et møde med prinsessen

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki kom gående op ad trapperne og bandede sagte over det så hun havde i låret efter det lille sammen stød forleden, og så havde hun fået besked på at tjekke om hendes majestæt havde det godt, selvom at hun var sikker på at denne havde det fint nok.
hun stoppede op ved døren op til prinsessens gemaker og gav vagten et tegn og denne åbnede døren og hun gik ind og stillede sig i 'stuen' som var der og kikkede sig omkring, hun gik i sin samurai kimono og havde som sedvanlig sin vifte i skærfet om sit liv og katanaen ved siden af.

[Reiko]

Da døren gled op var der øjeblikkeligt to mand på den anden side af døren der allerede havde rejst sig og stod nu med halvt trukne sværd, som de dog skyndte at gemme sig væk da de så hvem der var trængt ind. Rummet var ikke videre stort og var domineret af to store dekorerede skærme og en række små broder med diverse små planter i skåle. De to vagter bukkede undskyldende til Mizuki og satte sig tilbage på deres pladser, uden at sige et ord. Et sted over fra venstre kom der en rolig musik fra en samisen. Efter lidt tid kom en tjeneste pige gående ind fra bag en af de to skærme med en porcelæns kande som hun brugte til at vande planterne der stod på bordene. Dog opdagede hun hurtigt deres gæst ”Nu skal jeg informere hendes højhed” sagde hun blot stillede kanden fra sig bukkede til Mizuki og forsvandt af en dør ud til venstre.

Kort efter vendte pigen tilbage ”Hendes højhed vil modtage dem på balkonen” sagde pigen med et buk og indikerede med en hånd hvilken retning prinsessen befandt sig i.

Reiko sad med ud mod balkonen på en stor pude og så ligefrem for sig imens to tjenere var i færd med at re hendes hår igennem med kamme. Det var nok mest sandsynligt at hun havde vendt sig grundet hendes gæst, og at hun tidligere havde siddet og kigget ud over borgen og byen. ”Nekosi-san, velkommen under mit tag” startede Reiko formelt ud.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki bukkede for prinsessen og gik ud til hende og stod lidt pag denne og sagde så venligt "jeg er bare kommet for at se hvordan de har det deres højhed" dog tænkte hun på samme tid *velkommen under dit tag, javel sidst jeg så efter var dette lady nekosis borg* dog kunne man ikke se at hun tænkte sådan, hun kikkede ud over byen og nød udsigten og kikkede lidt ned ad borgen og inspicerede på samme tid muren rundt om borgen og nikkede roligt da hun kunne se bevægelserne fra vagterne som patruljerede på muren.

[Reiko]

Reiko lukkede kort øjnene ”Som De kan se har jeg det fremragende” svarede Reiko prompte, hun fulgte ikke Mizuki med rundt i stedet sad hun nu og prøvede at stirre et hul i væggen, bare fordi at generalen havde levet i to menneskealdre var det ikke ens betydende med at hun var hævet over etiketten, men nok om det hun var jo blot en adopteret kriger, ikke en person Reiko regnede med at tilbringe alt for meget tid med ”Jeg hører at de var med i en træfning, hvem stod for angrebet og hvad var deres mål?” forsatte Reiko så, der var ikke en tone af irritation at spore i hendes stemme selv om det tirrede hende enormt at hun sad og talte lige ud i luften.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki vendte sig imod Reiko og sagde så "fjenden var Imagawa tropper og deres mål var nok bare et ganske normalt overfald deres højhed" hun gik om bag prinsessen igen, og blev stående da hun ikke tænkte på hofetikete her, da hun ikke havde tænkt sig at være i nærheden af hoffet, hun blev dog stående op, og så ikke ud til at have mere at sige foreløbig, hun havde dog et par spørgsmål til prinsessen som lady nekosi havde bedt hende om at stille, men hun ville lige vente lidt.

