|
Post by Maja Maria Kudo on Jun 6, 2008 18:11:09 GMT 1
solen skinde der var sky frit og varmt Maja gik gennem skoven på en af stiern hun hade ikke være der før hun hade tage sin trøje på i steden for sin kimono som mizuki hade give hende hun kunne beder bevæge sig i trøjen hendes øre lytte til den minste lyd og halen vifte let og elegant bag hende hun smile og nynne for sig selv
|
|
|
Post by harodin on Jun 6, 2008 18:15:04 GMT 1
Harodin kom gående. Han var vågnet af sin besvimmelse og gik hen af vejen. Han gik og genopfriskede alt der skete i nærdøds oplevelsen. Han så sig ikke omkring. Hans hest gik ved siden af ham og hans fugl var på hans skuldre. Han gik og smilte.
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jun 7, 2008 8:31:31 GMT 1
Maja gik ganske rolig vider længer framme hun hade inte hørte i nu hun nynne stadig hun nynne stadig men da hun nærmesig Harodin og hans heste stoppe hun op og lytte *hmmmm en mand og en heste* tænkte hun da hun kunne høre det på hendes trampen i jorden og hans skridt hun var hurtig om bag et træ hvor hun gemte sig og lytte man kunne ikke se hende
|
|
|
Post by harodin on Jun 7, 2008 14:49:45 GMT 1
Harodin troede han havde hørt en. Han begyndte så at gå rundt og lede efter der hvor lyden var kommet fra. Han fugl fløj også rundt oppe i luften. Den strålede meget i solskinnet
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jun 8, 2008 9:40:16 GMT 1
maja lod sine negle vokse ud og brugte de kniv skabe kløre til lydløst at kravle op i det store træ hun så nærmer på personen mens hun trak vejer stille og lyd løst
|
|
|
Post by harodin on Jun 8, 2008 13:44:24 GMT 1
Harodin kiggede bag træet. Han så så op af, men så hende ikek. *mærkeligt, troede der var en der.*
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jun 8, 2008 18:31:09 GMT 1
Maja kunne tyde lige se ham og man kunne også se nogle hulder i træen dra spisen af hendes negle maja liste hen på en anden gren for bede at kunne se
|
|
|
Post by harodin on Jul 2, 2008 11:22:37 GMT 1
harodin fandt mærkerne, han begyndte så at se op af træet for at finde ud af hvad det var som skyldte hullerne i træet.
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jul 3, 2008 10:22:59 GMT 1
Maja kom hen på den anden gren og kunne nu beder se men man kunne ikke se hende kun lige spidsen af handes hale
|
|
|
Post by harodin on Jul 3, 2008 20:01:02 GMT 1
Harodin kiggede op af. Han så rundt efter sporerne på mærkerne itræet. Han fandt nu svaret da han så halen. Han kiggede på hvor han troede enten vilel være en kat elelr et dyre mennekse. Han kunne ikke se det, men han kiggede maja direkte ind i øjne.
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jul 4, 2008 11:05:34 GMT 1
maja sad muse stille og stire ind i hans øjen med sin rave gule man kunne stadig kun lige se halen men man kunne godt få fat i den vis det var
|
|
|
Post by harodin on Jul 4, 2008 11:13:13 GMT 1
Han besluttede sig for at klatre op i træet. han tog nogle skridt. hoppede op så han kunne nå en god gren til at holde fast i. Han hev sig så op af træet.
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jul 4, 2008 11:21:42 GMT 1
maja hoppe lenger ope i træet på et enkel hop mens hun holde sig skjulet
|
|
|
Post by harodin on Jul 4, 2008 11:30:28 GMT 1
Harodin så på der hvor halen havde været. * mærkeligt. der burde være nået der, medmindre medmindre at dn er længerer oppe." han satte sig og prøvede at se oppe af i træet.
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Jul 4, 2008 11:32:29 GMT 1
maja satte sig på grenen over ham og kom plilig fram lige for and hovde ham "hejsa" sage hun og smile før hun forsvandt op igen lige så hurtig som hun var komme
|
|