Store skibe

[kaman]

Kaman kom vandrende ned af havnen. Han havde antaget sin skikkelse som menneske endnu en gang, da han ikke var sikker på hvordan folk ville reagere. Han gik hen ad havnen mens han kiggede på de store Europæiske skibe der lige var kommet. Det var utroligt hvad folk kunne udrette idag. Han kiggede frem ad og gik hen til en bod hvor de solgte noget porcelæn.

[Artimis]

Artimis sad på en bænk og så på de store Europæiske skibe der lige var ankommet hun havde kedet sig det meste af dagen og valgte så at tage en tur så hun kunne få noget friskt luft Artimis gabede hun ville ønske at der kom nogle som hun kunne snakke med så hun ikke behøvede at kede sig

[kaman]

Kaman stod og kiggede på pocelænet. Han så på prisen og skyndte sig så væk, det var ikke lige det han havde råd til. Han kom tilfældigvis forbi en bænk hvor der allerede sad en, og satte sig så ned.

[Artimis]

Artimis så at en mand satte sig ned på bænken der hvor hun sad hun havde intet imod det hun sukkede svagt og så sig lidt rundt

[kaman]

Kaman kiggede på pigen der sukkede. Han så på hende, "Kender jeg ikke dig?" spurgte han hende med et undrende smil.

[Artimis]

Artimis så hen på manden "Det ved jeg ikke" sagde hun og var ldit ligeglad

[kaman]

Kaman så på hende, "Måske bare mig" sagde han og vendte sig mod de store skibe.

[Artimis]

Artimis sukkede af kedsomhed "Nå hvad laver du så her?" spurgte hun da hun ikke kunne komme i tanker på andre spørgsmål forløbelig

[kaman]

Kaman vendte sig mod hende, "Jeg vandrer bare lidt rundt, hvad med dig?" spurgte han hende smilende.

[Artimis]

"Kede mig så gik en tur" Sagde hun uden at se på hám lidt efter begyndte hun at gabe

[kaman]

Kaman så smilende på hende, "Det er ikke alle dage der er lige intresandte" sagde han smilende til hende.

[Artimis]

"Det er rigitgt" mumlede hun og så nu på ham han virkede altså ret bekendt men hun vidste ikke hvorfor eller hvordan

[kaman]

Kaman så på hende, hun så stadig bekendt ud, men han slog det lidt væk, "Men tænk hvis der altid ville være noget at lave, vi ville jo blive stressede så" sagde han smilende til hende.

[Artimis]

"Jeg har aldrig andet at lave end at bleve plaget af en dum storebror der altid drikker sake" Mumlede hun og så op på himlen

[kaman]

Kaman så på hende, "Det var dog trist" sagde han til hende.