The air

[Mihara]

Mihara sad oppe på en gren og nød den friske luft som den kølige vind tog med sig ind mellem træerne. Hun sad højt oppe i et træ og holdt udkig, for at se om der ville ske noget, hvilket hun ikke håbede at der ville. Hun lænede sig op af stammen og lukkede øjnene for at lytte til fuglene rundt omkring sig.

[Leizha]

Leizha kom småløbende gennem skoven, hun nød den dejlige natur omkring sig, men ikke så meget som hun nu plejede. faktisk sprang hun rundt, over faldne grene, hujede mere elle rmindre, udet hun prøvede at springe over store grene, uden at vælte, hverken over dme eller i sin kjole.

[Mihara]

Mihara kunne høre nogen løbe og kiggede rundt for at finde personen, hun fik øje på en kvinden, men ikke en hun havde set før, for hende her havde jo øre og hale, det kunne hun nu ikke rigtig forstå, hun holdt øje med kvinden, imens hun prøvede at holde styr på sin kjole som flagrede i vinden.

[Leizha]

Leizha sprang højt op i luften, det var tydeligt at hun var halv kat, ikke kun for ørene og hendes hale, men også hendes spring, langt højere end et normalt menneske ville kunne lave. Leizha grinte højt, idet hun kort krummede sig sammen i luften, og derefter igen landte på benene. hun vaklede lidt, grinte fortsat, og dumpede derefter ned og sidde. hun var ret livlig, for ikke at sige glad, af en på hendes alder måske burde være, og så med alt dette krig. men hun tog sig jo ikke af krigen, levede for sig selv, havde det sjovt når hun ville, nød livet.

[Mihara]

Mihara betragtede kvinden og undrede sig lidt over at hun kunne springe så højt, men hun kom frem til at hun måtte være et dyremenneske, andet kunne jo ikke lade sig gøre. Hun sprang ned fra træet, det kunne godt være at hun havde været højt oppe, men hun landede nufint på jorden, hvor efter hun begyndte at gå videre, ikke mod kvinden, nej bare videre.

[Leizha]

Leizha løftede blikket, så op i samme sekund denne kvinde, hoppede ned fra træet længere væk. nysgerrigt, fuglte hun denne med blikket, rejste sig langsomt, en smule forpustet, men hun tog sig ikke af det. Med det nysgerrige blik på kvinden, med ørene strittende op i luften, og med halen svingene bag sig, fuglte hun langsomt efter denne anden person, for at finde ud af hvad denne skulle.

[Mihara]

Mihara stoppede op og kiggede op på himlen, den var klar, og vinden var stadig kølig, hun elskede naturen. Hun gik stille videre, hun havde endnu ikke lagt mærke til at kvinden fulgte hende, hun gik bare rolig i sine egne tanker.

[Leizha]

Leizha fuglte så lydløs som hun kunne være, efter kvinden, tydeligt nysgerrig efter at vide hvad denne lavede i skoven. hun så kort på himlen, men vendte så igen blikket tilbage på kvinden, som hun også let fuglte med øjenen.

[Mihara]

Mihara så op i et af træerne og gik hen mod det, lagde hånden på træet og smilte lidt. Hun gik rundt om træet, men kom ikke tilbage, hun havde gemt sig, for at undersøge kvinden nærmere.

[Leizha]

Leizha stoppede op så snart hun ikke kunne finde kvinden længere, så sig rådvilligt omkring, for at finde ud af hvos denne var blevet af *man kan ikke forsvinde i den blå luft nej man kan ikke* tænkte Leizha kort, inden hun gik lidt frem og tilbage prøvede at regne ud hvor kvinden var blevet af.

[Mihara]

Mihara gemte sig bare inde i træet, imens hun betragtede kvinden for at finde ud af hvem hun var. "hvem er du og hvad laver du her" sagde en stemme som lød over der hele, man kunne ikke høre hvorfra den kom.

[Leizha]

Leizha vendte sig rundt med et sæt, men der var dog ingen at se. "Jeg er nysgerrig" spurgte Leizha roligt, hun smilte også, var ikek rigtig bange for denne kvinde, der var ikke meget hun rigtig var bange for, hun blandede sig bare mede uden om ting i stedet for. "hvorfor vil du vide hvem jeg er? så vil jeg vide hvem du er først" sagde hun, en smule drillende.

[Mihara]

mihara kom frem fra sit skjule sted og smilte lidt, hun stod bag ved kvinden. "Jeg er ensom nymfe" sagde hun smilende og kiggede lidt på kvinden, "Mihara, dig?" spurgte hun og gik lidt rundt.

[Leizha]

Leizha vente sig hurtigt omkring, og betragtede nu kvinden til fulde. "Jeg er Leizha" sagde hun, med et stort smil, mens en hånd strøg helvt gennem håret, og derefter hen over hendes øre, mens hendes hale let snog sig ned omkring hendes ben.

[Mihara]

Hun smilte lidt og betragtede kvinden. "hyggeligt at møde dem" sagde hun roligt og så undrende på kvindens hale og ører. "hvad er De?" spurgte hun og så spørgende på hende.