Et kig ud på vandet...

[Artimis]

Artimis sad oppe i et træ mellem bladene og så på en smuk flod vandet glimtede så glimmer i vandet det var midt om dagen og solen stod højt oppe over bjergene himlen var næsten skyfri Artimis sukkede let og kiggede op på de få skyer der var tilbage

[Rai]

Rai kom gående på en sti, som fulgte en flod, han vidste ikke rigtig hvad han skulle lave, men så bare op på himlen, han gik forbi flere træer og fik ikke øje på pigen som sad oppe i et af dem. Han smilte lidt for sig selv og nød solens varme på sin krop. Han så ud over floden og stoppede med at gå, nød bare brussen i vandet.

[Artimis]

Artimis kunne høre nogle skridt ikke langt fra der hvor hun sad hun så over på manden der lige var kommet hun vidste ikke hvad eller hvem han var Artimis var afligevelet ikke så intresseret hun lod som om hun ikke havde set ham

[Rai]

Han så stadig ud over vandet, men begyndte igen at gå på stien, da han så op på himlen, fik han øje på hende, men lod bare som ingenting, for han gad ikke rigtig at snakke lige nu, de fleste heromkring var bare almindelige mennesker, og derfor bare kedelig personerne. Han trak sin hånd frem fra lommen og der dannede sig en kugle af ild i den, han kastede den op i luften, hvor efter den forsvandt igen og han gik videre som ingenting.

[Artimis]

Artimis ga et lille spjæt fra sig da hun så en ildkugle oppe i luften hun så derhen hvor den blev sent fra og det var så den fremmede mand hun lige før havde set *Nå en dæmon* Tænkte hun og hoppede lydløst ned fra træet og samlede en sten op og kastede den hen på den fremmede dæmon

[Rai]

Han vendte sig om og smilte lidt, han tog sig til nakken hvor hun havde ramt ham. *ikke så lidt fræk de mennesker* tænkte han smilende. Han blev stående hvor han var, men vendte sig om for at gå den anden vej igen.

[Artimis]

Artimis satte sig og så at det næsten ikke gjorde skade på ham så hun smlaede for sjovt en til sten op og kastede den efter ham da hun ikke havde andet at lave end at kaste sten efter denne dæmon

[Rai]

Han vendte sig om før stenen ramte ham, han greb den i hånden og maste den imens han så på hende. Han smilte lidt og fik noget ild til at sno sig omkring hende, det rørte hende ikke, ikke endnu i hvert fald.

[Artimis]

*Hmmm en ild dæmon?* tænkte hun og rejste sig så op og så hen på ham hun med et roligt blik "Hvorfor gør det dig så glad at myrde folk?" Sprugte da hun så hans smil på læben

[Rai]

"Jeg har da ikke myrdet nogen endnu, så hvor vil du vide fra at jeg bliver glad af at myrde folk" sagde han og så på hende. "Jeg ved ikke om jeg bliver glad af det, men det kan jeg jo finde ud af" sagde han og ilden kredsede nu tættere rundt om hende.

[Artimis]

Artimis så rundt på ilden omkring hende Artimis sukkede og hoppede op på træet og ned et andet sted hvor der ikke var ild "Hør her jeg har ikke lyst til kamp eller bleve dræbt fordi det er spild af min tid" sagde hun roligt

[Rai]

"jamen jeg ville da bare finde ud af om jeg bliver glad når jeg har dræbt nogen" sagde han lidt drillende, hvor efter ilden kom hen mod ham og forsvandt i hans hånd. "men det kan jo også vente" sagde han roligt og begyndte at gå igen.

[Artimis]

Artimis sukkede højt og satte sig med et bump ned hun troede at hun ville dø da hun vidste at denne dæmon var meget stærkere end hende hun så efter ham Artimis samlede en sten op og kastede den ind i en busk

[Rai]

Han smilte lidt "til næste gang vi ses måske" sagde han smilende og fortsatte med at gå langs tien, som stadig fulgte floden. Han lagde hovedet lidt tilbage imens han gik og kiggede op på himlen.

[Artimis]

"forhåbenlig ikke" tilføjede Artimis mumlende og kiggede med hævet øjenbryn efter ham *underlig fyr* tænkte hun