Alene som altid

[kiri]

Det var højlys dag. Kiri gik og samlede nogle bær, og sang en stille melodi. Hendes lange hår hang flade ned af hendes ryg, og de sort brune øjne skinnede i dagslyset. Hendes fødder var en smule beskidte og bare. Hun sukkede, og strakte sig kort. En fugl kunne høres ikke langt derfra. Den fløjtede en smuk lille melodi, som blev højere for hvert sekund der gik. Til sidst så hun den flyve hen over sit hoved, hvor den satte sig i hendes hår. Hun lo kort, og nynnede videre for sig selv.

[Miraku Kuran]

Miraku kom gående gennem skoven med alt sit udstyr på og smilede glad. hun var i et enormt godt humør idag men hun havde dog stadig sit sværd hengende i venstre side (som på billedet)

[kiri]

Lige så havde Kiri sit sværd hængende i bæltet. Hun lagde det aldrig fra sig, og havde ikke i sinde at gøre det fremover heller. Hun smilte, og strakte håndfladen ud, hvorefter den lille blåmejse, som det var, hoppede ned på hends hånd, og fløjtede kort, inden den lettede og fløj ud af syne. Hun sukkede og genoptog plukningen af bær, som hun var startet på.

[Miraku Kuran]

Miraku gik videre gennem skoven ganske roligt. hun havde alt andet end travlt lige nu og ville tage sig god tid

[kiri]

Kiri opdagede en skikkelse, og fik hurtigt sig selv gæmt bag en busk. Hun var ikke van til andre, så hun var bange for, at det var nogen, som ville gøre hende ondt. Hun holdte vejret, og så ud imellem bladende.