Meditation og Tai chi

[Haruka Saito]

Haruka stod i forgården til templet og udøvede de rolige bevægelser af Tai chi. Hendes øjne var lukkede og hendes ansigt fredfyldt. I luften kunne man ane en svag duft af røgelse fra templet, og lyden fra byen var kun en fjern rumlen. Solen stod højt på himmelen og varmede godt, dog generede dette ikke Haruka. Hendes bevægelser var flydende og præcise og hendes åndedræt roligt. Dette var en af de få dage hvor hun forlod Hendes Kejserlige Højheds side i forvisning om at hun var i sikkerhed. Dog var selv ikke Prinsessen sikkerhed i hendes tanker nu. Lyde og lugte passerede hende stille forbi i denne meditative tilstand som de der mestrede Tai chi opnåede derigennem. Templet var også et af de få steder hun selv fandt ro nok til at kunne meditere. Japan var blevet et uroligt sted, et paranoidt sted og hun var bestemt ikke blandt dem som slækkede på noget som helst i disse tider.

((For dem der ikke ved hvad Tai Chi er. Harukas påklædning er som på filmen))

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki kom roligt gående ind ad templets indgang klædt i en simpel kimono og hun lignede langt fra sig selv, ja hun nærmest lignede en normal bonde som kom til templet for at bede, hvilket også næsten var sandt hun var kommet for at bede dog fik hun øje på et kendt eller lettere kendt ansigt nemlig en af prinsessens tjenestepige, hun stoppede op og betragtede denne med et roligt vuderende blik, dog ville man ikke kunne genkende hende lige meget hvor tit man havde set hende, da hun virkelig lignede en normal kvinde.

[Haruka Saito]

Haruka fandt tilbage til center udgangs positionen, samlede hænderne med håndfladerne mod hinanden og tog en dyb indånding "Kan jeg hjælpe Dem?" spurgte hun roligt, dog uden at åbne øjnene. Det var ikke svært at genkende den prikkende fornemmelse fra et stirrende blik, især ikke i hendes stilling som tjener. Hvis man tabte noget kom der ingen ord, ingen slag, blot de alt igennemtrængende blikke fra dem omkring en. Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt ud før hun åbnede øjnene og tog sin beskuer i øjemål.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki smilte bare og sagde så "jeg betragtede bare din træning, da det ikke er det man mest ser i tempel området" hun satte sig under et træ, dvs. på knæende og smilte bare og hun kikkede op i luften og mumlede nogle udtydelige ord i en bøn.

[Haruka Saito]

Haruka smilte venligt "Det var nu ikke træning, blot Tai chi meditation" fortalte hun roligt med tiede da kvinden gav sig til at bede. Templet var et sted til at finde indre fred, og hun havde ikke i sinde at forstyrre kvinden mens hun bad. Haruka vendte selv sig blik mod solen og missede lidt med øjnene mod det stærke lys. En smuk dag. Haruka sukkede fredfyldt og rullede lidt frem og tilbage med nakken mens hun stille udrede sig over hvordan kvinden overhoved kunne have troet hun trænede indenfor templets mure! Det var jo direkte uhørt.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki kikkede så og sagde så "åh javel ja tai chi meditation, hvem burde have gættet det" i værtfald ikke hende da hun ikke kendte den form for meditation, hun holdt sig til den regulere meditation, og det klarede hun yderst fint syntes hun nu selv hun mumlede igen en bøn denne gang til Bishmonten krigens og krigernes gud og betragtede så igen kvinden.

[Haruka Saito]

Haruka ventede endnu engang til kvinden havde bedt færdig før hun talte "Ja hvem ville.. Det er nu ellers meget udbredt" sagde hun stadig helt roligt. Hun smilte roligt til kvinden, efter at have overhørt en lille del af hendes sidste bøn "Har De en mand krig?" sprugte hun. Det var ikke atypisk for kvinderne at bede til Bishmonten på vejne af deres mænd når de drog ud i krig og ligende. Hun havde ikke hørt selve bønden, men selv som en hvisken var Bishmontens kraftfulde navn svært at overhøre.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki svarede kvinden "gid det var så vel, nej jeg er selv med i krigen Saito-san" da hun nu huskede kvindens navn med de ord rejste hun sig op og smilte bare og fandt sin vifte frem og vendte ryggen til Haruka og folede den ud og viftede sig selv man kunne ikke se tegnene på viften og ej hellere hendes våbenmærke og det med at hun var med i krigen kunne betyde meget da der var mange kvindelige dyre mennesker som var krigere og man kunne tydeligt se hendes katte øre og hale.

[Haruka Saito]

Haruka bukkede for kvinden "De kender mit navn? Gomen nasai*, men jeg huske ikke Dem?" sagde hun og rettede sig op igen. Der var flere dyremennesker i Hendes Kejserlige Højheds stab, men hun var sikker på at denne kvinde ikke var en af dem, dog viste hun at hun havde set hende før, selvom hun ikke umildbart kunne kende hende. Men nu kendte hun heller ikke mange udenfor staben, og selv der var hendes bekendtskaber begrænsede. Men hvem udenfor kunne kende en simpel tjerner som hende selv?

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki gengældte bukket og sagde så "det kan godt være de ikke kender mig men jeg kender dem hendes højheds tjeneste pige og livvagt Haruka Saito" hun smilte et mystisk og havde foldet viften sammen før hun havde vendt sig og bukket og stod nu med den sammenfolede vifte i hånden.

[Haruka Saito]

Haruka bukkede endnu engang, denne gang dybere end kvinden "Vil De gøre mig den ære at belyse min uvidenhed?" sprugte hun og rettede sig langsomt op igen. Dette var bestemt ikke hvem som helst. Kvinden her kendte både hendes navn, hverv og hendes pligt. Officielt var hun blot tjernerinde, men hun fungerede også som livvagt som hun var trænet til. Denne kvinde skulle ikke undervuderes.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki grinte og sagde så "har du ikke allerede gættet det, men så lad mig præsentere mig, Navnet er Mizuki Nakayama Nekosi" mere sagde hun ikke og smilte bare og folede viften ud med hendes våben mærke på og begyndte at vifte sig roligt og ventede på harukas reaktion.

[Haruka Saito]

Haruka bukkede endnu dybere "Gomenasai dasu shi masta" sagde hun undskyldende og rettede sig op igen "Men tillad mig at stille Dem et spørgsmål. Hvorfor er De i forklædning, og hvorfor tilkendegav de dem ikke omgående?" sprugte hun roligt. Hun kunne havde været et muligt attentat! Havde man rent mel i posen, havde man ikke brug for en forklædning. Kun hvis man havde noget at skjule, blev nød til at skjule sig.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki svarede roligt "forklædning...må jeg være fri jeg går bare i en ganske normal kimono og det er vidst ikke forbudt så vidt jeg ved, og hvorfor jeg ikke sagde mit navn, ja fordi jeg ville se om du kunne genkende mig hvilket du ikke kunne, så det var bare en test" mere sagde hun ikke og viftede sig bare roligt.

[Haruka Saito]

Haruka bukkede endnu engang "Naturligvis ikke Nekosi-san" sagde hun roligt "Gomen nasai hvis jeg har skuffet Dem. Men tillad mig igen at spørger. Hvilken position er De i til at teste mig?" sprugte hun så i samme rolige tone. Det var ikke Mizukis sted eller pligt at teste Haruka, og dog pårsrtod hun at det var det der var meningen med denne.. Maskarade. Hun fangede Mizukis blik med sit eget og holdt det fast.