|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 23, 2008 20:04:51 GMT 1
Mizuki nikkede og tog sin vifte og viftede sig med den som for at fjerne en grim lugt og håbede at vagterne kom hurtigt så de kunne overtage skibet uden nogen døde.
|
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 23, 2008 20:10:12 GMT 1
en hev i maja's hale og hun hoppe op og gemte sig bag mizuki og tog sin hale og så på den *ingen skade sket* tænkte hun og slap den
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Apr 23, 2008 20:24:09 GMT 1
Miraku smilede og så vagterne strømme frem fra gyderne og hurtigt ssamt effektivt overtage skibet og lasten imens de fangede besætningen og kaptajnen. hun sagde "sådan ingen tab for nogen sider at se og slaverne slipper fri igen"
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 23, 2008 20:27:50 GMT 1
Mizuki nikkede og så på mens slaverne blev sluppet fri og en af kaptajnerne sagde så "lasten er fyldt med krudt og musketer, og en masse guld Nekosi-dono" mizuki smilte over denne nyhed og vendte sig imod Miraku "det har du ret i Miraku...men besætningen på det skib overlever ikke" mere sagde hun ikke mens erupærene blev ført bort.
|
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 23, 2008 20:31:23 GMT 1
maja så på hvad der skete hun sad på jorden og så på uden en lyd
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Apr 23, 2008 20:37:55 GMT 1
Miraku nikkede og sagde "regnede jeg heller ikke med" un havde på intet tidspunkt overvejet at de skulle leve for hun hadede virkelig slavehandel. hun hadede det overalt på jorden
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 23, 2008 20:43:17 GMT 1
Mizuki sagde så "hvad skal vi så bruge vores bytte til, da reglerne er sådan at ti procent går til by vagten og resten går til mig...men vil give tyve til by vagten, men hvad skal jeg så gøre ved resten" hun vidste ikke selv hvad hun kunne bruge det til endnu.
|
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 23, 2008 20:46:47 GMT 1
Maja sage ikke noget hun sad bare stille og forsvandt næsten man kunne nemt se over hende og glemme hun var der
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Apr 24, 2008 12:03:06 GMT 1
Miraku smilede og sagde "give det til Maja her måske?" imens hun så ned på Maja som nærmest prøvede på at skjule sig men hun var nu ikke just nem at se selvom Miraku dog godt udemærket vidste hun var der
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 24, 2008 20:13:43 GMT 1
Mizuki smilte og sagde så "ja maja for noget af det, men resten vil jeg bruge på min hær" hun vendte sig imod maja og sagde så "maja hvorfor prøver du at gemme dig?" hun forstod det ikke helt.
|
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 24, 2008 20:22:35 GMT 1
"gør jeg altid så folk over ser mig så de ikke kigger såden på mig" hun prikke til sin hale og kunne næsten gemme sig i sin trøje da den var alt for stor
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Apr 24, 2008 20:29:39 GMT 1
Miraku smilede og sagde "du behøver ikke gemme dig mere Maja-chan du er sammen med os to og vi lader intet ondt ske dig" og tænkte ironisk *selvom jeg er en dæmon* men viste ingen tegn på sådan en negativ tanke
|
|
|
|
Post by Mizuki Nakayama Nekosi on Apr 24, 2008 20:32:22 GMT 1
Mizuki smilte lidt og sagde så "rejs dig bare op maja-san vi skal hen til mit hus her i byen, der er der ingen fare" hun sagde til by vagterne at de skulle tage resten af guldet og tage det hen til hendes residens, de bukkede og gjorde som hun sagde.
|
|
|
|
Post by Maja Maria Kudo on Apr 24, 2008 20:39:49 GMT 1
maja rejste sig og så på dem uden at sige mere
|
|
|
|
Post by Miraku Kuran on Apr 24, 2008 20:42:57 GMT 1
Miraku smilede og var tæt på Maja bare så hun kunne føle sig mere sikker. hun kunne godt se at ngen af søfolkene sendte begærelige blikke efter Maja men hun sørgede for at de ikke turde komme nærmere
|
|
Maja Maria kudo 17 år Datter af Mizuki (er adopteret)
