tre meter, hvor hun ville stoppe.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki stoppede også op og så skam øjet men forblev rolig og sagde så "må jeg spørge hvem de tjener og om de vil lade mig og mine mænd komme forbi uden blodsudgydelser frøken?" hun ville lige være sikker da hun vidste at vis det kom til kamp, ja så ville hun vinde, men det var ikke smart at kæmpe når hun skulle snakke med Lord Oda.

[riku]

((ok selvsikker hvad nu (kun eksempel) jeg havde 500 i alle stats, så ville det nok være en pæn lige kamp XD, når ligemeget tilbage til spillet))

Riku så på hende og nikkede, "jeg tjener min familie, og ingen andre," hun holdt sin ryg skjuldt, det var nu også nemt nok, mest så den anden ikke kunne se hun var sanada, "men ja, jeg vil lade alle dine mænd komme forbi uden kamp," hun syntes selv det ville være bedst, at dø her ville ikke være godt.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

((hoho nu er du for selvsikker))
Mizuki betragtede denne kvinde og sagde så "jeg spørger igen, hvem tjener du?" det var jo normal høflighed at præsentere sig selv så hun sagde så "mit navn er Mizuki Nakayama Nekosi, jeg tjener Nekosi klanen" hun var sikker på at denne kvinde var samurai, og samuraier præsenterede sig tit sådan, men vis denne kvinde var en ronin måtte hun gerne dræbe hende da lord oda hadede ronins og uhøflig hed burde straffes.

[riku]

Riku så på hende, og virkede fast, "min familie, og ingen andre," hun vidste det var et forkert svar, men den anden var tydeligvis ikke en man skulle spøge med, mest fordi Riku kendte hende af navn, hun var ikke så lidt når det galt kamp, dette her var ikke den fedeste situation, "Riku Sanada," hun vidste at hvis det gik bare lidt galt, så ville det sandsynligvis ende her.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede så og sagde så med et buk fra sadlen "mig en glæde at møde dem Sanada-san, ved godt at det ikker er i min stilling at spørge om dette, men hvad bringer en af Takeda klanens tjenere her til?" dette var ikke en forkert ting at sige da sanada klanen jo tjente Takeda klanen og det vidste alle i Japan som bare kendte lidt til klanerne, mizuki var stadig rolig men fandt denne kvinde lidt for flabet, men skjulte det.

[riku]

Riku så på hende, "for det første hedder der Riku-san eller RIku-chan, for det andet tjener jeg som sagt kun min familie, jeg er ikke takeda's skødehund," hun virkede ganske neutral, bare ikke med takeda delen, det virkede som om hun hadede den klan en lille smule, eller også var det fordi Riku så sanada som allierede, ikke tjenere.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte lidt og sagde så "det heder det ikke medmindre vi er venner eller bekendte, er vi det? tror jeg ikke sanada-san" hun grinte lidt over kvindens reaktion og sagde så "sanada klanen tjener Takeda klanen og har gjort det i over 100år, så tro du hvad du vil" denne Riku var yderst respektløs og Uhøflig ikke at forglemme.

[riku]

Riku smilte ikke helt så meget, denne anden kvinde var irreterende, "nej vi er ikke bekendte, ud over navne," hun virkede egentlig ligeglad med denne her kvinde, hun havde brugt for meget tid, "og ja, sanada tjener Takeda, jeg tjener sanada, ingen andre," hun så på hende en sidste gang, vendte om og red tilbage til de seks andre hun var kommet med, da hun nåede dem vendte hun hesten, begyndte at ride sammen med de andre mod den anden gruppe, hun gad ikke snakke mere.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki rystede på hovedet og sagde så "jeg udfordre dig til kamp sanada-san, for manglende respekt og uhøflighed" hun vidste at kvinden ikke kunne afslå uden at miste alt ære og det var det værste en samurai kendte.