Bøn

[Reiko]

Der var ganske stille i templet, det eneste der afbrød stilheden var lyden af en kost der fejede hen over fliserne, af og til var der da også en præst der hostede et sted. Reiko åndede langsomt ud og placerede to røgelses pinde ved statuerne mumlede stille sin bøn, og slog derefter gong’en an tre gange. Inden hun atter bukkede for forfædrene, inden hun roligt begav sig ud mod den lyse tempel gård. Da Reiko nåede ud i solen missede hun kort med øjnene hvorefter hun satte sig ned på den lille ”gang” der var rundt om bygningen. Hvorfor var det at hun altid var så underlig træt efter hun havde været i templet? Det var som om hun var træt og ikke havde kunne trække vejret derinde, men nu var hun ude i det fri. Da en af Miko’erne kom forbi med hendes kost nikkede Reiko blot til hende. Reiko havde ingen anelse om hvem det var, hun havde ikke været der da Reiko havde tjent sin tid.

[Hotaru]

Hotaru kom ind i templet. Han havde et sløvt og søvnigt blik i øjnene. Han havde nogle røde streger og mærker i ansigtet. Han så sig omkring, og så en pige. Han så sig om i templet, og sadte sig ned på gulvet, i et hjørne. Han havde sin katana ved siden. Han begyndte at nynne en gammel sang. Han så sig rundt, og lagde mærke til at den pige han troede han så, slet ikke var der *hmm, synsbedrag* tænkte han, og trak på skulderne

[Reiko]

Reiko drejede kort hovedet efter den fremmede der vraltede ind i templet, det lod til at han var endnu længere væk end hun var. Dog nåede hun lige akkurat at opfatte at han bar våben inden han forsvandt inden for templets murer. Med et stille suk rejste Reiko sig op rettede kort på ærmerne i hendes blå og hvide kimono inden hun trådte tilbage ind i templet. Dog var det intet problem at finde den fremmede takket være hans stille nynnen ” Sumimasen…men deres våben bør ligge i skuret ved siden af templet” sagde Reiko så stille fra døren.

// Sumimasen =Undskyld mig //

[Hotaru]

Hotaru så roligt på hende, og så, så lige ud i luften, med et sløvt blik "Kiotsuke. Jeg lægger ikke mit våben fra mig" sagde han roligt. og tog sin katana i øjesyn. Den var ikke ligesom alle andre katanaer, fordi den havde en klinge i begge ender, men den ene var kort, og den anden ende var lang. Han så op på hende igen.

// Sumimasen betyder ikke "undskyld mig" det er Shitsureishimasu //

[Reiko]

Reiko hævede hagen en smule og stillede sig i profil til den fremmede ”Jeg er bange for at de ikke forstod mig klart, og jeg er sikker på de ikke ønsker at pådrage dig åndernes negative opmærksomhed” sluttede hun af med inden hun førte en hånd ned bag sin Obi og trak en lille foldet seddel frem ”Jeg beder dig endnu engang fjern dit våben fra forfædrenes hus” Denne gang var det langt mere en ordre en end forespørgsel.

// Et katana har helt specifikke mål og regler, og da hans våben tydeligvis afviger, er det altså ikke et katana men kun et sværd...okay det var kanp så vigtigt//

// Jeg forstår dog ikke din brug af Kiotsuke, der ofte bliver brugt i forbindelse med at få opmørksomhed, altså som en ordrer (hør efter/ vær opmærksom) ligeledes bruges Smmimasen oftest til at "afbryde"/ indlede en samtale som det danske "undskyld mig...(sætning)" Shitsureishimasu bruges dog også som en undskyldning men det er som en undskyldning for en handling, fx Osaki ni shitsurei shimasu. som er "undskyld fordi jeg går" ofte brugt hvis man forlader arbejde før tid //

//Sry sporligt overkill//

[Hotaru]