[Reiko]

Reiko mumlede et eller andet for sig selv og sagde så ”Nuvel… overfald på hvem eller hvad? Og hvor stor en styrke var der tale om og har de gjort tegn på løskøb af fangerne?” forsatte Reiko roligt som om at hele konflikten blot var kolde tal, og fakta der var nogen der skulle holde styr på, ikke som om at der var folk der døde og blødte vær dag og nat fordi en eller anden tåbe havde truffet det forkerte valg. Reiko holdte en hånd op med en vifte som hun slog ud og lavede en roterende bevægelse med hvilket resulterede i at tjenerne stoppede med at re hendes hår og vendte puden således at Reiko nu sad med front til Mizuki, her slog hun med en nochelant bevægelsen viften med det kejserlige Mon på, ud.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki svarede ganske roligt "nok et overfald på en af de små byer, fjendens styrke ca. 250 mand og 50 kavalarister, de har ikke gjort tegn til løskøb af fangerne da der ingen fanger er deres højhed" hun tænkte at prinsessen burde være klog nok til at vide at samuraier kæmpede til døden og ingen gad at løskøbe normale ashigaru dvs bønder der var trænet i kamp, hun satte sig ned på knæene og betragtede prinsessen med et roligt blik, og sagde ikke mere, hun vidste ikke hvad deres mål var da de jo havde mødt dem ved det sted de gik i land så de kom ikke længere ind på øen.

[Reiko]

Reiko lod kort blikket vandre over horisonten, tåber! Alle sammen fattede de ikke snart at hvis de blev ved på denne måde så garvede de blot sig selv en dybere grav? At de blot gik deres undergang for tidligt i møde! Hun ønskede jo ikke at udrydde dem hun ønskede at slutte konflikten og forene landet. ”Jeg ser…og vores modstandere er klar over at vi godtager overgivelser? Jeg ønsker ikke at udrydde det halve rige men at samle det” Måske havde der været fanger måske ikke, Reiko ville blot sikre sig at der ikke var forsvundet nogle på vejen fra slag marken og tilbage til lejren. Hun kunne nemt forestille sig nogle lidt for nidkære officerer der handlede en smule overilet. Viften med den gyldne sol vippede roligt frem og tilbage.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki nikkede kort og sagde så "vi tager imod overgivelser, men samuraier overgiver sig aldrig og sådan har det været i mange hundrede år, og ingen adelsmand vil betalle for at få bønder tilbage" hun tænkte *hun tror at hun kan samle landet, daimyoerne vil aldrig støtte hende, hendes eneste allirede er Nekosi klanen og den der anden klan, og begge er ikke store klaner* hun sagde ellers ikke mere og hun vidste at for at styre klanerne skulle man bruge en stærk militær leder en shogun.

[Reiko]

Reiko klappede hende vifte sammen med et lille smæld, der fik den hofdame der sad og spillede over i hjørnet til at springe en note over ”Jeg er fuldt ud klar over hvilke regler de tåber lader sig binde af…” næsten snerrede Reiko inden hun atter genvandt fatningen ”Og selv om der ikke er nogen der vil frikøbe ashigaru, skal vi stadig have folk i markerne og ellers er jeg sikker på at europæerne kan finde noget at bruge dem til.” forsatte Reiko en smule aggressivt. Hvilket mindede Reiko om at hun på en eller anden måde måtte se at få sat sig på noget af fastlands handlen. ”Var der andet?” tilføjede hun så til sidst.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

mizuki betragtede hende bare og sagde så "tåblige regler kalder du det, det er de 'tåblige' regler som for Nekosi klanen til at støtte dig deres højhed, og uden støtte fra klanerne står du meget dårligt" hun tog en indånding og foretsatte så "vi vil ikke lade erupærene købe vores folk, hverken fjendens eller vores egne deres højhed, og der er ingen af klanerne som holder med Erupærene vi handler med dem, ja men vi lukker dem ikke ind i landet og vi lader dem ikke få nogen magt her" hun sagde ikke andet, men blev hvor hun var da hun mente at hun havde støre ret til at være der end prinsessen og hun ville lige høre prinsessen svar på dette.

