|
Post by Artimis on Apr 17, 2008 15:51:41 GMT 1
Da Artimis var gået lsngt nok væk og ikke kunne se kvinden længere satte hun sig ned på jorden og prøvede at slappe af
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 17, 2008 15:53:44 GMT 1
maja kom pluslig til syne over hvode på hende "er man stresse" hun smile drillen hun hold fat i en gren med ben
|
|
|
Post by Artimis on Apr 17, 2008 16:12:37 GMT 1
Artimis så roligt på hende og sukkede så "Hvor irreterende" mumlede hun og gned sine tændinger
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 17, 2008 16:15:48 GMT 1
"hej jeg er bare nysgerrig " hun trak sig op igen og skar grimasser i smug
|
|
|
Post by Artimis on Apr 17, 2008 16:21:39 GMT 1
"hmm..." Mumlede Artimis og prøvede så igen at slappe lidt af
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 17, 2008 16:28:09 GMT 1
Maja lage sig på grenen hende hale han ud over grenen
|
|
|
Post by Artimis on Apr 18, 2008 12:10:50 GMT 1
Artimis var begyndt at kede sig så hun så op på Maja "Nå hvad er dit navn så?" sprugte hun roligt
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 18, 2008 12:42:34 GMT 1
Maja Maria Kudo" hun åbne det ene øje og så ned på hende "og deres" hendes hale svinge en smule fra side til side over grenen hendes øre lytte opmærksomt
|
|
|
Post by Artimis on Apr 18, 2008 13:41:11 GMT 1
"Artimis" Svarede hun hun ville ikke sige hendes fulde navn
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 19, 2008 22:13:07 GMT 1
"hej med dig" Maja smile og så på hende
|
|
|
Post by Artimis on Apr 20, 2008 18:51:19 GMT 1
Artimis smilede lidt fåret op til hende
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 20, 2008 18:54:42 GMT 1
Maja smile og spandt lige hendes hale vippe lidt med spidsen som stadig han ud over grenen maja lå på maven på grenen med hovde på den ene arm
|
|
|
Post by Artimis on Apr 20, 2008 18:57:48 GMT 1
Artimis havde intet at lave hun lukkede øjnene og begyndte at lytte til skovenes lyde
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 20, 2008 19:00:07 GMT 1
Maja krate lidt i træets bark hun lukke øjen
|
|
|
Post by Artimis on Apr 20, 2008 19:01:19 GMT 1
Artimis blev lidt irreteret af den krase lyd der bare pludselig kom hun så op mod Maja og opdagede at det var hende der havde kraset i barken på træet hun lå i
|
|