the forest

[Miraku Kuran]

Miraku smilede stadig og regnede med at Izumi ville få det svært både med sin træning og med at fuldføre sine gøremål som tjeneste pige for uskadt ville hun nok ikke slippe for træningen

[Izumi No Okuni]

Izumi stoppede op og sagde så "jeg ved at træningen bliver hård...og jeg for nok nogle knubs...men jeg vil gennemføre den" hun smilte og var fuld af gå på mod.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede kort men blev alvorlig da hun sagde "med min træning risikere du ikke kun at få knubs... du risikere svære skader Izumi-chan det må du vide... er du stadig klar til at tage den?" hun ville have Izumi til virkelig ville blive stærkere og være istand til at forsvare sig på en eller anden måde for hvad der skete under tæningen var ikke til at forudse

[Izumi No Okuni]

izumi svarede så "så længe at disse skader ikke bliver dødlige, så klare jeg mig" og hun så ikke ud til at ville opgive træningen ikke spor.

[Miraku Kuran]

Miraku lagde armene om Izumi og stoppede op imens hun trykkede hende tæt ind til sig. hun hviskede "det er netop problmet. hvis du ikke er hurtig og udholdende nok kan du risikere at få ødelige skader og jeg vil være ked af at komme til at skade dig dødeligt ja måske dræbe dig..." hun havde ikke lyst til at slippe Izumi lige nu eller gå videre lige nu

[Izumi No Okuni]

Izumi svarede bare "så må de skader ramme mig....men vis du starter så hårdt ud fra start af...med en nybegynder...er det ikke lidt dumt" hun var ikke spor bange eller nervøs.

[Miraku Kuran]

Miraku svarede "det er i min natur... jeg kan ikke holde igen når jeg slås" hun uddybede det ikke mere end det lige nu og håbede lidt på at Izumi ikke ville spørge mere ind til det for hun var jo en Miko og hun vidste derfor ikke helt hvordan Izumi ville reagere på det at vide at hendes nye sensie var en dæmon

[Izumi No Okuni]

Izumi sagde roligt "vel er du dæmon, men jeg ved at du nok sagtens kan holde igen når vi træner, i værtfald i starten" hun lød ikke som sig selv længere men havde nærmest fået en anden stemme og en lettere lysende aura, men den forsvandt lige så hurtig som den var kommet.

[Miraku Kuran]

Miraku spurgte uden at slippe Izumi "hvor længe har du vidst det?" hun vidste ikkr meget om Mikoer men regnede ikke med at de kunne fornemme dæmoner så hvordan Izumi vidste det at hun var dæmon anede hun ikke

[Izumi No Okuni]

Izumi svarede roligt "din aura viser det....du nærmest stråler af alle tegn på dæmon" den lysne aura blussede op omkring hende igen og den var synlig, og den mærkedes megete stærkere end hun var, men så blussede den ud og izumi faldt om og lå bare på jorden.

[Miraku Kuran]

Miraku var rolig lige indtil Izumi faldt om. hun sagde "Izumi?" meget bekymret for hvad der at det der lige var sket skulle have gjort et eller andet ved hende for det med Auraer var ikke noget hun havde hørt om før

[Izumi No Okuni]

Izumi blev bare liggende og så ud til at være bevidstløs hvilket hun også var så hun svarede ikke.

[Miraku Kuran]

Miraku turde ikke rykke Izumi af frygt for det bare ville skade hende så hun blev ved siden af hende istedet og ventede på at hun skulle vågne

[Izumi No Okuni]

efter lidt tid kom izumi med et svagt anstrengene støn og fik sig vendt om på ryggen og lå bare der og prøvede at komme til kræfter hun sagde dog intet...lå bare der og så medtaget ud.

[Miraku Kuran]

Miraku så på Izumi og var stadig bekymret og spurgte "hvad skete der Izumi-chan?" hun håbede ikke at det var hende der var skyld i det at Izumi nu havde det så skidt