[Reiko]

Reikos øjne blev markant smallere og lavede en bevægelse med viften inden hun stak denne indbag sin obi. Hvorefter samisen spillede stoppede og tjenestefolkene fortrak fra rummet, og lukkede døren efter dem. Reiko rejste sig op fra puden ”Jeg tror De misforstår mig, Nekosi-san” startede Reiko ud, tydelig misfornøjet over generalens brud på etiketten. ”Det er ikke traditionerne jeg langer ud efter, men derimod de forældede idealer der for ungemænd til at kaste sig i døden i en kamp der kunne være undgået…” Reiko ventede lidt og stod med øget puls og trak vejret en smule hurtigere ”Ligeledes burde du også vide at europæernes gud forbyder dem at have slaver, så ingen vil blive solgt til europæerne, de vil blive…ansat” sluttede Reiko så af med. Hun brød sig bestemt ikke om tone Mizuki havde holdt samtalen i, den virkede direkte truende.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

mizuki smilte bare og sagde så "en kamp der kunne være undgået, jeg er bange for at jeg ikke forstår dig, en samurais sønner bliver fra de er små lært op til at blive samurai, og samuraier lever for at kæmpe, og hvor tror du erupærene kan bruge de 'unge' mænd, ikke her i landet" mizuki sked stort på etikete og det vidste næsten alle, hun sagde "forbyder deres gud dem at have slaver, lad mig sige noget, jeg har hørt at erupærene har kolonier et andet sted i verden og dem som arbejder på gårdene der, er ikke frivilige men slaver, og undskyld jeg er lidt lige frem, hvor mange tropper har de deres højhed, de burde vide at du ikke kan få tronen uden at bruge magt, og hvor mange penge har du?" mizuki vidste at prinsessen ikke havde så mange penge tilbage da hendes støtter ikke donerede flere penge til hende, da hun kun havde brugt de fleste af pengene på tøj og lignene.

[Reiko]

Rekio der nu faktisk stod og rystede en smule trak læberne lidt tilbage i væmmelse ”Jeg ved ikke hvem der har misinformeret dig, men en samurais liv er ikke kamp, det er at tjene, at dette ofte bliver udøvet gennem kamp er noget helt andet…” i rette satte Reiko Mizuki endnu engang, sværdkunsten var kun en del af samuraiens liv. Den hånd der førte sværdet skulle også kunne fører pennen i kalligrafi og digtning.

Mizuki nåede kun lige akkurat at færdig gøre hendes tale inden Reiko lod hånden falde i en lussing af fuld styrke ”Jeg behøver vel ikke at minde dem om at selv om vi står under deres tag, er kejseren stadig indsat af guderne til at regere, og at jeg nedstammer i direkte linje fra Jinmu-tennō, der kun står fem slægtled væk Amaterasu!” Rekio trak vejret markant hurtigere og var tydeligt ophidset ”Mit spørgsmål til Dem Nekosi-san er så dette, med hvilken ret betvivler du min stand? Hvilken ret hæver dig over den normale civiliserede orden!” Og med disse ord blev Reiko helt bleg, vendte det hvide ud af øjnene og kollapsede fremover imod Mizuki.

[Mizuki Nakayama Nekosi]

Mizuki greb hende hurtigt og rystede stille på hovedet og løftede prinsessen ind og lagde hende på en futon og mumlede svagt for sig selv "hun må lære at styre sit temperament, og til hendes spørgsmål svare jeg nu, hvad der for mig til at føle mig over den normale civiliserede stand er, at jeg så let som ingen ting vis jeg gad og havde recurserne, ville jeg kunne overtage dette land, men det er ikke mit mål" hun satte sig på knæ ved siden af prinsessen og tog sin vifte frem og folede den ud og viftede roligt prinsessen.