de fire måske fem

[riku]

Riku sad nede på græsset, der var en brun hest lidt derfra, muligvis hendes, hun havde ingen våben på sig, det enneste der var der, ja det var hendes specielle katana der sad på hesten, hun slappede bare af, uden rigtig at gøre andet, hun nød livet nu, det var jo en dejlig dag, masser af sol, et par skyer der engang imellem dækkede solen, og floden med drikkevand hvis det blev varmt.

[Artimis]

Artimis gik rundt ved floden og fik pludsleig øje på en kvinde ikke langt fra hun kiggede lidt på kvinden "Hej" Sagde hun så

[riku]

Riku så hen mod kvinden, hendes røde øjne stirrede på hende, venligt men med et underskær som en dæmons, de seks mønter på ryggen gjorde det tydeligt hun var en sanada, en fra 'dæmon klanen' hun rejste sig langsomt og smilte kort, "vær hilset, rejsende," hun gik hen til hesten, holdt i den, mest for at være tæt på sit våben, hvis den anden var fjentlig.

[Artimis]

Artimis så på hende med et hævet øjenbryn bryn "Jeg er fredelig" Sagde hun

[riku]

Riku så på hende, "det skal jeg måske tro på, med røvere og klan krig, det er en usikker tid vi lever i, jeg stoler på dem jeg ved jeg kan stole på," hun sagde det venligt, og ville bare lige indformere, hun var ikke helt negativ overfor folk, men hun stolede ikke på andre, og slet ikke når de kom fra andre klan lande.

[Artimis]

"Jeg kommer ikke fra nogen klan" ville hun lige sige og trådte et par skridt frem

[riku]

Riku så på hende og sukkede, "som sagt er du ikke med nogle af sanada's allierede eller med sanada, altså indtil videre ikke en fjende eller ven," hun snakkede stadig venligt, var glad for denne person ikke ville angribe, eller ville hun, Riku var ikke sikker alligevel.

[Artimis]

"Jeg har allerede sagt at jeg ikke er medlem af nogen klan" Sagde hun og sukkede "Nå men hvad er dit navn?" spurgte hun

[riku]

Riku så på hende og nikkede, "jeg skulle mene det er normal skik at præsentere sig selv først, men jeg er Riku Sanada," hun kunne ikke helt forstå den anden, en herreløs person, en der bare burde forsvinde i historien, det var sørgeligt med sådanne personer, de var måske gode, men som en mands hære, ja der var de ingenting.

[Artimis]

"Artimis" Sagde Artimis bare sådanne ligeud og så på Riku og derefter på hendes hest som altså så ud til at være hendes hest

[riku]

Riku nikkede, "okay artimis-chan, det er hyggeligt at møde dig, hvad laver du her på grænsen mellem landene," hun så spørgende på hende, *gad vide hvad hun er, hun virker underlig i mine øjne, ville jeg kunne forstå hende, eller vil jeg aldrig kunne slippe igen.*

[Artimis]

Artimis satte sig ned på hræsset og så på floden og kiggede derefter hen på Riku "i lige måde og hvad er der?" spurgte hun da hun så at Riku kiggede spørgende på hende