Stilheden

[Izumi No Okuni]

hun mærkede det og foretsatte bare og ville lige se hvad der mon ville ske, og hun håbede lidt at der virkelig ville ske noget.

[kaman]

Kaman brød kysset, "Er du sikker på du gerne vil?" spurgte han hende smilende, mens han nussede hendes mave blidt.

[Izumi No Okuni]

hun svarede bare "ja det er jeg" dog var hun ikke helt sikker, men det kunne ikke ses på hende.

[kaman]

Kaman smilte og holdt kysset, han lagde hende stille ned og lagde sig over hende, dog uden at trænge ind i hende.

[Izumi No Okuni]

hun lod ham gøre det og var lidt nervøs eller rettere meget nervøs, måske lidt for nervøs, men hun ville se om hun kunne klare at ligge med en mand.

[kaman]

Kaman så på hende, "Er du nu helt sikker?" spurgte han, for han ville ikke skade hende, under ingen omstændigheder.

[Izumi No Okuni]

hun svarede ham stille "ja helt sikker....men vær blid" som sagt var hun jo stadig jomfru, så hun havde aldrig prøvet dette før aldrig nogen sinde med en mand.

[kaman]

Kaman så på hende og lod sin ene hånd glide op til hendes bryst og massere det hvorefter han trængte stille op i hende.

[Izumi No Okuni]

hun stønnede lidt og mærkede hans lem trænge stille op i hende og syntes det føltes yderst specielt på en måde.

[kaman]

Kaman kyssede hende med små pirlige kys på kragebenet, mens han langsomt og nænsomt trak sig ud af hende, dog ikke helt ud. Han kunne godt mærke hun stadig var jomfru.

[Izumi No Okuni]

hun betragtede ham bare og mærkede pludselig en mystisk kraft bølge op i sig og en lysende aura begyndte at samle sig omkring hende og den blev mere og mere synlig og lige pludselig skubbede hun ham væk fra sig og fik sagt med en stemme som ikke var hendes "du røre hende ikke...jeg skal bruge en jomfru for at komme til live" det var som om at stemen kom allesteder fra og man kunne se at izumi ikke var sig selv lige nu.

[kaman]

Kaman sad på jorden og kiggede på Izumi, "Hvem er du?" spurgte han hende undrende.

[Izumi No Okuni]

stemmen svarede bare "jeg er den som længe har været væk fra jorden, jeg er Yin, lyset og godheden" den lysene aura var stadig omkring hende og hun rejste sig op og betragtede ham med øjne som ikke var hendes.

[kaman]

Kaman kastede sig ned for fødderne af hende, "Det er jeg meget ked af" sagde han stille men bedende.

[Izumi No Okuni]

hun betragtede ham og sagde roligt "du skal ikke ligge på knæ for mig....og du er tilgivet...pigen ved ikke selv at jeg hviler i hendes krop" denne stemme var bare stadig som om den var over alt og øjnene lignede lidt en drages.