Han gav et kort grin fra sig "Bare rolig, mit våben og jeg, har intet imod ånderne, mit våben er mit instrument, men jeg lægger ikke mit våben fra mig, fordi det er direkte dumt at være ubevæbnet. Men jeg er ikke ude på noget. Jeg går bare med det, så jeg ikke er lige så forsvarsløs" sagde han roligt "men en ting skal de vide. Jeg bryder mig ikke om ordre" sagde han kort og bestemt, uden at være uhøflig

//min sammenhæng med Kiotsuke er "Vær opmærksom" //

[Reiko]

Reiko der havde en del øvelse i at holde sit ansigt under kontrol fortrak ikke en mine selv om hun var en smule mere oprørt i sit indre, formastelige fjols, men på den anden side han var nok ikke bekendt med hendes stand! Reiko nikkede langsomt ”Som du vil, du er blevet advaret” sagde hun en smule koldt og trådte længere ind i templet ”Og hvad skulle du så forsvare dig imod her i templet? Er du forfulgt, eller regner du på anden hvis med at nogen ville vove at angribe dig her?” Spurgte Reiko så og valgte at ignorerer hans sidste kommentar fuldstændig, hun skulle nok lærer ham at lystre før eller siden, eller nærmere lærer ham at tro han handle af fri vilje når hun gav ham en ordrer.

[Hotaru]

Hotaru gabte, og så op i loftet "det er mit problem" sagde han roligt, og så bagefter på hende. Han haddede ordre, og titler. For ham var alle mennesker og væsner ens, og der var ingen der var mere vigtige end andre. Det var derfor han stak af hjemmefra, selvom han havde en fornem familie. Han gabte igen, og så derefter op i loftet igen. *jeg er nok stødt ind i en besværlig person* tænkte han og sukkede

[Reiko]

Reiko rynkede på brynene, fyren var da en af de største fjols hun nogensinde havde haft fingrene i ”Er den tanke ikke en smule egoistisk? Jeg mener, bør vi ikke tænke på de folk der, befinder sig i templet ud over os? På de folk der muligvis kunne blive uskyldige ofre hvis du endte i kamp?” prøvede Reiko, det ville være ret interessant hvis fyren havde været valgt at tage til Shikoku for at skjule sig.

[Hotaru]

Hotaru sukkede, og så besværligt på hende "jeg er ligeglad, med om folk skulle dø, hvis jeg endte i kamp. Hvis de dør, så er det fordi de er for svage. Det er en måde at skille de svage fra de stærke" sagde han roligt, og tog en lille kniv op af lommen, som han begyndte at trille mellem fingrene, mens han så roligt på hende

[Reiko]

Reiko ventede ikke til at tåben havde talt ud, dette var en fuldmands tale eller en galning under alle omstændigheder ikke acceptabelt rettet mod hende eller i et tempel. I stedet tog hun tre skridt mod den fremmede, lavede en bevægelse med den venstre hånd i hovedhøjde inden. Hun greb fat om hans fingre med den højre. Reiko stoppede dog ikke bevægelsen af kroppen hun forsatte ud forbi ham og vred hans hånd bagom, da hun passerede hans hofte, sparkede hun først ind mod hans ankel og derefter ind i hans knæhase, hviklet supplerede fint til den arm lås Reiko nu fuldendte. Ved at bringe hans arm opefter og skubbe albuen ind af med sin frie hånd for derefter at tvinge ham nedefter således at hun kunne anvende sit knæ til at lægge pres på hans skulder.

// Hvis du ikke helt kan forstå manøvren så bare rolig er ved at finde en video med den //

[Hotaru]

"giv slip, er du sindsyg" råbte han vredt, og svingede sit hoved bagover, og ramte hende hoved, så han kunne nå at slippe ud af grebet "jeg har bestemt ikke gjort dig noget" sagde han, men nægtede at løfte sin katana "er det den måde i behandler gæster på" spurgte han vredt

[Reiko]

//Fandt videon se omkring 3:46 og langsommere igen ved omkring 6:15 //