stille nat

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "tja efter små tre år med endeløs nedslagtning bliver det kedeligt og så er jeg altså også samurai så jeg er ikke ligesom de fleste dæmoner dog er vi meget få nu til dags" hun smilede skævt for at virke som om det ikke gik hende på men det nagede hende virkelig meget især fordi hun ønskede at sikre sin race's overlevelse stort set uanset hvad

[ayama]

Ayama svarede da hun også havde læst kvindens tanker ~tag du det roligt, dæmoner uddør ikke foreløbig, det er være med os ånder, der er kun få af os og vi kan ikke formere os, der kommer kun en ny ånd hvert 50 eller 100år desvære~ dog blev hun flov over dette da hun havde læst kvindens sind og hun tog potterne over snuden som om hun skammede sig.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "muligvis men i lever jo stadig lige så længe som os hvis i kan holde jer i live og jeg har holdt mig i live i oer syv hundrede år indtil videre og har planer om at leve meget længere endnu" hun nussede ulven bag ørene imens hun kom til at tænke lidt på om ånder egentlig var istand til at nyde det samme som dæmoner bare ikke i stand til at få børn

[ayama]

Ayama nød dette stadig og sagde så ~du er ældre end mig....sejt nok, så må du vide en masse~ hun satte sig op igen og kikkede sig omkring og sagde så ~tror jeg forvandler mig tilbage~ med de ord forvandlede hun sig tilbage og sad nu som gud havde skabt hende, uden en trævl på kroppen og hun vidste det godt for hendes blik flakkede og hun havde ulve øre og de lyttede.

[Miraku Kuran]

Miraku så lidt på kvinden der nu sad foran hende og kunne ikke lade være med at tænkte lidt forkerte tanker for en kvinde omkring hende men hun havde det nu fint nok med det for hun havde besluttet sig for ikke at forsøge at ændre på hun var til begge køn men hun ville dog også ønske hun havde noget tøj som hun kunne dække kvindens krop med. hun sagde venligt "tja jeg ved ihvertfald at de færeste synes om dæmoner så jeg skjuler det indtil jeg ikke har andet valg end at bruge mine kræfter"

[ayama]

Ayama smilte lidt og sagde så "det er sandt nok, vi ånder har det næsten lige sådan" dette var næsten sandt, dog tænkte hun over om hun kunne finde noget tøj, men gad ikke lige nu, og blev sidende nøgen og smilte bare et svagt men venligt smil.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede venligt tilbage og sagde "vi må altså finde dig noget tøj inden mine tanker løber af med mig" og smilede undskyldende da hun var sikker på at kvinden nok ikke rigtig ville have dybere indsigt i tankerne omkring hende

[ayama]

Ayama smilte og sagde lidt drillende "og hvad sker der vist dine tanker løber af med dig sempai?" hun var ikke bange langt fra hun havde mærket at dette var et godt mennesker eller en god dæmon, og når alt kom til alt sov alle og ingen butikker havde åben.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede skævt og sagde "læs mine tanker så finder du ud af det meget nemmere" hun kunne ikke rigtig forklare det uden at hun kom til at gøre mere end bare forklare og gå direkte over til at vise kvinden hvad hun mente

[ayama]

Ayama smilte svagt og sagde så "jeg har en ide med hvad du mener sempai...og vil det være slemt vis det skette?" med det spørgsmål så hun yderst uskyldig ud på en sød og nuttet måde da hun jo var en mester i skuespil.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "kommer an på om personen jeg gør det med bryder sig om det eller ej" hun rykkede sig lidt tættere på kvinden selvom hun ikke kendte navnet på kvinden var hun begyndt at få lyst til hende

[ayama]

Ayama rørte sig ikke ud af stedet og sagde så "virkelig sempai? du er en yderst venlig person" hun smilte sødt og skjult forførende men det kunne ikke ses ordentligt hun tog sin ulve hale og holdt om den op imod sin krop og betragtede bare kvinden.

[Miraku Kuran]

Miraku rykkede sig igen lidt tættere på og uden at sige noget lagde hun sin ene hånd på kvindens kind og kyssede hende blidt på munden og sagde bagefter "kald mig bare Mi-chan så du sød" og ventede på kvindens reaktion

[ayama]

Ayama rødmede svagt da kvinden kyssede hende og hun sagde så "ok så vil jeg gøre det Mi-chan" hun havde nydt kysset og var nu lidt ligeglad med at hun sad helt nøgen på en åben gade.

[Miraku Kuran]

Miraku smilede og sagde "tak og hvad må jeg så kalde den skønne ånd foran mig?" og ventede på at høre svaret hvorefter hun igen kyssede hende og denne gang var det dybere og mere hungrende